Profile
Blog
Photos
Videos
I morges var det første gang, at jeg ikke vågnede før min alarm ringede, hvilket altså igen viser, at jeg sover tungere og tungere, eller måske bare snart har brug for et par fridage, hvor jeg kan få sovet ud. Mit første job i dag blev heldigvis noget nyt, som jeg ikke havde gjort endnu. Jeg skulle spule stierne hos trækænguruerne og spisestederne i græsområdet. Da jeg var færdig gik jeg ud for at hænge vandslangen på plads igen, og udenfor hegnet, hvor os som arbejder i parken har en lille sti, så jeg en wallaby, som var kommet på afveje. På første dag fik vi klar besked på at lukke alle døre efter os, for at dette netop ikke skulle ske, for kommer en wallaby derud, så kan den også komme ud på vejen. Jeg skyndte mig at fortælle Robin det, en anden frivillig, som var i nærheden. Han ville hente Sian, mens jeg så holdte øje med wallabyen. Inden de andre kom tilbage, hoppede wallabyen hen mod indhegningen igen, og pludselig så jeg den på den anden side af hegnet. Så jeg gik hen for at tjekke om, der var et hul, men nej. Vi blev derfor enige om, at den måtte kunne smutte under hegnet, selvom der ikke er meget plads, så Sian ville give det videre til Clare og Bruce.
Efter morgenpausen stod den som altid på et par timer i madforberedelsen. Det var lidt hårdt i dag, når man nu har gjort det så meget de sidste dage også. Men det er en del af rutinen, så det skal jeg bare lige vænne mig til.
Da vi havde pakket sammen, ryddet op og gjort lidt rent i madforberedelsen gik Benedicte, Sille og jeg rundt i græsområdet, for at samle grene og nedfaldne palmeblade op. Det var hyggeligt nok, for man kunne gå og snakke lidt med kænguruerne og wallabyerne på samme tid.
Så var det tid til en tiltrængt frokostpause. Mine fødder har stadig ikke vænnet sig til at gå og stå op hele dagen, så jeg kæmper lidt med ikke at tænke på, hvor ondt de gør.
Efter frokost hjalp Haddy og jeg Sarah med at tage fuglene i cafeteriaområdet tilbage til deres bure. Det er altid lidt specielt at gå med en flot og farvestrålende fugl på fingeren eller armen. Men den sidste, som jeg skulle hente bed mig desværre, fordi den var lidt stresset. Det gjorde ikke helt vildt ondt, men jeg fik da et lille sår i fingeren, og blev også lidt forskrækket. Men så bar jeg den bare på en gren i stedet for.
Derefter gjorde Sille og jeg lidt rent inde hos koalaen, Fonzie. Vi skulle skrubbe træstammerne rene for afføring, og det var der altså meget af. Men det gjorde mig nu ikke noget alligevel.
Inde i regnskoven havde Sarah og Michelle hørt fuglene klage sig noget meget, så vi fulgte dem derind, hvor de rigtigt nok fik øje på en slange oppe i træerne, som var til fare for fuglene. Parken har desværre lidt problemer med, at slanger og rotter udefra kan grave sig igennem nettet, som går over regnskoven og vådområderne. Slangerne tager ofte fuglene, så Michelle fik fat i Bruce, så han kunne få fat på den.
Vi så slangen, som var en slags pyton, da Bruce havde fanget den. På dens mave kunne vi se, at den allerede havde fået fat i en fugl. Den var lang og slank, men midt på maven havde den en kæmpe bule, desværre. Men fanget det var den da, og så skulle den ud i det fri et sted væk fra parken.
Den sidste, som vi fik lov at se, inden turen gik videre, var at Bruce fodrede parkens to krokodiller. Det var ret vildt. Jeg har set hunnen rigtig mange gange, men aldrig hannen, fordi den altid ligger og gemmer sig under vandet. Men da maden kom, var den hurtigt oppe på land, og den var rigtig rigtig stor. Bruce motionerede den lidt ved at lokke den frem og tilbage med maden, og for at få maden skulle den hoppe op i luften, hvilket var ret fascinerende at se på.
Det var enden på denne arbejdsdag, og så skulle vi ellers ud på svømmetur inden vi skulle hjem. Garry kørte os ud til en flod udenfor byen, som kun de lokale beboere kender. Det var et rigtig smukt sted, hvor træerne groede ind over vandet. Vandets temperatur var helt perfekt. Det var dejlig køligt sammenlignet med havet og poolen hjemme på vandrehjemmet, som er næsten ligeså varmt som lufttemperaturen. Vi lå og kølede lidt af i en halv times tid, og så kørte Garry os videre til et andet sted på floden, som han syntes at vi skulle se.
Ned til der hvor vi skulle bade så vi et skilt, som advarede mod krokodiller, og der var et stort kryds over et billede af en, der svømmede. Men Garry sagde, at det skulle vi ikke tage os af. Der var ingen krokodiller og alle de lokale plejede at bade der. Vi så dog ingen mennesker, men vi stolede på Garry. Vandet var lidt koldere her og vi var allerede kølet af, så vi frøs faktisk en lille smule. Tilmed skulle vi gå på en masse sten, inden vi kom ud til det dybe vand, så vi fik lidt ondt i fødderne. Det var også et dejligt og smukt sted, men jeg tror vi var enige om, at det første sted var det bedste.
Vi takkede Garry mange gange for turen, da han satte os af på vandrehjemmet, og så trængte vi ellers til at slappe lidt af på værelset, inden vi skulle i gang med aftensmad. Efter aftensmaden havde vi besluttet at holde en lille filmaften med slik og det hele, fordi Hailey skal rejse hjem i morgen tidlig. Det er lidt sørgeligt synes jeg, for hende kan jeg nu rigtig godt lide. Men vi havde en super hyggelig aften, hvor vi så filmen "Prestige". Det var en rigtig god film, men den var lidt indviklet, og jeg var bare lidt for træt til at få fat i det hele. Men hyggeligt var det i hvert fald.
Nu trænger jeg bare til at få sovet godt igennem til i morgen. Godnat.
- comments
Dorthe Lilleøre Hej Sara. Det passer fint med kl. 8 - 8.30 imorgen (vores tid) for vores Skype snak. Jeg har en aftale med Lene ruby kl 9:00. Kommer der noget i vejen så du ikke kan - sender du så ikke lige en SMS ? Det lyder nu til at du er lidt tættere på slanger og krokodiller end jeg bryder mig om .... Vi snakkes ved :-) Knus mor