Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var det Katherine, som kom og hentede os, og det var også hende som jeg skulle arbejde sammen med først på dagen. Vi skulle nemlig ordne trækænguru burene. Først skulle der tælles afføring og så skulle jeg feje alt sammen i burene, så Kat nemt kunne komme til at spule rundt omkring. Da det var gjort, gik jeg hen til Fern, som arbejde i hospitalet. Først gav jeg så frisk vand og mad til fuglene ude bag ved; de fugle, som er så hysteriske og grådige med mad. Derefter hjalp jeg Fern med at skifte avispapir i burene indenfor, fodrede et par baby boyds, og så var det tid til morgenmad.
Efter morgenmaden skulle der lige fejes og vaskes gulv i hospitalet og så gik jeg med Fern ned i de bagerste volierer. Der gjorde jeg alle burene rene og gav dyrene frisk vand og mad, mens Fern gjorde rotteburene rene. Klokken 11.45 skulle Harry så fodres og vejes, og det fik jeg også lov til at følge med i. Harry er efterhånden ved at blive mere voksen. Han er sent ude efter sin alder, men nu er han endelig begyndt selv at hoppe ud af sin pose, og han behøver ikke længere at få sutteflaske. Han er også blevet en rigtig nysgerrig lille en, så når vi arbejde i hospitalet, så løber han frem og tilbage. Det er ret sødt at se på.
Efter Harry var blevet fodret og klar til at sove lidt, gik jeg tilbage til madforberedelsen, hvor tingene gik lidt langsomt, så jeg hjalp lige lidt til med at lave pungrotternes madskåle. Derefter var det frokost tid. Da frokostpausen var ovre, fandt jeg hun af, at Sian har fri her mandag og tirsdag, som er mine sidste dage, så hende skulle jeg allerede sige farvel til, fordi hun skulle tidligt hjem i dag. Det var ret sørgeligt, for Sian har virkelig været med til at gøre min rejse helt speciel, og jeg har været så glad for alt det hun har gjort for mig. Selvom jeg havde bestemt at jeg ikke ville græde, kunne jeg alligevel ikke lade være med at få lidt tårer i øjnene. Heldigvis nåede jeg lige at få taget et billede med hende, så jeg har noget at huske hende ved. Men vi aftalte da at holde kontakten lidt.
Efter frokost begyndte regnen også at vælte ned, så vi nåede lige at blive godt våde inden vi skulle hjem. Først ryddede vi op og gjorde rent i madforberedelsen, for det havde vi ikke nået inden frokost. Derefter hjalp vi lige kort med at tage koalaernes gamle grene ud og give dem nye. Lige inden vi skulle hjem, hjalp Kirstine, Nanna og jeg Kat med at tage fuglene fra restauranten tilbage til deres bure.
Vi havde aftalt med Fern, at vi i aften skulle holde en lille videoaften hos hende, så vi var lige i supermarkedet overfor Wildlife Habitat, for at købe en lille sjov ting til hende, inden Clare kørte os hjem.
Desværre skrev Fern til mig, da vi kom hjem, at Matt, som skulle være kommet over med hans store fjernsyn, ikke kunne komme alligevel, så hvis vi skulle se film, skulle det være på hendes computer. Det ville ikke være så nemt, når vi var otte personer, så vi aftalte at skubbe videoaftenen til i morgen, mandag.
Sjovt nok var der også videoaften her på Dougies i aften, så det tog vi til. De spillede først Hangover 2 og så Bridesmaids, som begge to var to sjove film. Det var rigtig rigtig hyggeligt. Vi sad med slik og popcorn inde på Zai Café, som ligger lige ved siden af Dougies, hvor der var lange sofaer at slænge sig i og en stor projekter til filmene. Det var lige, hvad jeg trængte til. Jeg har ikke set mange film, mens jeg har været af sted, så det er virkelig noget, som jeg har savnet. En helt perfekt og afslappende aften, som vi forhåbentlig også får i morgen hjemme hos Fern.
- comments
Hans Christen Lilleøre Kære Sara Alt er ved det gamle på Tandrup. Vi står overfor travlhed i marken, da forårsarbejdet så småt er gået igang. Vi læser med interesse alt hvad du skriver og glæder os til at se dig hjemme igen, selvom du aldrig har orienteret os bedre om dine oplevelser og gøremål end nu, da du befinder dig på den anden side af jorden. Dejligt at fornemme, at din rejse er vellykket bl.andet mødet med Sian, der måske bliver en del af dit netværk fremover? Mormor og Lis tager i Sommerhus fra førstkommende torsdag for at gøre huset sommerklar. De bedste hilsner Mormor og Morfar
Dorthe lilleøre Hej Sara. Du har da eller set flere sæsonen af desperate housewives, men det tæller måske ikke som film.....? Vi glæder os til at se film sammen med dig igen :-) Her på vores aktive ferie går alt efter planen, ingen skader, masser af motion og nu er vejret også blevet godt. Nyd nu dine sidste arbejdsdage. Knus mor og far