Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag i Beijing
Vi tager metro'en til den Himmelske fredsplads. Det er diset/smugget, men vi får alligevel nemt øje på det store billede af Mao (Om end vi troede det var større) i den nordlige ende af Fredspladsen, men over hovedindgangen til den forbudte by. Denne indgang er en imponerende port, Tian'anmen- porten, hvorpå Mao i 1949 blev udråbt som stifter af Folkerepublikken Kina.
Der var liv på pladsen. Der herskede en blandet stemning af et par militærkolonner der marcherede forbi. Der var enkelte soldater placeret rundt omkring, deres job bestod vist mest i at holde små-børn fra blomsterbed og afskærmninger. På pladsen var der opsat en kæmpe- kæmpe storskærm, hvor der bl.a. vises film af millitærparader med marcherende soldater, faste i blikket og med ranke rygge i strækmarch akkopagnieret til høj marchmusik.
Dette var samtidig et sted for ihærdige gadesælgere med kort, bøger, ure mv.
Der var rigtig mange tourister og vi så da også 4-6 andre europæer og vi kikkede nærmest også på dem, der efterhånden også var blevet et særsyn for os.
Midt på denne kæmpe plads lå Mao's maosuleum. Der er lukket hver fredag, så vi fik ikke mulighed for at se ham.
I den sydligste ende ligger Quianmen porten (så langt var vi ikke) og mod nord var en kæmpe flagstang hvor det kinesiske flag vajede. Den store stjerne symboliserer kommunist partiet, mens de 4 små stjerner symboliserer henholdsvis bønder, arbejdere, soldater og småborgere.
På pladsens vestside lå en kæmpe bygning " Folkets store hal" hvor kongressen samles to uger hvert år. Her mødes omkring 3000 delegerede fra hele landet for at stemme og godkende lovforslag.
Mod øst lå Kinas national museum der indeholdt en historisk del samt Kinas revolutions museum.
Vi drog ind i den forbudte by sammen med mange andre turister. Dette smukke kinesiske kejserpalads. Den er ca. 600 år gammel. Vi var her et par timer hvor vi så disse flotte bygninger med pagodetage i de flotteste farver, mange forskellige, som sammensat virkede utrolig harmonisk. Da vi kom ud blev vi "overfaldet" af Rickshaw førere.
Senere gik vi gennem den smukke Bei Hei Park, hvor vi bl.a. ser soldater løbetræne og senere en kinesisk (ja, selvfølgelig) mand skrive kinesiske tegn på fliserne med en kost formet som stor pensel og som han dypper i vand, der kort tid efter forsvinder som dug for solen.
Herefter kom vi til Hou Hai søerne hvor de 2 ud af 3 er omkranset af cafe'er, bar'er, og restauranter. Området er et nyt tiltag for de unge og rige, og bar præg af et mere vesten look og priser. Vi blev mødt af "musik"? fra fem ældre mænd, der spillede på hvert deres et-strengede instrument, men ikke samme melodi. Vi gik i de hyggelige gader med boder og påtrængende sælgere, der så hyggelig ud da det blev mørkt og man kunne se lys hele vejen rundt. Vi fandt en lækker kinesisk restaurant og bestilte mange spændende og dejlige retter. Den unge tjener og de unge var på Google Translate for at være i dialog (om nogle spisepinde). Vi tog metroen hjem til lejligheden og kl. 0.30 kom Camilla og Nicolas hjem fra deres tur.
Lørdag i Beijing
Camilla har arrangeret at vi kører med en lille minibus til den kinesiske mur. Vi kørte en time hvor vi så landskab uden for bebyggelse og vi oplevede små landsbyer. Der var flere frugtplantager og vi kørte gennem en by hvor folk erhvervede sig gennem majsproduktion. På gaden lå store bjerge af henholdsvis majskolber og skræl fra disse. Pludselig var vi der', ved en strækning af muren der ikke er helt så besøgt som andre steder, men trods dette var denne opgang til muren så levende og farvestrålende, næsten en hel lille by, med diverse meget ihærdige sælgere med deres "helt fantastiske og udsøgte varer".
Vi købte billetter og begav os opad mod muren. Vi havde hørt at det ville tage en time, men efter 20 min. på disse mange trapper nåede vi sveddryppende muren. YES det er stort. Så fantastisk, tænk at vi er her på det største bygningsværk på jorden. Muren: en strækning på godt 6.400 km. bygget i flere etaper påbegyndt allerede før vor tidsregning, men meget som er bygget fra 1100 til 1500 tallet. Muren skulle beskytte mod nogle af landets egne, nemlig de nordlige mongolske nomader og senere manchuerne så murens betydning for forsvaret af landet forsvandt, idet landet således blev regeret af dem, muren skulle ude.
Vi gik små to timer på muren før vi gik til vores ventende bus. Desværre var det lidt diset, men vi kunne betragte den smukke natur og muren der bugtede sig som en slange forud og bagud så langt øjet rakte. Vi snakkede om alle disse sten, at det i sin tid har krævet nogle skove fældet for brændig af disse og at det må have været så slidsomt for folket der ved håndkraft har bygget denne mur. Denne mur med udsigtstårne og skydeskår og små kanoner opstillet og som også består af mange små-trapper, da den jo følger naturens højder. Den er ca. 3 meter i bredden.
Vi fik foreviget denne oplevelse gennem et utal af billeder. Vi tog en go-cart bane ned af murenja, en lille slæde der kører i et gennemskåret metalrør helt ved jorden og vi styrede selv farten, så selv jeg kunne være med. Op ad var der mulighed for at tage en hejs.
Tilbage i dette inferno af sælgere, hvor alle vores unge nu efterhånden er ligeså "dygtige" som sælgerne så varer til 400 yean slutter med at koste 35 yean. Som Mette siger at det hele jo bare et spil vi spiller, sælgerne er så dygtige til at aflæse folks mimik og er store skuespillere når de, med forskellige tilgange som grædende, forsmåede, "vi er venner-agtigteller vrede, sælger noget til vores unge. Forhandlerne udtrykte ofte at de mister penge på handlen. Mon dog ?De bedste handler foregår ofte langt fra boden, da sælgerne jo følger efter og sætter prisen ned for hvert skridt der tages derfra.
Tilbage til Camilla og Nicolas der nu har fået pakket ud, vasket osv. og Nicolas der er godt i gang med at redigere alle deres mange billeder fra turen. Vi skal senere se dette flotte resultat.
Camilla er klar til at følge os til at stort center, hvor der igen kikkes og pruttes om prisen. Camilla er professionel, hun har venner blandt de sælgende, der giver "good price" til hende og til os fordi vi er hendes venner. Camilla, der taler kinesisk kan diskutere med dem på kinesisk, og får noget forhandlet hjem ad den vej. Fantastisk at høre hende snakke kinesisk, ja så kan hun også dette sprog sammen med de andre sprog hun behersker, når hun med sin kæreste Nicolas (fra Alsace) taler fransk eller når vi er samlet og vi taler engelsk, som et fælles sprog vi alle forstår. Jens Jørgen og jeg er også forbavsende gode udi det engelske og vi leverer mange sproglige ord og sætnings-konstruktioner som kunne berettige til "another afsnit" af The julekalender.
Efter storcenter prajes igen en taxa for at spise barbacue/Teppanyaki. Vi fik tildelt et rum på første sal og placeret i en halvmåne omkring en stor stålplade/ komfur. Vi bestilte mange forskellige retter og Camilla og Nicolas supplerede med et utal af spændende retter som vi ALDRIG selv ville have bestilt. Dette var et koncept med frit valg af alle retter og drikkevarer for en' fast pris - her 158 yean.
Vores egen kok kom dernæst og frembragte fantastiske småretter (flere flamberede) som han gav os lidt af på vores tallerkener. Vi hyggede os og spiste med velbehag af både kam muslinger, kæmpe rejer osv. Vi fik smagt saki (japansk risvin) der serveres i små porcelænskander og som indtages brændende varmt.
Vi tog dernæst hjem på tagterrassen og hygger og måske Saki' en har gjort at det engelske nu flyder lettere og at ord som f.eks. Hollyday nu udtales som Jollyday (godt udtryk).
Søndag d. 10.10.10
I dag vil vi indtage Beijing cyklende. Gaderne i de storbyer vi har besøgt er stærkt trafikerede, kaotiske og larmende og man må selv tage vare på ens sikkerhed.
Der er mange el cykler og scootere og det er ikke noget særsyn at den benyttes af hele familien evt. + div. Der benyttes ikke cykelhjelm og de har ikke lys på om aftenen. Vi spurgte Camilla til det og hun svarede at hendes lærer i kinesisk havde sagt (efter at have tænkt sig længe om), at det nok skyldes at lyset kan forvirre bilisterne og altså have modsatte effekt. Det sker hele tiden at cyklister (ofte belæsset med alt muligt- og umuligt) krydser diagonalt ved blot at køre ud i krydset fyldt med hurtige biler/ dyttende Taxi'er, men på mirakuløs vis ser vi ingen uheld men en hurtig afvikling af trafik.
Vi begav os stille ud i Beijings centrum. Heldigvis er vi nu (i form af at vi er cyklister) rykket en tak op i "fødekæden"/trafik-infernoet og vi rangerer nu over fodgængerne. Afsted det gik og vi kom da også fint igennem div. kæmpekryds mv. Vi kørte på en lang række, men alligevel missede vi pludselig morfar da han lige var rar og lade en anden komme ind foran ham og han blev derved hægtet af. Han vendte tilbage til Trommetårnet hvor vi sidst var sammen og Anders fandt ham her.
Beijing er den næststørste by i Kina med ca. 7.4 mio. indbyggere. Den mest befolkede er Shanghai med 8.2 mio. og den tredje største er Hong Kong med 6.8 mio.
Vi cyklede gennem nogle af alle Beijings Houtonger med deres små tætte og smalle gader, der er anlagt som en labyrint af beboelse og gårdhaver. Nogle af disse Houtonger, der er centralt placeret i Beijing, er fredede, mens andre skal rives ned og vige pladsen for nyt byggeri. Mange er allerede saneret. Det forlyder, at de folk der bor der er utilfredse med beslutningen (der endnu ikke er helt vedtaget), det vil nemlig betyde at de skal forflyttes flere kilometer udenfor centrum og huslejen vil stige samtidig med at de måske mister deres indtjeningsmuligheder i bymidten.
Det hele er utroligt fattigt og sølle. Vasketøj hænger udenfor, foran døren hænger ofte et stykke stof og det ser ud som om familien bor i et rum alt inklusiv, ja lige bortset fra toilettet. Der er nemlig et stort fælles toilet i området.
I forhold til at gå, virkede det mere legalt at passere disse områder pr. cykel. Det er jo lidt absurd at andres elendighed nærmest bruges som turist attraktion.
Vi passerede både klokketårn og trommetårn, der henholdsvis ringer/ trommer solen op/ ned. Det forlyder at man tidligere, mod betaling, kunne få slået på stortromme for en': 3 slag for et langt liv, 6 slag for held og 8 slag for rigdom. Vi passerede også " Der Forbidden City" og for at hvile bagdelen indtog vi en lækker frokost igen bestående af disse kinesiske specialiteter og vi prøvede også denne gang nogle nye f.eks.Tofu , store blævrede sorte svampe, krydret lam. Vi var et par stykker der nødvendigvis lige skulle låne toilettet, ude bagved, næsten i forbindelse med køkkenet, det er ikke en fordel. Ventende på at toilettet blev ledigt, stod man sammen med en spand med total beskidt vand, en ren håndvask samt 6 akvarier med levende fisk og store bevortede tudser.
Vi fortsatte med Nicolas som cykelguide, der fandt spændende ruter så vi så en masse. Næste stop var ved et kæmpe "mad marked". Her så vi bjerge af frugt, ildelugtende fisk, div. legemsdele fra dyr "smukt" anrettet af disse sælgere, - nogle sovende, andre med friske sælger- kommentarer og igen andre rygende. Til dette hørte også et offentligt toilet. Mændene vare hardcore, men vi andre skulle pludselig ikke længere, dette var dog det værste. I dag var det desværre også smugfyldt, men det begyndte at regne.
Vi cyklede til Silkemarkedet der er Beijings mest kendte marked hvor utallige turistbusser lægger vejen forbi, i en bog er det beskrevet at " de frækkeste handlende finder du på Silkemarkedet i Beijing. Det pruttes om prisen og så snart du har trykket et bud på lommeregneren hænger man i bogstaveligste forstand på en handel. Her må de handlende også tage ved/ røre ved de forbipasserende på de smalle gange i modsætning til gårdagens markeds koncept. Efter 1 time tog nogle af os hjem, mens nogle fortsatte og fandt selv hjem. På hjemvejen cyklede vi forbi storcentret "The Place" hvor midterpassagen var overdækket af en ca. 50 m bred og 250 m. lang storskærm med forskellige temaer. Nogle af os så "en film" fra havets bund med havfrue, smukke koraler, stimer af fisk og en stor svømmende hval - fantastisk smuk og storslået.
Hjem til lejligheden igen hvor vi slappede af og bestilte Pizza'er. Kort tid efter stod et glad ( på trods af at de bor på 5' sal) våd lille pizzabudmed de 8 pizzaer.
Vi så de fantastisk flotte billeder fra Camilla og Nicolas's tur, - så anderledes med billeder af denne befolkning fra disse øde egne og fra deres overnatning og ørkenvandring sammen med to kameler og en guide. Pludselig er det over sengetid. Godnat.
Mandag d. 11.10.10
Camilla og Nicolas tager af sted på arbejde,- vi andre spiser færdig og får pakket vores ting. Det er i dag helt klart, da regnen har slået smuggen ned.
Med taxa' er gik turen så til lufthavnen, der er stor og smuk og hvor vi fik associationer til Operahuset i Sydney.
Alt gik planmæssigt. Selv om vi kun har været i Beijing fra torsdag aften til mandag morgen har vi alle en følelse af at vi har oplevet / set rigtig meget af Beijing og vi nydt at være sammen med Camilla og Nicolas og nåede således at besøge dem her, før de om 14 dage (efter 3 år i Beijing) flytter til Paris.
Fin flyvetur hjem hvor vi hørte Christmas Carrols før afgang og efter landing. Vi fik serveret en nuddelret, salat og en bolle (en af disse lykke boller med en stor brun ubestemmelig klat indeni - og det var ikke chokolade)
Vi ankommer til Changzhou og tager taxa til Mettes lejlighed. Området er fyldt med folkeskarer og betjente i trafikkrydsene. Alle i byen har fri pga. åbning af et kæmpe sportsarrangement på den enorme stadion i nærheden af Mettes lejlighed. Vi ville have haft billetter til dette arrangement, men det viste sig at de kostede et sted mellem 800 - 1200 yean (næsten det samme omregnet i DK kroner) og vi vidste ikke rigtigt hvad det var - så vi skulle ikke til åbning, ØV .
Vi hyggede os i lejligheden og tog så bussen til centrum for at spise på en restaurant, hvor man kunne få bøf. Restauranten var anderledes/ spændende indrettet med bl.a. stolesæde betræk med Elvis og Marilyn Monroe. Igen dette koncept med rundt bord og glas drejeplade. I Kina er det at spise et socialt anliggende og derfor sidder man ikke med sin egen tallerken, men deler ved at alle spiser direkte af skålene på bordet. Omkring det at drikke så siger forskrifterne at man ikke sidder selv og nyder sin drik men skåler med en anden/ de andre på noget.
Et ordsprog siger at kineserne spiser alt med ben, undtagen borde og stole og alt med vinger - undtagen flyvemaskiner.
Vi fik tildelt to unge meget fnisende servitricer men flere andre hjalp også til eller stod blot og så på vi spiste. Vi fik igen, med en del sproglige barrierer, bestilt mad og drikke og måtte som tidligere justere efterfølgende med det vi ikke havde fået forklaret godt nok. Det hele foregår i bedste gæt og grimasse stil. Når de/ vi tror de har forstået det, løber de til køkkenet efter det i deres smalle nederdele og høje sko. Herrerne og Sidse bestilte en god steak, mens vi andre tog små kinesiske retter. Mens vi ventede blev der sat en affaldspose med disse søde popcorn sat på bordet J. Kødet blev højtideligt udskåret og anrettet på et rullebord. Engang imellem kommer vores fnisende servitricer med et stykke papir og de står så 2 m. fra os og læser fnisende dette papir hvorefter de henvender sig til os på engelsk med f.eks. " Can I move your plate". Da de har fri fortæller de også det på engelsk.
Da vi igen kommer hjem til Mettes bydel ca. kl.22 er området øde og der er ikke skyggen af den kæmpe folkefest, åbningsbegivenhed vi har set optræk til. Det hele er åbenbart overstået, på højst 2 timer.
Tirsdag den 12.10.10
Igen skal vi tidlig op for vi skal i børnehave. Vi bliver budt velkommen af Mettes nye praktik vejleder Ann som tog os med til skoleinspektøren. Vi følte os hjertelig velkommen og kunne bare gå rundt og måtte gerne tage billeder. Før morgen parade så vi hvordan børnene opdelt i de forskellige klasser lavede forskellige strukturerede aktiviteter som f.eks. at kaste bord i net, cykle på sjov cykel. Alle aktiviteter krævede at de stod på række og vente på tur og det var de rigtig gode til.
Kl.8.30 stillede alle klasser op til flaghejsning. Klasserne skiftes til at stå for det. Denne klasse stillede op og marcherede til musik til flagstangen. De første 4 bar det udbredte flag imellem sig. Flaget blev hejst til højtidelig musik, måske nationalmelodien. Herefter stilles ugens 2 bedste elever fra hver klasse op på en lang række og alle overrækkes en fin silkepapirsrose, der indsamles igen, efter præmieringen. Der afsluttes med fællessang. Så fulgte morgen gymnastikken der foregik som noget jazz ballet lign. dans til frisk børnesang/ musik. Lærerne, der alle har store orange forklæder, står foran og viser fagterne.
Gårdspladsen er fyldt med hvide prikker, hvor hvert barn så finder deres plads. Først er det de ældste (6-7 årige) og da de er gået ind er det de 4-5 årige.
Der er mange klasser og der er ca. 37 i hver klasse. Vi var med i en klasse. Børnene sad stille ved 7 små borde. Børnene blev råbt op og det gik lynhurtigt. Derefter underviste læreren og spurgte ofte om noget som en stor del af børnene beredvillig rakte hånden op for at svare på. Måske det handlede om efterår. Bortset fra en enkelt pige med høre apparat var alle børns opmærksomhed rettet mod læreren der underviste. En anden lærer sad ved en computer, der var tilsluttet en fladskærm på vægen.
Børnene skulle herefter farvelægge et kopieret omrids af et blad i nogle bestemte efterårsfarver i en bestemt rækkefølge. Nogle børn får hjælp af læreren til at male helt tæt, at male vertikalt i samme retning. En dreng ved et bord har svært ved det. En anden dreng hjælper og maler en del på bladet. Der arbejdes koncentreret og der er ro. Det går nemt med at have 6 stk. A4 ark på hvert lille bord. Bladet skal efterfølgende klippes ud og hænges op i loftet. Klasselokalerne er smukt dekoreret på væge og i loft, alle disse mange fine ting. Skolen ønsker at børnene skal være kreative. Gangene er ligeledes pyntet overalt med bl.a. et efterårs tema der går igen. Lærerne er meget meget kreative, ofte bruger de genbrugsmaterialer og i aller bedste Reggio Emilia stil. På gangene er der terrarier med små skildpadder, planter, frø til spiring osv. På gangene er der også mange malerier i børnehøjde, med tekst til forældrene om hvad de kan tale med deres børn omkring (farver, figurer mv.), der er flotte malerier osv. som lærerne har lavet.
Vi passerer et utroligt lækkert kreativt rum, en rund sal og køkkenet hvor der laves mad til alle børn og voksne i børnehaven.
På væggene er der mange billeder o.lign. af national karakter f.eks. fra muren, Ekspo, kinesisk opera. I en klasse så vi en gæstelærer tavle-undervise børnene i hvordan man spiller deres skaklign. spil, som mange mænd sidder på gaden og spiller. Ofte står der en kreds af andre og kikker på når der spilles på gaden. I en anden klasse ser børnene kinesisk opera på skærmen, desuden ser vi Mettes engelsk lokale.
Dagsplan i børnehaven:
8 - 8-30: Børnene kommer og der laves aktiviteter, ofte udenfor som tidl. beskrevet.
8.30 - 8.45: Morgen gymnastik.
8.45 - 9: Formiddagsmad: Et stykke brød og en posemælk til alle.
9 - 11: Undervisning.
11: Spisning.
11.30: Gåtur rundt på skolen
Herefter sover børnene til middag i ca. 2 timer..
14.30 - 16 der undervises/leges indtil forældrene kommer i klassen og henter dem. Forældrene viser identitetskort når de henter barnet.
Efter dette besøg passerer vi en skole for skoleelever fra 6 år. Der er strukturerede aktiviteter på sportspladsen med store hold der f.eks. løber 100 m. løb, øver i at marcherer, danser jazzballet.
Herefter går vi til den lille børnehave hvor de er 2-3 år og bliver lukket ind af vagten, efter at han har talt med Ann.
Efter dette meget spændende besøg tager vi hjem til Mette og spiser frokost og får pakket. Mette og Anders er lige nede og handle en sidste gang.
Det er tid til afgang, og vi "mellemlander" lige på en Mac. Donald. Tiden løber og vi må pludselig af sted for at finde vores tog. Morfar må efterlade meget af sin is - snøft. Mette leder os stedkendt rundt på stationen, til vores perron. Vi får taget afsked med Mette. Det er lidt hårdt efter 14 fantastiske og meget intense dage. Men igen så havde vi jo oplevet en glad pige der hjemmevant færdes i disse store byer og hun havde stor gå på mod til alt dette nye. Vi har stiftet bekendtskab med Sidse, en sød pige fra Århus og vi kan mærke at de nyder hinandens selskab. Vi 5 tager lyntoget til Shanghai.
Shanghai en by i rivende udvikling, der ikke har gamle templer eller kejserpaladser der skal holdes ved lige, så alt krudtet kan bruges på at skabe en moderne effektiv storby. Det nye Shanghai hedder Pudong, hvor også den nyeste og kæmpestore lufthavn ligger. Stort set alt i Pudong er bygget op siden 1990. Det er dette område man kigger over på når man står ved The Bund og kikker over på neonoplyste skyskraberne. Også i dette område ligger Expo udstillingen der er åben fra 1. maj til 1.nov 2010 og herefter kan "den lille havfrue" igen rejse hjem. Expo strækker sig over et 5 km2stort område. Tidligere verdensudstillinger har skabt Crystal Palace i London og Eifeltårnet i Paris. Kina har skabt en kæmpe rød kinesisk pavilion, der ligner en omvendt pyramide, bygget af røde træklodser, inspireret af trækonsollerne, der ses under tagskæg i kinesiske templer og pladser. Den er bygget af 56 røde trækonsoller der netop repræsenterer Kinas 56 minoriteter. Indvendig og under jorden er der udstillinger fra Kina.
Det "gamle" Shanghai ligger omkring det hyggelige Thehus (som vi besøgte sidst vi var i Shanghai) på pæle midt i en sø med sik sak broer, også kaldet 9 svings broen. Den forhindrer indtrængen af onde ånder, der ifølge kinesisk tradition kun kan bevæge sig i rette linier. Husene i de omkringliggende gader ser ud til at være hundrede af år gamle. De er dog blot bygget op i den gammel stil og i materialer der holder længere end de foregående.(NB: I templer og i den forbudte by forhindres indtrængen af onde ånder ved at lave dørtrinnene høje).
Nå,- tilbage til hjemturen: Fra banen går vi direkte over i metro og kører til vores hostel. Vi hygger os på værelset med nuddelsuppe, kaffe og div, inden vi går i seng.
Onsdag d. 13. 10.10
Tidligt op og med Taxaer til lufthavnen. Vi var der i god tid og nåede da også alle at falde i søvn i en stol før vi skulle boarde til 12 timer i luften i et hug. På hjemturen var der ingen computerskærm på hvert sæde som derned ad, øv, ja vi bliver jo lidt forvente. Far og morfar havde vinduesplads og vejret var klart så de tog billeder og studerede natur og landskab undervejs. Vi fik varm mad to gange undervejs. I Frankfurt havde vi et ophold på 4 timer. Der var vi egentlig lige klar til at komme hjem.
En god times flyvetur til Danmark hvor Nicolai, Birthe og Ole stod klar med minibussen. Dejligt,- nu var det også lige 23 timer siden vi var taget fra Hostel i Shanghai. Turen hjem gik hurtigt med at fortælle om vores oplevelser, spise smurte rugbrød med rullepølse og leverpostej. Uhm, kaffe, kage mv.
Herhjemme blev både morfar og os mødt af en fin velkomsthilsen skrevet på fliserne af Teresa og Moster.
I køkkenet ventede endnu en overraskelse for Monica og Brian (naboer) havde købt ind til natmad, morgenmad og madpakke-smøring,- så lækkert.
Vi har haft en fantastisk tur, et utroligt spændende og et så anderledes land at besøge. Skønt at besøge Mette og opleve noget af alt det hun oplever og som hun på fantastisk vis forsøger at formidle til os bl.a. via bloggen, men som skal fornemmes, mærkes, ses, høres, lugtes og smages for helt at vide hvordan det er - derude i Kina.
- comments