Profile
Blog
Photos
Videos
I dag den 14/02/12 var det tid til den store dag ud til The Great Barrier Reef, hvor Benedicte, Haddy og jeg skulle på snorkletur. Jeg stod jeg op omkring 06.45, for at pakke og gøre mig klar til, at vi blev hentet klokken 07.55. Bussen var der i god tid og vi blev kørt ned til havnen, hvor vi skulle købe billetter og derefter gå ud til båden "Silver Sonic", som skulle sejle os ud til revet. Vi gik ombord og fandt os en god plads ved vinduet, så vi kunne se ud på det smukke hav, mens vi sejlede. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi hellere ville ud og stå forrest på dækket, så vi kunne føle vinden i håret. Efter halvanden time nåede vi frem til det første sted, hvor vi skulle i vandet. Der blev fundet dykkerbriller, snorkel og svømmefødder til os og derudover anbefalede man også, at vi havde en våddragt på, for at beskytte os mod "jellyfish", hvis vi skulle møde sådan nogle. Våddragterne skulle vi give 5 dollars for at låne. Derefter var det bare med at komme i vandet og udnytte tiden.
Vandet havde en helt perfekt temperatur; det var nemt at komme i, men alligevel lige lidt køligere end lufttemperaturen, så vi hverken frøs eller havde det for varmt, mens vi sprællede rundt over korallerne.
I starten forsøgte Benedicte, Haddy og jeg at følges så meget ad som muligt, men vi fandt hurtigt ud af, at det var noget sværere end vi troede. Når man ligger der i vandoverfladen og kigger ned i havet, er man i sin helt egen verden, så når man en gang imellem lige kiggede op var man langt fra de andre, og det var ikke til at skelne mellem de mange snorkler, som stak op af vandet. Det gjorde dog heller ikke noget at svømme for sig selv, så længe man ikke kom for langt væk fra hele flokken.
Koralrevet var et stort undervandsparadis fyldt med farverige fisk og koraller. De fisk som gjorde størst indtryk på mig, var nogle, som havde en helt vild blanding af neonfarver; grønne, blå, lilla og pink. De var helt fantastisk flotte.
Efter et lille stykke tid, hvor jeg havde svømmet for mig selv og været helt opslugt af det smukke rev, kigger jeg på et tidspunkt til højre, og lige for øjnene af mig, ser jeg den flotteste havskildpadde, nærmest svæve rundt i vandet. Da den får øje på mig, begynder den dog at forsvinde ligeså stille ud i det blå hav, men det var nok det vildeste øjeblik på hele turen. Det var desværre kun mig der så den.
Efter en times tid, hvor vi havde svømmet rundt over korallerne, lød der et højt horn fra båden, som betød, at det nu var tid til at komme videre hen til næste punkt på revet. På den lille afstand mellem første og andet punkt, blev der anrettet frokost på båden, og vi besluttede os for at få lidt at spise, inden vi gik i vandet igen. Det var en rigtig flot frokostanretning, som bare gjorde, at vi blev endnu mere glade for, at have brugt penge på turen. Der var pastasalat, kartoffelsalat, spaghetti med blæksprutte, rejer, frugt osv. osv. Da vi fik spist færdig, var det på med våddragterne, dykkerbrillerne og svømmefødderne igen og så i vandet. Igen var det helt fortryllende smukt og jeg fik taget nogle fine billeder med et undervandskamera, som jeg havde lånt af Tine fra værelset. Fisk er dog ikke så nemme at tage billeder af, men indimellem ramte jeg da plet. Da der var gået en halv times tid måske, kunne jeg mærke, at jeg begyndte at være træt og øm i anklerne og jeg havde fået en smule hovedpine og ondt i panden af mine dykkerbriller, som trykkede lidt. Så jeg besluttede mig for at svømme tilbage til båden, hvor jeg satte mig på en trappekant, så jeg stadig kunne sidde i vandet og kigge ud over alle de andre, som snorklede rundt. Ikke lang tid efter kommer en af mændene, som arbejdede på båden, hen med lidt mad i hånden, som han stak ned i vandet lige ved siden af mig. Op af vandet kommer den største fisk, som jeg nogensinde har set i levende live. Den var nok omkring 80 cm lang og 30 cm fra maven til ryggen. Manden lokkede fisken med maden, så den kom helt op på båden, svømmede rundt om ryggen på mig og ned i vandet igen. Det var en noget vild oplevelse, specielt når fisken nærmest kom springende op i skødet på mig, for at få fat i maden.
Hurtigt efter hørte vi hornet og så kom alle dykkere og snorklere ind igen. Vi skulle hen til det tredje og sidste sted på revet. På den denne tur var der arrangeret en lille guidet tur på 20 min. gennem revet. Den valgte vi at tage på i håb om at få noget nyt at se, hvilket vi også gjorde. Efter måske 10 min., hvor vi havde set på lidt forskellige fisk og koraller, peger guiden ned i dybet og fortæller os, at en haj svømmer rundt dernede. Den var ganske vist ikke ret stor, men en haj, det var det da. Det var ret specielt at svømme rundt lige ovenover en haj.
Vi kom igen op på båden, og så gik turen ellers hjemad til Port Douglas. Men pludselig stopper båden ret brat. Kaptajnen forsikrer os dog om, at der ikke er noget galt, men hans synes lige, at vi skulle tage et gik ud til højre, hvor han havde spottet en flok vilde delfiner. Og rigtigt nok, pludselig vrimler det med delfiner rundt om båden. De forsøgte at følge med og svømme om kap med båden. Indimellem så vi også et par unger, som gjorde deres bedste for at følge med deres mor. Det var helt fantastisk, og vi fik da også et par billeder af dem. Delfinerne vendte en anden vej, og efter halvanden times tid var vi igen tilbage i Port Douglas, udmattede efter den lange, men helt eventyrlige dag på The Great Barrier Reef.
Afslapning blev der dog ikke meget af, for da vi blev sat af bussen ved vandrehjemmet, stod alle de andre frivillige fra Wildlife Habitat udenfor. De fortalte, at de lige om lidt blev hentet af Bruce, som ville tage dem med ind til parken, hvor der blev holdt en lille afskedskomsammen for Cameron, som skulle stoppe på Wildlife Habitat. Så vi var på farten igen, med salt i hår og ører, men klar til at hygge os med de andre over lidt hjemmelavet pizza og øl.
Hyggeligt var det i den grad også og vi fik snakket godt sammen alle os frivillige arbejdere, så det var rigtig dejligt, og derudover slap vi jo for selv at lave mad; ren bonus. Klokken 19.30 kørte Clare os så hjem igen. Derhjemme orkede jeg ikke engang et bad, så det må vente til i morgen tidlig, jeg smuttede bare direkte op i sengen og gav mig til at skrive blog. Nu er det så tid til en god nats søvn, så jeg kan blive frisk til i morgen, hvor jeg jo skal på arbejde igen.
Godnat.
- comments
Dorthe lilleøre Hej Sara. wauuuuuu for en skøn dag!!!!! Jeg er da total misundelig, men nyder det meget på dine vegne. Men daglig dagen her hjemme med arbejde, løbeklub, mad og rengøring synes da endnu mere grå når man læser dagens blog indlæg - så må jeg "nøjes" med at glæde mig til en uges ferie midt i april. Vi skal hilse fra farmor, far havde printet dine blogindlæg + fotos ud og det blev hun rigtig glad for og glædede sig til at læse når vi var taget hjem. Kan du have det godt, mange knus fra Moe.