Efter to dejlige fridage var det igen tid til at komme på arbejde igen, så dagen begyndte i parken kl. 07.00. For resten fik vi i går, tirsdag den 21 februar, nye frivillige i Wildlife Habitat og dermed også på værelset; to drenge, Quentin og Robin, fra henholdsvis Belgien og Norge. De er to rigtig flinke drenge, men det er lidt specielt at være både piger og drenge på samme værelse. Min første opgave i parken var at gøre rent hos koalaerne. Det har jeg efterhånden gjort så mange gange, at det bare kører på ren rutine, mens jeg går og dagdrømmer lidt. Jeg var færdig lidt i ni og så var der morgenmad.
Derefter var det tid til forberedelse af dyrenes mad. Imens vi stod og hakkede løs, fortalte Sian, at hun nu skulle til at organisere og uddelegere opgaver til os frivillige, fordi Michelle er gået på barsel. Hun lavede et nyt system, hvor vi efter morgenpausen fik uddelegeret opgaver, som vi så skulle lave indimellem madforberedelsen, så vi ikke skulle stå og hakke frugt tre timer i træk inden frokost. Det synes vi alle var en meget god idé, og jeg fik til opgave at fodre og gøre rent hos de to små wallaby unger samt at fodre lorikeet fuglene uden for madforberedelsen.
Jeg startede med at gå ud til fuglene, vaske deres bur og give dem frisk vand og mad. Derefter tog jeg Quentin med hen til wallaby ungerne, for at vise ham, hvordan det skulle ordnes. Dem var han meget betaget af, ligesom vi vist alle var, første gang vi så dem.
Da vi kom tilbage til madforberedelsen, var der rigeligt med mennesker til at gøre det der skulle gøres der, så jeg blev sendt ud for at finde Matt, så han kunne give mig noget arbejde. Han fortalte mig, at jeg kunne rive og tage gamle madskåle ud fra wallabyerne, som bor lige ved siden af koalaen Fonzie. Derefter skulle jeg fodre og give rent vand til alle rotterne. Det var super dejligt med en masse forskellige opgaver.
Som det sidste inden frokost hjalp alle os frivillige hinanden med, at bære de gamle grene ud fra trækænguruerne og smide dem ud i græsområdet, hvor wallabyerne og kænguruerne kunne få glæde af dem.
Efter frokost manglede jeg lige at fodre et par rotter og så stod den ellers på oprydning og rengøring i madforberedelsen. Det var rimelig hurtigt gjort, så Robin og jeg gik op til koalaerne, for at fjerne deres eukalyptusgrene og gøre klar til, at nye kunne komme ind.
Lige inden Sian kørte os hjem tog hun os med ind til en lille wallaby, som har været isoleret i sit eget bur den sidste uge, fordi den har været halt. Sian skulle prøve at fange den, fordi den var klar til at komme tilbage til de andre igen, men det lykkedes desværre ikke, så jeg blev bare bedt om, at give den frisk vand og mad, og så kørte vi hjem til Dougies.
I dag var en rigtig god dag på arbejde, hvor jeg virkelig syntes, at jeg fik lov til at gøre en masse spændende og forskellige ting. Det var også rigtig rart, at der var kommet nye frivillige, så man ikke længere var "de nye", og kunne begynde at lære lidt fra sig. Desuden mærkede jeg næsten ikke til mine fødder i dag, hvilket var helt fantastisk. Det var nok en blanding af, at de er ved at vænne sig til det og at jeg ikke har stået så meget stille i madforberedelsen i dag.
Haddy, Benedict og jeg havde besluttet os for at tage med Doug ud at sejle igen, da det jo var onsdag, så vi havde bare lige en time til at komme i bad og slappe lidt at, da vi kom hjem. Så var det af sted igen. Vi tog Quentin og Robin med, og Benedict havde også en ven med, som hun havde mødt i San Francisco, og som skal bo på Dougies i et par dage. Tine og Sille var desværre kke med, fordi de var ude at snorkle på revet.
Doug var som altid venlig og imødekommende, så vi fik straks en plads på hans båd. Det var en igen en rigtig dejlig tur på havet, og selvom vi allerede har været der to gange, så er det bare anderledes hver gang.
Tilbage i yachtklubben besluttede Haddy, Robin, Quentin og jeg os for at blive og spise aftensmad på restauranten. Vi fik som altid lidt gratis pomfritter af Doug og så bestilte jeg en Chicken Parma. Et rigtig lækkert stykke kylling med en skive skinke og ost ovenpå. Dertil var der pomfritter og kogte grøntsager. Lækkert, og jeg kunne endda få en doggy bag med et halvt stykke kylling med hjem til Dougies.
Efter maden er der altid et lotteri, hvor man kan smide 4 dollars i puljen og vinden en flaske vin, øl, t-shirts med mere. Haddy og jeg besluttede os for at være med denne gang, så vi smed hver 2 dollars i puljen. Den første lodtrækning var til skipperen og båden, men Doug sagde, at hvis han vandt alt andet end en flaske rom, så måtte vi få det. Han vandt en flaske rødvin, så den fik Haddy og jeg med hjem. I næste lodtrækning vandt vi desværre ikke noget, selvom vi havde håbet på at vinde kuverten med 80 dollars.
Da lodtrækningen var færdig, var Doug så flink at tilbyde os at køre os hjem. Det tog vi glædeligt imod. Vi fik desuden også aftalt en snorkletur til Low Isles med Doug på søndag.
Vi var hjemme på Dougies omring kl. 21, men Haddy og jeg havde ikke lyst til bare at sidde på værelset, så vi gik ud i baren og delte en kande øl. Vi sad henne i en lille krog i en hjørnesofa, hvor vi kunne sidde og se folk spille pool.
Pludselig ser vi en lille skygge komme løbende hen forbi sofaen, vende om og løbe tilbage til en kommode i et hjørne, hvor den kom fra. Vi var sikre på, at det var en rotte. Den blev ved med at komme ud, løbe hen forbi os og løbe tilbage. Den kunne ikke rigtig finde vej ud. Så vi fik os mange chok i løbet af den tid, vi sad der. En af bartenderne kom dog hen og fortalte, at det ikke var en rotte, men en speciel wallaby art, som ikke blev ret store. Så var det ikke så ulækkert alligevel, og den var da meget sød, når bare den sad stille. Vi fik os et par timers hyggelig snak, og gik så ind på værelset ved 23.30 tiden for at sove. Vi skulle trods alt på arbejde næste dag. Jeg blev dog oppe en ekstra halv time, fordi jeg ikke havde fået skrevet min blog om turen ud i regnskoven. Men efter det var jeg også forfærdelig træt.