Profile
Blog
Photos
Videos
I dag havde jeg fri, og fordi jeg først kom i seng kl. 02.30, så var jeg i stand til at sove til 10.30, hvilket var rigtig rart. Derefter så jeg et afsnit Desperate Housewives, og stod så op ved 12 tiden. Jeg var løbet lidt tør for mad, så min morgenmad måtte jeg improvisere lidt. Jeg lavede en wrap med agurk, salat, skinke og ost. Det var ikke lige det, som jeg havde allermest lyst til på en dag med lettere tømmermænd, men det var da udmærket.
Da jeg havde fået lidt at spise, gik jeg op til receptionen, for at booke en tur til Kuranda i morgen. Det var nemt og hurtig klaret, så derefter tog jeg min taske, puttede musik i ørene og gik ind mod byen og supermarkedet. Det regnede lidt, så jeg blev nødt til at tage min regnjakke på, selvom det næsten ikke var til at holde ud, når det jo stadig var varmt. Efter 25 minutter var jeg så ved supermarkedet, og jeg fik købt alle de nødvendige ting. Det var sikkert sidste gang, at jeg blev nødt til at handle her i Port Douglas. På vejen hjem igen gik jeg langs stranden, som jeg altid gør. Det var dejlig forfriskende og det var i det hele taget dejligt bare at komme ud at røre sig på sådan en dag. Hjemme på Dougies gik jeg igen op til receptionen, hvor jeg fik bestilt overnatninger på et vandrehjem ved Airlie Beach. Det var rart endelig at få på plads. Kort efter kom de andre hjem fra arbejde og så gik vi ud til poolen lidt, selvom det var ret overskyet. Jeg gik ikke i vandet, men sad bare og læste lidt i min bog, mens de andre plaskede rundt. Der gik desværre ikke lang tid før det begyndte at regne, så vi måtte søge ind. Jeg satte mig hen til fjernsynet, hvor jeg læste lidt videre. Senere kom Robin og så sad vi og snakkede i noget tid.
Allerede omkring kl. 17.15 begyndte jeg at lave aftensmad, fordi jeg var sulten og samtidig ikke rigtig havde andet at give mig til. Jeg lavede noget svinekød med ris, som jeg havde købt i supermarkedet. Det var rart for en gangs skyld at få kød, for det har jeg godt nok ikke fået så meget af hernede, fordi det er svært at købe ind til en person.
Efter aftensmaden så jeg et par afsnit af Desperate Housewives og gik så ind i fællesrummet igen, hvor jeg fik et spil pool med de andre fra værelset. Det var vældig hyggeligt, men vi var godt nok ikke specielt gode til det, så det tog næsten for lang tid.
Her til aften har jeg lige fået en kort snak med mor og far, men nu tror jeg så bare, at jeg skal til at i seng. I morgen bliver jeg hentet kl. 08 og så går turen til Kuranda, hvilket jeg virkelig glæder mig meget til. Forhåbentlig bliver vejret lidt tørrere end i dag.
- comments