Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vores lille Mid-Autum-ferie i gang :) Jeg har ligget hele morgenen og hørt Drageløberen på lydbog, den er spændende… Men besluttede mig for at skrive blog, det er jo med at få skrevet inden man oplever noget nyt og så er der jo lige pludselig meget at huske at få skrevet.
I går havde min praktikvejleder Ann i forbindelse med ferien inviteret Sidse og jeg hjem til hende, hvor hun bor sammen med hendes forældre og sin datter Dora på 5 år. Vi fulgtes fra børnehaven i bus ud til hende. I lejligheden ventede hendes forældre og Dora på os. Vi stillede vores sko udenfor og hoppede i et par farverige hjemmesko, de stod på en lang række lige indenfor døren. Dora var helt vild glad og ville gerne vise os alt, fandt noget af hendes legetøj frem, pegede på fiskene i deres akvarium, skildpadden i en kasse på bordet osv. Hendes mor havde forberedt en masse mad, men havde undladt at lave en slags "indbagte kødboller" - dem skulle vi hjælpe til med at lave. De andre kunne ikke snakke engelsk, så Ann oversatte. Det var rigtig sjovt at prøve at hjælpe til med at forberede maden. Formen på den dej som kødet skulle ind i, skulle foldes i en bestemt form. Formen var ikke tilfældig - engang var sølv og guld i denne form.
Doras veninde kom på besøg. Hun kom sammen med sin mor, det fortalte Ann, at sådan gjorde man altid, mødrene var begge med når pigerne legede sammen.
I Kina er der jo lov om kun at må føde et barn, så stort set alle børn er enebørn. Der er nogle undtagelser og specielle regler om at nogle kan få to, men jeg har ikke helt forstået i hvilke tilfælde. I flere af de klasser i børnehaven hvor jeg har været har der været tvillinger - fuldstændig ens klædt altid.
Vi blev vist rundt i lejligheden. De havde en stue med sofagruppe og spisebord, herfra gik de andre rum ud fra: et køkken, badeværelse, pulterkammer, soveværelse og Anns værelse. I soveværelset sov de alle sammen, om sommeren sover de kun på sivmåtter (Sådan nogle vi bruger som strandmåtter) på gulvet, om vinteren sover Ann på hendes værelse i en seng. Anns mor er pensioneret og går hjemme, det er hende der henter Dora i børnehaven hver dag og laver aftensmad. Hendes far arbejder stadig hos Anns onkels firma. I Kina bliver folk pensioneret når de er omkring 55-60 år.
Maden var serveret og det viste sig at Anns forældre ikke skulle spise med ved bordet, de serverede maden. Der var rigtig meget mad - rigtig meget kød. Ann fortalte at sådan så et aftensmåltid normalt ud - men når der er gæster serverer man lidt mere forskelligt kød. Der var kylling, en æggeblanding, andesteg, oksekød, tofu (det spiser de rigtig meget i Kina) osv. Ann fortalte at der er stor forskel på hvordan maden tilberedes og hvad de spiser i de forskellige egne af Kina. I det område hvor vi er, har maden rigtig tit en sødelig smag, andre steder er maden mere salt og andre steder meget krydret. Ann havde købt noget traditionelt morgenmad på vejen, fordi vi havde spurgt ind til det - hun synes at vi skulle smage det. Det er var en slags tætpakket rismos, som var blevet en klistret bolle og så med en sød bønnemasse indeni og til sidst rullet i sesam.
Vi smagte høfligt på det hele, men der var simpelthen så meget mad - det var næsten ikke til at se at vi havde spist noget af det. Jeg var helt led over at forlade et så fyldt bor. Kineserne spiser altid rigtig meget - det er slet ikke til at forstå hvorfor de er så tynde. Ann tror at det er fordi de kun sjældent spiser is, kager, chokolade osv.
De to piger legede med maden, hældte deres sodavand over på tallerknen, dyppede maden i sodavanden og gik flere gange fra bordet. Forældrene sagde ikke noget, de fik lov til det - i børnehaven er det helt anderledes, der sidder man pænt og spiser op ellers får man skældud. Jeg tror at opdragelse her foregår i børnehaven og ikke i hjemmene.
Vi fik hver to fint indpakkede moon-cakes med hjem, som vi kunne spise i dag som der er tradition for.
Bagefter gik vi sammen med Ann, Dora, hendes veninde og mor ned i en stor park som ligger tæt på hvor de bor. Anns forældre blev og ryddede af bordet. Her går de ned hver aften. Vi købte varme kastanjer på vejen.
Dora havde lidt legetøj med. I parkerne er der altid masser af liv om aftenerne, men også resten af dagen fra tidligt om morgenen. Et sted dansede kvinder til musik, et andet stad blev der lavet Thai Chi, et sted pardans, sang osv. Jeg elsker dette liv og fællesskab som er i parkerne. Selvom man er midt i en storby virkede der så fredfyldt i parken. Nogle motionerer, en mand kom gående imens han sang, børn løb rundt og legede, bænkene var fulde af folk... Midt i parken var der et the-hus og en lille pavillon, hvor der er kinesisk opera hver aften. Parken var anlagt med små stiger belagt med sten og fint udskåret fliser med kinesiske billeder. Der løb vand rundt imellem stigerne og der var gamle stenbroer. Parken var til minde om en gammel kriger, hans statue står i parken.
Alle parkerne i Changzhou er gratis at komme i, det har "The Government" bestemt fortalte Ann - det siger de bare så tit: "The Government siger…". I parken var der også legeplads og flere tivoli-forlystelser for børnene. Der var også de der udendørs fitness-stativer - der var mange mennesker her.
Vi kom til at snakke om regler om alkohol. Her er der ingen grænse for hvem der kan købe alkohol og cigaretter - det kan alle. Men de unge drikker ikke alkohol, det er kun de utilpassede fortalte Ann.
Bagefter tog vi en taxa hjem og var trætte efter en dag med mange oplevelser - godt at vi nu har ferie! Det havde været en rigtig god dag også sjovt at lære Ann bedre at kende.
Ann virker på mange områder lidt anderledes end mange andre kinesere - hun er meget bevidst om andres og vestlig kultur og hun siger tit når vi spørger hende om fx kinesiske traditioner og børneopdragelse: "Det er typisk kinesere", "Sådan gør jeg ikke" eller "Det synes jeg ikke". Også i forhold til hendes datter fortalte hun at mange forældre tidligt begynder at lære deres barn en hel masse, fx at læse, skrive, engelsk, om landets historie osv. Ann synes at Dora skal have lov at lege og være barn, men Dora kommer tit selv og spørge om Ann ikke vil fortælle hende om forskellige ting og så fortæller hun gerne.
På Anns kontor tidligere i går spurgte jeg til en invitation til "barnedåb". Hun fortalte at 100 dage efter fødslen samledes familie og venner til en fest for babyen. En tradition var at der blev lagt en masse ting ud på gulvet, fx en bog, tøj, blyant, en bold osv. Alle nogle ting som symboliserede et erhverv. Babyen skulle nu vælge en af disse ting. Den ting som barnet greb fat i først var et tegn på barnets kommende uddannelse og erhverv - tog barnet en bog var det tegn på at barnet blev en professor.
For resten ang. skåneærmerne så, så jeg i dag en mand med sådan nogle på. Jeg spurgte Ann ind til det, hun fortalte at kineserne synes at det var flot at være lys i hunden, derfor beskytter de sig mod solen (Tror at det har noget at gøre med at det er de fattigste der arbejder udendørs og derfor dem der er mere solbrændte). Hun brugte det aldrig og synes at det ser dumt ud, det samme synes hun om lange lillefingre-negle. Hun fortalte at det kun var nogle få mænd (Vi synes ellers at vi har set mange) - "og dem kan jeg ikke lide" sagde hun og grinte helt vildt…
- comments