Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i dag startede med, at jeg kunne sove lige så længe, som jeg havde lyst til, fordi jeg jo har mine fridage her mandag og tirsdag. Selvom der ikke var nogen alarm, der ringede, kunne jeg ikke sove til længere end kl. 08. Dog gjorde de to ekstra timer en hel del, og jeg følte mig dejlig udhvilet. Jeg havde ikke arrangeret noget for dagen; den skulle bare bruges på ren afslapning. Jeg havde tænkt mig, at tage til stranden og dase dagen lang, men søndag aften og nat bød på et rigtigt uvejr med regn, lyn og torden. Regnen fortsatte helt til kl. 08 her til morgen, og så var det ellers bare overskyet med en lummer temperatur. Så strandturen blev kvittet, og efter jeg havde spist morgenmad, smed jeg mig ind i sengen igen, for at se et par afsnit af Desperate Housewives på min computer. Da klokken så var blevet 12 bevægede jeg mig udenfor til poolen med en bog. Solen var så småt begyndt at bryde igennem skyerne, så temperaturen steg lige nogle grader. Heldigvis havde regnen sænket temperaturen i poolen en lille smule, så det rent faktisk var muligt at køle af i den. Jeg nåede lige at få min solcreme på og læse i et par timer, og så tog skyerne ellers magten igen. På omtrent samme tidspunkt kom de andre hjem fra arbejde og så mødte Tine og Sille mig ude ved poolen, for at køle af efter en langs arbejdsdag. Omkring klokken 15.30 gik jeg ind på værelset igen efter at have læst et godt stykke af min bog om Patti Smith. Jeg smed mig lidt på sengen og læste lidt om Brisbane, Whitsundays og Fraser Island, som jeg alle overvejer at besøge inden rejsen går hjem til Danmark igen.
Da Haddy kom hjem fra en tur til byen, gik vi sammen med Benedicte op til receptionen for at få bestilt og betalt vores heldagstur ud i regnskoven i morgen. Det er jeg sikker på bliver en rigtig god oplevelse med mange forskellige steder at se og mulighed for at bade nær vandfald midt i regnskoven.
Aftensmaden gik jeg i gang med omkring 18.30 og så sad Sille, Tine og jeg og fik en hyggelig snak. Mere kommer der vist ikke til at ske i dag, men det har passet mig rigtig fint bare at slå hjernen og kroppen fra. Nu glæder jeg mig bare til en forhåbentlig fantastisk tur i morgen, hvor vi bliver hentet kl. 07.50 og kommer hjem omkring kl. 17.
- comments
Dorthe Lilleøre Hej Sara. Godt med en dase dag. Sikke nogle dejlige billeder fra, hvor i bader i floden. Det ser hyggeligt ud. God tur i morgen. Knus mor.