Profile
Blog
Photos
Videos
Mit første job i parken i dag blev at rengøre gelændere igen. Jeg var først lidt skeptisk omkring det, men det skulle jo bare overstås. Det viste sig så faktisk slet ikke at være så slemt i dag. Det bliver bedre og bedre for hver gang jeg gør det, fordi jeg er blevet bedre til at nyde parken og tage billeder, mens jeg gør det. En anden ting, der gjorde det positivt, var at jeg ikke mødte den hidsige, hvide due. Den lod mig for en gangs skyld være i fred.
Jeg var færdig omkring kl. 08 og så gik jeg ind i vådområdet, for at hjælpe Nemalah med et par ting. Først skulle vi flytte fugle ud i cafeteria området, hvilket jeg altid godt kan lide, fordi man får lov til at gå og snakke med fuglene, mens de sidder på armen af en. Jeg har dog altid lidt problemer med en enkelt lorikeet, Gipsy, som ikke har lyst til at sidde på min arm, men i stedet hopper rundt på mine skuldre, hvor jeg ikke kan styre den. Når jeg så prøver at få den op på min finger igen, ja så bider den bare. Men den kom da på plads med lidt hjælp fra Nemalah.
Derefter gjorde vi lidt rent i en enkelt indhegning og så fulgte jeg med Nemalah, som skulle ud og præsentere en enkelt fugl, for de gæster, som var kommet til "Breakfast with the birds". Så var det tid til morgenmad og bagefter madforberedelse. Igen i dag var vi overraskende hurtige og vi var færdige omkring kl. 11.30, så vi havde en time til frokost. I den time var jeg ude ved de små wallabyunger, for at rive og give dem nyt vand og mad. De var utrolig sultne i dag, og var derfor hele tiden om benene på mig, indtil jeg satte deres madskål ned. Der er desværre lidt problemer med, at et par gæs gerne vil stjæle deres mad, så nogle gange får de måske ikke alt det de kan spise. Men de ser da sunde og raske ud, så det er ikke så slemt igen. Jeg fik taget lidt billeder og en lille film af dem, mens de spiste. De ser så søde ud, når de tager maden i deres små hænder.
Da det var gjort, gik jeg tilbage mod madforberedelsen. På vejen mødte jeg Bruce og Nemalah samt Sille og Tine, som var på vej ind på det lille hospital med en død fugl. De ville prøve at sprætte den op, så de kunne se, hvad den døde af. Desværre kunne de ikke rigtig konkludere noget, da der kunne være mange grunde. Derefter gik vi ud til de små wallabyunger igen, fordi Nemalah skulle rense den enes øre. Den har stadig en masse sting i øret efter en tur ved dyrlægen, hvor den fik fjernet en infektion i øret. Det var den ikke så vild med, men det så heldigvis fint ud, så det tog ikke lang tid. Det sidste vi gjorde inden vi gik til frokost var at rive lidt rundt omkring i græsområdet, mens Tine sprøjtede foderhusene med klorin, som senere hen skulle vaskes af.
Til frokost i dag fik vi en dejlig overraskelse; der var spaghetti med kødboller, og det smagte rigtig godt, så vi fik alle taget rigeligt.
Da vi havde spist op gik vi ud for at tage koalaernes grene ud, så de var klar til at få nogle nye. Derefter spulede vi alle foderhusene i græsområdet, så de var rene og pæne og der kunne blive stillet nyt foder derind senere på dagen. Inden vi skulle hjem, kom Bruce og spurgte om vi ville se ham fodre et par slanger, og det ville vi selvfølgelig gerne. Dog skulle der lige slås et par rotter ihjel først. Det var ikke så behageligt at være vidne til, men det blev gjort på den bedste måde, og man må bare acceptere, at det er sådan naturen fungerer. Det var til gengæld ret fascinerende at se, hvordan slangerne lynhurtigt snappede rotterne ud af Bruces hånd, og derefter krøllede sig sammen om dem, for at sikre sig at de var døde. Bruce fortalte, at fordi rotterne stadig var varme, så kunne slangen ikke vide, at de var døde. Derfor ventede de med at spise til de kunne mærke, at temperaturen faldt. En anden ting, der også var ret fascinerende var, at slangerne kunne fortære så stor en rotte med sådan en lille krop, men Bruce fortalte, at slanger kan spise noget, der er op til tyve gange større end deres eget hoved.
Det sidste vi gjorde denne dag, var at flytte fuglene fra cafeteriaområdet tilbage til deres bure og områder, og så var det ellers på vej hjem mod Dougies.
Dagene på arbejde går efterhånden stærkere og stærkere og mine fødder gør ikke nær så ondt mere, så det er rigtig rart og spændende at arbejde for tiden.
Hjemme på Dougies hoppede vi direkte i poolen, og vandet var dejlig koldt i dag, fordi det har været overskyet og regnet lidt. Der lå Sille og jeg og snakkede lidt i en times tid, men så gik jeg i bad, fordi jeg skulle ringe til mine forældre på Skype ved 16 tiden. Vi snakkede til ved 16.30 tiden og så gik jeg ind på værelset, for at se et par afsnit Desperate Housewives. Halv syv spiste vi lidt aftensmad og nu tror jeg, at jeg skal snakke lidt med Nicolaj inden jeg går i seng.
- comments
Elsebeth Nielsen Kære Sara . Endnu dejlig læsning fra Queensland. Sådan nogle hvide duer, kan de ikke pludselig falde død om. Vi har også haft en hane som ville angribe mig, hver gang jeg kom ud. Morfar Svend ville komme mig til undsætning, og derefter angreb den ham. Han blev meget sur og klaskede den en med hatten.Heldigvis tog Mikkel den. . Herhjemme er det solskin og lærken synger. Mads-Ole har det rigtig godt på efterskolen, har travlt med alt muligt, og vi hører ikke så meget til ham. Jeg nyder min fridag og Ole er på arbejde.Vi tænker meget på dig! Mange knus herfra. Elsebeth
Sara Hej Elsebeth. Ja, de fugle kan være lidt af en pestilens til tider. Der er i hvert fald et par stykker her omkring, som jeg ikke ville savne, hvis de pludselig var væk. Det er godt at høre, at alt er godt derhjemme, og at Mads-Ole rigtig nyder efterskole livet. Knus