I dag stod jeg op, og følte mig godt parat til igen at skulle arbejde i nogle dage. Som første job, blev Quentin og jeg sendt ned i græsområdet, hvor der skulle gøres foderhuse rene og rives rundt omkring. Vejret var igen i dag godt, så det var rigtig varmt at arbejde selv fra morgenen af. Efter pausen gik vi alle fire til madforberedelsen. Der gik dog ikke lang tid, før Katherine kom og bad mig om at hjælpe Fern med lidt rengøring i hospitalet. Jeg skulle bare feje og vaske gulvet, så det var ikke så slemt, og så kunne jeg også lige hilse på Harry. Bagefter gik jeg med Fern ned til voliererne i bag, hvor der skulle tages gamle madskåle ud og gøres rent. Klokken 11.30 var det tid til, at Harry skulle fodres, så det fik jeg også lov til at gøre. Det er et job, som jeg aldrig vil blive træt af, for ham får man aldrig nok af at se på. Kort ti efter kom Bruce dog og bad om min hjælp til at fange en Bettong wallaby, som var i et bur bag ved hospitalet. Det gik rimelig nemt; jeg skulle bare jage den hen i mod Bruce, som så fangede den i en pose.
Inden frokost nåede jeg også lige at hjælpe Sian med at rense et øre på den af de to wallabyunger, som har haft en infektion. Mellem morgenmad og frokost nåede jeg altså at være med til en helt masse forskellige ting, i stedet for bare at lave mad. Så det var rigtig dejligt at få lidt afveksling.
Til frokost i dag fik vi "meatpie" og pommes frites, og et smagte bare godt, så det var en glædelig overraskelse. Efter frokost gik Quentin og jeg ind til koalaerne for at fjerne de gamle grene, da vi vidste, at de allerede var kørt ud for at hente nye. Da det var gjort fik vi alle fire, Quentin, Robin, Laura og jeg lov til at følge med Bruce og Katherine, som skulle ned til græsområdet for at fodre krokodiller. Det var ikke de store den her gang, men de små, som dog alligevel er godt halvanden meter. Bruce og Katherine spadserede ligeså roligt ind i indhegningen kun med en rive hver og to spande med fisk. De gik hen til det sted, hvor krokodillerne skulle fodres, og hurtig kom der otte sultne krokodiller springende op på land. Bruce og Katherine holdte styr på krokodillerne med den ene ende af deres rive og kastede så ellers fisk ind i krokodillernes gab. Hver gang de fik fat i en fisk klappede de tænderne sammen så man virkelig kunne høre det. Da alle fiskene var væk pressede Bruce og Katherine krokodillerne ned i vandet igen, og så var den opgave gjort, som om det var det nemmeste i verden. Jeg var bare glad for, at jeg stod udenfor indhegningen.
Sidst på dagen hjalp vi Nemelah med at rive nogle blade og pinde sammen bagved trækænguruernes bure, og derefter skulle fuglene i cafeteriaet flyttes tilbage til deres bure. Som en allersidste ting hjalp jeg Sian med at putte nogle grene ind i fugleburene bag ved hospitalet. En masse fugle har nemlig fået det bedre, så de er blevet flyttet ud i et større bur, indtil de er helt klar til at blive sluppet løs igen. Så der er helt stille og tomt indenfor i hospitalet.

Sian kørte os hjem omkring 14.30 og så fik jeg mig et tiltrængt bad. Efter en times tid kom de nye frivillige tilbage efter en tur til supermarkedet, så dem fik jeg også lige hilst på og snakket lidt med. Alle virker rigtig flinke, og jeg fik specielt snakket godt med de to danskere, Nanna og Kirstine. De er rigtig søde og imødekommende, så dem er jeg sikker på, at jeg nok skal få det sjovt med. Nanna og Kirstine ville en tur i poolen, så jeg satte mig ud til dem med fødderne i vandet, og så fik vi ellers en hyggelig snak om en masse ting. Klokken 18 spiste vi lidt aftensmad og kl. 20 snakkede jeg med Nicolaj på Skype. Vi snakkede i hele to timer, så det var bare rigtig dejligt. Nu er det så bare tid til at gå i seng, og jeg glæder mig allerede til en helt sikkert god dag i morgen, hvor jeg har lovet at tage de to danske piger med hen til yachtklubben for at få en sejltur.
I dag har i det hele taget været en rigtig god dag, hvor jeg har lavet en helt masse forskellige ting på arbejdet og tiden bare er gået rigtig stærkt.