Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod jeg op, for at tage på arbejde i Wildlife Habitat for sidste gang. Jeg så dog bare på dagen, som en helt normal arbejdsdag, som om det ikke helt var gået op for mig, at det skulle være den sidste. Men som det første i dag gik jeg med Clare ned til trækænguruerne, hvor der skulle tælles afføring og gøres rent. Da vi var ca. halvt færdige var det tid til morgenmad, men Clare spurgte lige om jeg havde lyst til at prøve at holde en mahogany glider. Det havde jeg selvfølgelig og vi fik også taget et par billeder af det. Men eftersom en mahogany glider jo kan springe ret langt, så skulle den lokkes lidt med melorme, for at blive siddende på min skulder. Den endte dog alligevel med at springe af et par gange, men det var nu også ret fascinerende at se, hvordan den kunne svæve gennem luften.
Efter morgenmaden gik jeg tilbage til trækænguruerne, for at gøre arbejdet færdigt der. Men uden Clare. Hun fortalte, at hun havde tillid nok til mig til at jeg kunne gøre det alene. Det var jeg ret beæret over, for jeg ved hvor beskyttende Clare er over for trækænguruerne.
Da jeg var færdig der, gik jeg tilbage til madforberedelsen. Der var allerede nok mennesker derinde, så jeg kunne ikke rigtig hjælpe med noget. Jeg gik derfor ud, for at ordne wallabyungernes indhegning. Det var jeg også glad for at gøre en sidste gang. Derefter gik jeg med Fern ind på hospitalet for at fodre Harry. Jeg fik også lov til at hjælpe ham på toilet i dag. Det handler om, at små wallabyunger ikke selv kan komme af med noget, så indtil en vis alder, går de kun på toilettet, når deres mor slikker dem bagi, som tegn på at de kan af med noget. Fern bliver derfor nød til at gøre noget lignende det samme med Harry; hun tager dog bare en serviet, som hun gnubber ham bagi med, indtil der kommer noget ud. Det var så det jeg skulle gøre i dag. Det var ikke ulækkert eller noget, men en sjov nok ting at have prøvet.
Da de var rimelig tidligt færdige i madforberedelsen og Hayden havde været tidligt på "gum cut", så kunne vi komme til at udskifte koalaernes eukalyptusgrene inden frokost. Det resulterede så i, at der ikke var så meget for os at lave efter frokost. Vi mødte dog Clare efter et stykke tid, og så fik jeg lov til at få taget et billede med en koala. Jeg kunne mærke på mig selv, at jeg var lidt nervøs efter Grizzly havde bidt mig sidste gang. Heldigvis var det Kodi i dag, så det gjorde mig alligevel lidt mere rolig, men hver gang han tog lidt fat i mig med sine klør, blev jeg lidt bange for, at han følte sig utryg ved mig. Det gik dog helt fint det hele og Kodi var rigtig sød. Jeg fik endda lov til at prøve at løfte ham på den måde som dyrepasserne gør, hvor koalaen kun sidder på den ene arm, hvilket skulle være mere behageligt for dem. Det var dog lidt svært, og jeg kunne vist godt have gjort det bedre, men det var sjovt at prøve.
Clare tog mig derefter med ind på hendes kontor, hvor jeg skulle udfylde et lille spørgeskema om mit ophold på Wildlife Habitat, mens hun skrev min reference.
Derefter tog hun mig så med ned til pungrotterne, hvor jeg fik lov at holde et par stykker af dem, mens hun tog billeder. De var helt utrolig søde, men havde nu mere lyst til at kravle rundt på deres træer end på mig. De kunne dog lokkes med lidt melorme.
Efter det var det tid til at køre hjemad, og jeg været på Wildlife Habitat for sidste gang. Det var sørgeligt at sige farvel til Fern og Clare, men mest sørgeligt var, at jeg ikke fik chancen for at sige farvel til Nemalah, fordi hun har været syg de sidste par dage. Jeg har dog fået en helt fantastisk oplevelse og gode minder med mig, som jeg aldrig nogensinde vil glemme. Alle de mennesker som jeg har mødt har gjort et kæmpe indtryk på mig og de har virkelig været gode til at tage mig med ind i deres verden.
Da vi kom hjem gik jeg i bad og begyndte derefter at vaske alt mit beskidte tøj; noget i vaskemaskinen, noget i hånden. Kristine, Nanna og jeg havde besluttet os for at lave pandekager sammen, så det gjorde vi da jeg var færdig med at vaske tøj. Det var rigtig lækkert og super hyggeligt. Nanna og Kristine kommer jeg nu også til at savne.
Da der var spist op, pakkede jeg nogle af mine ting og fik printet mine flybilletter ud. Desværre er jeg stødt ind i et problem. I går og i nat er der i alt faldet omkring 180 mm. regn i Cairns området, hvilket har resulteret i oversvømmelser og væltede træer på vejen fra Port Douglas til Cairns. Ingen har derfor kunne komme fra Port Douglas til Cairns, og man ved ikke hvornår vejen åbner igen. Der vil blive arbejdet på højtryk hele natten, så jeg krydser fingre for, at vejen er åben i morgen tidlig, men jeg kan ikke være sikker, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, hvis jeg ikke kommer med min bus fra Cairns til Airlie Beach. Jeg må bare håbe.
I aften er min plan at gå forholdsvis tidligt i seng, fordi vi er kommet lidt sent i seng de sidste par dage, og jeg trænger til søvn. Hvis alt går efter planen går min bus fra Dougies klokken 08.30 i morgen, men jeg regner med at stå op, så jeg kan sige farvel til de andre fra værelset inden de tager på arbejde.
- comments
Dorthe Lilleøre Hej Sara. Håber at det hele kommer til at flaske sig - ellers må du ringe, hvis der er noget vi kan gøre mht flybilletter o.l. Ellers gælder det bare om at nyde de sidste 2 uger i fulde drag. Vi glæder os til at se dig igen. Mange knus fra mor og far