Profile
Blog
Photos
Videos
I dag, tirsdag den 21/02/12, blev vi hentet uden for Dougies Backpacker Resort kl. 07.50, for at blive taget gennem Daintree regnskoven en hel dag.. Vi kunne lige sove en time længere end normalt. Da vi nåede til receptionen stod vores guide Robert klar til at vise os vej ud til bussen. Han var en ægte australier med gode vandresko og en Aruba hat. Det var en lille minibus med plads til 9 personer inklusive chauffør. Det overraskede mig, at vi fik lov til at være sådan en lille gruppe rundt på turen, men det var rigtig dejligt, og vi fik meget ud af ikke at være flere. Det første sted vi blev ført hen var til Mossman Gorge. Mossman Gorge er et bjerg, hvorpå Daintree regnskoven vokser. På fransk skulle bjerget hedde noget, som betyder "ødelagt bjerg", fordi det ser ud som om toppen af bjerget kun er halvt. Vi blev taget på en lille guidet gåtur igennem regnskoven på Mossman Gorge. Det var utrolig smukt, og jeg blev med det samme betaget af de kæmpemæssige træer, hvorpå alverdens forskellige planter voksede. Vi nåede på et tidspunkt ud til en flod, som løb ned af bjerget. Vi kunne gå langs bredden og fik også taget nogle gode billeder. Derefter fulgte vi stien ud til bilen igen, og vi kørte videre til næste stop efter en halv time på Mossman Gorge. Vi blev kørt ned til Daintree River, hvor vi skulle på et lille minicruise med et par andre turister. Ned ad floden fik vi fortalt en masse om de forskellige træer og planter, som vokser langs bredden, deriblandt mangrovetræer. Daintree floden huser et par krokodille, så vi var meget spændte på, om vi fik dem at se. Vores guide fortalte os, at hannerne bliver op til 6 m lange, mens hunnerne kun bliver omkring 3 m. Sådan nogle store krokodiller ville vi gerne se. Guiden fortalte os, at han for fem dage siden opdagede en krokodille rede med en del små krokodilleunger, så han tog os hen til stedet, for at vi forhåbentlig ville få nogle af den at se. Pludselig spottede han en af dem, vendte båden og prøvede ihærdigt at vise os alle, hvor den var. Jeg kiggede og kiggede og lige pludselig fik jeg øje på en lille 15 cm lang krokodille, som lå og slappede af på en gren. Jeg havde ikke forventet, at den ville være så lille, men det var nu sjovt nok at se, hvor små de egentlig er, når de kommer ud af ægget. Guiden mente ikke at den var mere en 5 dage gammel. Da alle havde set den lille unge og fået taget et godt sæt billeder, sejlede vi videre ned af floden langs bredden, for at prøve at spotte flere krokodiller. Heldigt nok, ikke langt fra den lille unge, får guiden igen øje på en krokodille mellem træerne. Vi var vildt fascinerede over hans trænede øje i forhold til få øje på krokodillerne. Han fortæller os, at vi skal kigge på en af træstammerne, som ligger inde mellem træerne, men igen gik der noget tid før jeg så den, fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle kigge efter. Denne krokodille var måske ½ m lang, og vi blev fortalt, at den var ca. et år gammel. Det siger bare lidt om, hvor langsomt krokodillerne vokser, når man tænker på, at de bliver mellem 3 og 6 m lange.
På det sidste stykke af floden, prøvede vi, desværre forgæves, at få øje på en stor han krokodille, som både skulle mangle højre forben og øje efter en kamp.
Vi kom hen til et lille sted på bredden, hvor vi skulle af båden. Vi hoppede igen ind i bussen og kørte videre mod Alexandra Lookout. Alexandra Lookout var et smukt sted med udsigt udover regnskoven, Daintree River og havet. Udsigtsposten skulle eftersigende være blevet opkaldt efter en dansk kvinde, som var så smuk, at hun fik opkaldt denne smukke udsigt efter sig. Da vi havde stået der og beundret naturen i ca. 10 min. kørte vi videre til et lille sted, hvor vi kunne få vores inkluderede morgen te. Mens vores guide, Robert, gjorde kaffe, te, muffins og cookies klar gik vi en tur ned til stranden, som kun lå 20 m derfra. Vi fik taget et par billeder, og gik så tilbage for at få lidt at spise. Teen var for resten Daintree te, dvs. te dyrket i regnskoven, og det smagte rigtig godt. Vi pakkede igen sammen og satte os ind i bussen. Nu skulle vi videre til Noah Valley, hvor vi gik en tur gennem regnskoven på omtrent en time. Jeg var igen utrolig fascineret af den enorme natur. Alting er bare større i regnskoven, og Daintree Rainforest skulle vist være en af de ældste, eller den ældste, regnskov i verden med sine over 135 millioner år, så træerne er rigtig store og brede. Specielt de vilde rodnet på mahognitræerne imponerede mig. Vi så tilmed en enkelt lille slange og et par små edderkopper, ikke det helt vilde dyreliv. Efter gåturen i Noah Valley kørte vi lige et lille stykke ned til, hvor vi skulle spise frokost, men vi var stadig i Noah Valley. Til frokost fik vi tilberedt en rigtig lækker steak, noget fisk og pølser med salat, pastasalat og brød til. Det var rigtig rigtig godt, og lige hvad vi trængte til. Bagefter var der også anrettet lækker tropisk frugt på et fad. Da vi alle havde spist op, blev vi bedt om at skifte til badetøj, for nu skulle vi have en dukkert i Noah Valley Rainforest Stream. Vi gik ned af en masse trapper, og kom til et rigtig smukt sted, hvor regnskoven voksede langs floden. Vi var en lidt større gruppe nu, så en anden guide stillede sig ud i vandet over for de trapper, som vi skulle gå i vandet fra. Vi fik at vide, at vi skulle tage et stort spring ud mod manden i vandet, for mellem manden og trapperne var strømmen ret stærk, og vi skulle helst ikke blive ført ned ad floden. Vandet var lidt køligt, så det var da en god måde til at tage sig sammen til at hoppe i. Da vi først var i vandet, var det dog helt fantastisk. Man kunne ligge i et kølige vand og kigge op mod de høje træer langs bredden. Vandet var desuden utrolig klart og rent, og det var helt fantastisk blødt. Da alle var i vandet, kom vores guide, Robert ud til os. Han fandt en sten og noget rødt ler masse af en slags. Han gned leret mod stenen, så det blev flydende, og så var han ellers klar til at male os alle sammen i ansigtet på ægte aboriginer maner. Jeg kom til at ligne noget lignende en kat, mens Haddy bad og at blive en koala. Hun lignede dog mere en panda. Benedicte var desværre ikke i vandet, men hun blev på bredden for at tage et par billeder af os. Efter omkring 30 minutter gik vi igen op af vandet, efter en dejlig forfriskende svømmetur. Himlen var forholdsvis overskyet denne dag, men det var stadig lummert, så det var dejligt at komme i vandet.
Da alle igen var omklædt kørte vi med bussen til vores sidste stop, Cape Tribulation. Cape Tribulation er kendt for at være stedet, hvor regnskoven møder revet. Regnskoven går altså helt ned til stranden og revet begynder helt oppe ved stranden. Dette skulle vist være et meget sjældent fænomen.
Vi gik en tur på stranden; ind imellem træerne og ud til revet, som lå helt oppe på stranden. Revet var ikke decideret smukt, da det jo var dødt, men det var ret fascinerende at kunne se ind mod mangrovetræerne og derefter ud mod det åbne hav.
Efter en halv times tid gik bussen hjemad efter en lang dag, hvor vi havde set en hel masse forskellige dele af Daintree regnskoven.
Jeg synes helt klart, at turen var pengene værd, fordi vi kom så meget rundt. Det eneste, der skuffede mig en smule var, at vi ikke så flere af regnskovens dyr. Jeg ville have elsket at se en vild cassowary, men det er der jo ingen andre end naturen selv, der er herre over.
Vi var hjemme på Dougies omkring kl. 17, og så var vi bare trætte. Alligevel fik vi ved 18.30 tiden taget os sammen til at finde lidt aftensmad, selvom vi egentlig stadig var rimelig mætte fra frokosten.
I sidste uge havde vi fået fortalt af Doug, som tager os ud at sejle om onsdagen, at der er karaoke aften på en af barerne inde i byen om tirsdagen, så vi havde besluttet, at det skulle vi til. Desværre måtte vi vente til Tine kom hjem fra Cairns, hvor hun havde været til noget Zumba dans. Hun kom først hjem ved 20 tiden, så vi var allerede godt trætte, men vi tog os sammen og gik ind mod byen. Endnu mere uheldigt viste det sig, at der ikke var noget karaoke, da vi først nåede ind til baren. Så vi besluttede os for, bare at tage en enkelt øl på en anden bar, og så vende hjemad igen. Det var dog også rigtig hyggeligt, og vi fik snakket en hel del.
Klokken 22.30 var vi igen hjemme på Dougies og gjorde os klar til en god nats søvn.
- comments
Dorthe Lilleøre Hej Sara. Det hele ser jo bare SKØNT ud - og wauuu igen, igen for nogle flotte billeder, denne gang fra jeres regnskovs-tur, det ser rigtig dejligt ud. I har fået valgt nogle gode ture og det er rigtig spændende at læse om - det havde naturligvis været skønnere at være der selv :-) . Savner dig. Knus mor.