Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det vist tid til en lille update af bloggen. Ja tiden flyver jo af sted og pludselig er der gået en hel uge. Utroligt at jeg nu næsten har været her halvdelen af tiden. Det er blevet hverdag og jeg har vænnet mig rigtig meget til livet her, så klart nok at der ikke, som i starten, altid er en masse at skrive hjem om. Dagene minder jo lidt mere om hinanden nu med arbejde i børnehaven, indkøb, lave aftensmad, slappe af, forberede til engelsk undervisningen og træne i fitness center. Og så er det i weekenderne at vi mødes med de andre, besøger nye steder og ellers bare oplever.
Ferie-følelse - det har jeg stadig! Men nu er jeg også kommet i gang med at læse lidt "skole". Dette semester omhandler tværprofessionelt samarbejde og jeg læser lige nu en bog der hedder "Den tværprofessionelle praktiker". Faktisk er det meningen at man i denne praktik koncentrerer sig om det tværprofessionelle aspekt ude i institutionerne. Men her er det bare så svært, de samarbejder ikke specielt med andre professioner. På skolen er ansat vagter, rengøringsdamer, køkkenpersonale og sygeplejersker, men… Det virker ikke til at der er nogen hjælp at hente/søge til børn med særlige behov. I opgaven jeg skal skrive når jeg kommer hjem (Ca. 2 uger efter jeg er kommet hjem - uh det må blive lidt svært at samle sig om opgave lige når jeg kommer hjem, så vil forberede så meget jeg kan mens jeg er her), skal jeg derfor tage et selvopfundet eksempel og skrive min opgave ud fra det. Men jeg vil nu se om jeg ikke kan bruge eksempler herfra, det er da lidt sjovere at skrive om.
Min forkølelse er væk nu, dejligt! Jeg havde en dag hjemme i sidste uge for at blive helt frisk og nu er jeg på dupperne igen.
Vi har købt stearinlys til at hygge med i kulden hjemme i lejligheden. Husene er ikke specielt isolerede så det er ret koldt indenfor. Stearinlys med duft selvfølgelig - jeg tror ikke det er muligt at opstøve lys (eller for den sags skyld alt muligt andet også) uden duft:)
På markedet har jeg købt ind til at brodere et pudebetræk. Det er et billede af Marilyn Monroe i sort/hvid/gråt - et stort projekt kan jeg godt se efter at være kommet i gang. Så i kan nok lige forestille mig om aftenen på sofaen med dyne, en film eller lydbog og så mit sy-tøj:) Det er dejligt at have tid til det om aftenen. Det er lige før jeg skulle sætte mig ned på hjørnet hvor vi bor, hvor der tit er samlet lokale som strikker, syer, læser avis, ordner grøntsager, leger med børnene osv. De vil nok kigge en hel del hvis jeg pludselig slog mig ned på en stol hos dem:)
Lørdag tog Sidse og jeg ind til byen for at shoppe. Det er jo blevet en del koldere og det synes vi vist begge er en dejlig god undskyldning for at komme ud og få noget nyt og varmt tøj. Vi var på et stort marked (Vi kalder det cheap-marked). Her ledte jeg også efter noget udklædning til aftenens halloween-fest. Jeg prøvede med fagter at spørge en mand om han vidste om jeg kunne købe en maske eller lign. et sted. Han nærmest løb igennem markedet og jeg kæmpede med at møve mig forbi alle menneskerne i de smalle gange for at kunne følge med. Han fandt en bod med en hel kasse med halloween-kostume. Der samlede sig en hel flok som ihærdigt forsøgte at finde den perfekte udklædning til mig - det blev en hel dragt med et skelet malet på. Det har jeg vist ikke været før og følte mig lidt som en lille dreng, som havde fået sin store drøm til at gå i opfyldelse, at kunne være klædt ud som skelet til fastelavn. Så var kostumet i hus:) Selvom de havde vist at stoffet jo kunne give sig og det ikke var noget problem for mig at kunne passe den, var det alligevel en for lille dragt jeg måtte klemme mig ned i om aftenen inden vi skulle af sted. Men med Sidses hjælp fik vi sammen klippet lidt hist og her og den kom til at sidde helt fint. Folk kiggede meget da vi skulle i supermarkedet på vejen og i taxaen grinede taxa-chaufføren hele tiden og gjorde tegn til at jeg skulle tage masken på og forskrække folk i bilerne vi kørte forbi.
Festen var hos Susanne og Thomas og de havde bare gjort så meget ud af det. Der var pyntet op med mange stearinlys, flagermus på væggene, små græskar-hoveder på bordet, uhyggeligt musik og billeder på computeren. Alle havde bare klædt sig så fint og uhyggeligt ud. Det var en rigtig hyggelig og sjov aften - dejligt at se de andre igen!
Søndag havde Rebecca (En af lærerne i min børnehave) inviteret Sidse og mig ud at spise på en lille rigtig hyggelig kinesisk restaurant. Hun er vild med krabbe og det ville hun gerne at vi skulle smage, for denne by er kendt for sine krabber. Nu var sæsonen blevet til krabber sagde hun og vi kunne tage af sted. Hun hentede os hjemme og vi kørte ind til centrum. Vi gik rundt og kiggede lidt i butikker inden vi gik hen til restauranten, hvor vi også skulle mødes med en af de andre lærer på skolen, Mrs. Loui. Hun kan desværre ikke snakke engelsk, men kan forstå noget af det. Rebecca havde købt krabberne vi skulle have i supermarkedet og havde dem levende med i en plasticpose mens vi shoppede. Vi ledte efter postkort, men det er bare slet ikke til at opstøve her i Kina. Jo… Men det er meget få steder man kan finde et lille bitte udvalg.
Restauranten var så hyggelig. En lille gammel bygning med inspiration fra de gamle huse i Shanghai, fortalte Rebecca. Vi fik en masse mad, en masse lækkert og også noget som var lidt for "lækkert" til mig (Bl.a. fiskehovedsuppe og blækspruttearme). Det var første gang jeg smagte krabbe, jeg er ikke rigtig til skalddyr, men det smagte faktisk okay (Smurt ind i en masse soja-lignende sovs). Men uhh… lyden når de tog krabbe-benene og kløerne ind i munden og knaste dem med tænderne, sorterede kødet fra inde i munden og spytter det ud på tallerknen. De spiser virkelig alt - det siger de også selv, vi spiser virkelig alt. Der blev rigtig snakket forskellige traditioner og kulturer over bordet. Det er så spændende at høre om alle deres traditioner og Rebecca tanker om Kina, byen og kineserne. Rebecca snakker meget, så det var rigtig nemt at få snakken til at gå hele dagen. Efter vi havde spist kørte Rebecca os hen til en lille butik med masser af rigtig billigt keramik og porcelæn. Og så kom vi hjem hen på eftermiddagen efter en rigtig hyggelig dag!
Den anden dag sad børnene, i den klasse jeg var, i næsten en time uden at skulle lave noget. Som jeg skrev i en mail til Gyrithe den dag, så har børnene ikke skullet lave noget den sidste times tid, bare sidde stille på deres stole ved bordene. Lærerne forbereder, sidder ved computeren, klipper noget som skal hænges op i klasselokalet og ind imellem hæver de lige stemmen for at få ro. En pige har fået til opgave at gå rundt og sørge for at de sidder pænt. Hvis de ikke gør retter hun på dem og hvis de ikke gør som hun siger, hiver hun dem op ved siden af læreren hvor de så kan stå, til de får lov til at sætte sig igen. En sidder og piller næse, nogle er ved at falde i søvn hen over bordet, nogle drenge sidder og samler fnuller fra deres tøj til små kugler, en sidder og bider i hendes pandebånd, en leger en leg med sine fingre - mon de keder sig J
Samme dag oplevede jeg at læreren køllede en drengs tegning, som han lige havde lavet, sammen og smed den ud, så blev han sat op til lærerens bord og kunne tegne en ny (efter at alle de andre var færdige med deres tegninger). Hvad han havde gjort, siden hun gjorde det, opdagede jeg ikke. Engang imellem kan det nærmest virke lidt tilfældigt hver der lige får skylden for noget - ikke rart at se.
Pludselig i dag rejste alle børnene sig fra deres stol og trak deres bukser ned om knæerne - åh, hvad sker der lige her:) Flere stod med rumpen bar. Læreren havde altså bedt dem alle om at putte deres trøje ned i bukserne inden de skulle hjem (Lidt efter). Børnene er pakket ind i så mange lag tøj - under bukserne har de nogle natbukser/lange underbukser og så kan de have 3 trøjer på og en jakke.
I lokalet hvor lærerne spiser frokost er der altid larm - ingen madro:) De snakker (Nærmest råber) og griner så højt til hinanden og så smasker og slubrer de helt vildt. I dag tænkte jeg at jeg også ville prøve at smaske højlydt - det var helt sjovt! Måske det føles så højt fordi jeg ikke forstår hvad de snakker om, men tror altså at kineserne generelt er meget højlydte.
Jeg tænker meget på børnehaven og drømmer tit om det om natten.
I går var jeg til aerobic i fitness centret. Der oplevede jeg noget lidt sjovt. Vi var kun 4 og de andre piger var nybegyndere. Jeg var glad for endelig at kunne følge med på dette hold, fordi jeg har lavet meget aerobic. På de andre hold jeg har prøvet har jeg været total nybegynder. Læreren kiggede mange gange ned til mig og sagde "Very good", hun pegede og lod mig stå forrest. Jeg synes ikke det var særlig fedt og ville ønske at hun også roste de andre. Og så kom jeg i tanke om at det jo er præcis det samme som lærerne gør med børnene i børnehaven. Når en i børnehaven har sagt eller gjort noget godt, skal barnet rejse sig og alle skal klappe. Så underligt at mærke det på egen krop - det var ikke særligt rart synes jeg, selvom jeg synes at det var en god aerobic time og fedt at kunne følge med på trinene. Tænkte bare at de andre piger havde endnu mere brug for den opmærksomhed end mig, så de kunne føle at de var med. Men… That's just China :)
- comments