Profile
Blog
Photos
Videos
Det er sjovt at stå op til en ny dag med den tro at det bare er en helt almindelig mandag og så sker der noget helt andet. Man ved aldrig på forhånd bare nogenlunde hvordan ens dag vil se ud - der kan pludselig dukke noget op:)
I morges ringede Ann og fortalte at en af lærerne fra Internationalt kontor hjemme fra Jydsk i Århus ville komme og besøge os i dag. I dag var ikke som de andre, jeg skulle ikke møde op i en klasse, men på hendes kontor. Ofte samles en flok lærere, for enkeltvis at undervise en flok børn. Kollegaerne kommenterer på lærerens undervisning, hvad var godt? Kommer med forslag osv. Det er en måde at videregive erfaring på og selv blive inspireret af andres måde at undervise på. En gang hvert halve afholdes dette som en konkurrence i hele Kina om at finde den bedste underviser. Kollegaerne bedømmer lærerens undervisning og giver point. Først går to videre fra denne børnehave, så kæmper vinderne imod lærerne fra de andre skoler og byer og til sidst mødes vinderne til en finale. Det er ofte at jeg mærker det konkurrence-prægede… Børnene får et klistermærke i panden eller på hånden når de har gjort noget godt. Det er vel lidt det samme med denne konkurrence.
Kl.9 kom Ulla fra International Kontor på Jydsk for at besøge mig og skolen. Hun er sammen med to andre kollegaer i Changzhou 1-2 uger for at besøge nogle af de børnehaver hvor vi er. Det var meget fornemt som der efterrundtvisningen var linet op med udskåret frugt og vand i det store mødelokale, hvor vi sad ved et kæmpe bord og snakkede om kinesiske børnehaver sammenlignet med danske børnehaver. De vil så gerne vise at hun er velkommen.
Bagefter gik Ullas tur til Sidses børnehave. Ann foreslog at jeg kunne tage med derover og se den - det var vildt fedt, jeg ville så gerne se hendes børnehave nu hun havde fortalt så meget derfra. Der blev vi alle taget imod af flere, lederen af denne børnehave, to lærere og den øverste leder af begge børnehaver. Vi fik på samme måde serveret frugt ved et stort mødelokale med fine møbler. Vi fik en rundvisning og så inviterede de os ud at spise på restaurant (En restaurant meget tæt på børnehaven). Vi blev vist op på 1.etage som var indrettet med små rum. Vi sad alle otte omkring et rundt bord i vores eget lokale og der blev serveret masser af mad, som jeg har oplevet før til "Happy Teachers-Day". Vi fik meget forskelligt - flere af tingene må jeg indrømme at vi tvang ned for at være høflige. Snakken gik og vi fandt ud af flere ting omkring kinesisk kultur og skikke… Nu skal i høre nogle af de sjove:
Efter at en kvinde har født skal hun ligge i sengen en måned - hun må overhoved ikke rejse sig. Kvindens bedsteforældre ordner alt det praktiske og laver lækkert og traditionelt mad til moderen. Det er også dem der passer barnet, moderen giver barnet bryst og sover sammen med barnet, alt andet ordner forældre. I den første uge må hun ikke vaske sig (Derfor er der flere der får klippet deres hår kort). De mener at hvis alt dette ikke overholdes vil det bringe ulykke over og give kvinden et dårligt helbred. Fx hvis hendes hår vaskes i den første uge vil hun have meget hovedpine i de kommende år.
Sådan er det også med rigtig meget af maden. De fortæller at det er godt for alverdens ting, noget mad er godt til kvinder og noget er godt mod huden osv.
En fortalte at hun over nettet kunne følge med i sin drengs dag i børnehaven. I hvert klasselokale er opsat et webkamera og forældrene kan imod betaling gå på nettet og se hvad der sker i klasselokalet lige nu.
Sidses praktikvejleder fortalte mig en lille historie som er tilknyttet denne Mid-Autum-Festival, som de fejrer I denne uge. Onsdag d.22 er en speciel for myten siger at engang for længe siden var der rigtig mange sole og alle havde det SÅ varmt. En modig mand skød alle solene ned med en bue og pil på nær en sol. På grund af denne storslåede præstation gav en kinesisk gud gav ham et stykke magisk kage som kunne give ham evigt liv. Han gemte kagen derhjemme. En dag kom en tyv og for at de ikke kunne stjæle kagen spiste mandens kone den. Derefter fløj hun sammen med sin kanin op til månen og der sidder hun endnu. Det er hende de kigger op efter på månen d.22.september, hvor der er tradition for at kigge op på månen og spise "moon cakes"
De spurgte os i Sidses børnehave, om vi kunne tænke os at arbejde sammen Sidse og jeg en dag om ugen, i skiftevis de to børnehaver, en uge hos mig, den næste hos Sidse osv. Det kunne være super fedt og det håber jeg at kan blive til noget, det kunne være sjovt at stå for aktiviteter sammen og bagefter have en at evaluere med.
Ulla var meget imponeret over både min og Sidses børnehave, de virker til at have styr på det med vores praktik og begge steder har rigtig mange gode muligheder at byde på, rigtig mange gode faciliteter.
To gange har vi haft uventet besøg i vores lejlighed. Den første gang var en aften for en uges tid siden, hvor jeg var faldet i søvn på sofaen og det samme var Sidse inde i hendes seng. Jeg vågnede ved at en kineser råbte højt og flere gange mens hun bankede på vores dør. Jeg skyndte mig ind for at se om Sidse var vågen, det var nu rarest at være to til at åbne, hun sov, så jeg åbnede. Jeg lukkede en lille dame ind med en lommelygte som hun lyste lige op i hovedet på mig. Sidse vågnede og stod op, hun spurgte (Halv i søvne) "Er der nogen Mette Maja?". Jeg sagde ja, prøv at komme ud, der står en dame lige her. Sidse var så træt og virkede ikke rigtig til at forstå at hun altså stod her i lejligheden - det gjorde jeg egentlig heller ikke. Vi forstod ikke hvad hun ville, men fandt ud af at hun skulle aflæse vores el-måler. Vi gik i seng igen og næste morgen havde vi det begge som om det var en drøm. Den anden gang var i går. Denne gang sov Sidse også (Vi sover altså ikke hele tiden:). Jeg lukkede op for en mand og en dame - de var rundt for at tælle hvor mange der bor i lejlighederne. Hele Kinas befolkning skal tælles op. De var her faktisk et stykke tid for at udfylde nogle papirer. Jeg sad med Sidses miniparlør for at fortælle dem at jeg var fra Danmark osv. kineserne tager jo altid deres sko af når de går ind i et hjem. Min hjemmesko stod ved døren og dem hoppede damen da bare ned i:)
Flere har spurgt efter min adresse - jeg har i dag fået adressen skrevet på kinesisk, jeg giver mine forældre den med hjem og så kan i få den af dem og klistre på kuverten.
Lige en sidste info i denne omgang: Her er der prestige i at have sorte hår til at gro ud fra et modersmærke - dem skal man endelig ikke fjerne, det er flot mener de. Det samme gælder med lillefingerneglen (Og nogle gange også tommeltotneglen) - den skal også bare have lov til at gro. Uh - det er altså bare ikke så charmerende efter min smag:)
- comments