Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag
Vi stod først forholdsvis sent op, da det blev ret sent dagen forinden. Jeg tog sammen med Paul (en af finnerne), som også havde lejet et værelse på hotellet, hen til "Century Park", hvor vi nød solen på græsset i noget tid og gik rundt og så den fine natur, inden vi tog tilbage til hotellet. Louise havde brug for lidt ekstra tid i sengen og vi havde derfor vores første (halve)dag, hver for sig. Hun endte med at mødes med Maria og Maria til en kop kaffe på Starbucks, hvorefter hun tog hen på "copy market", hvor hun bl.a. fik købt en kjole. Vi samledes igen kl. 18.15 ude foran hotellet.
Tog derefter hen og spiste noget aftensmad, sammen med Paul, hvorefter vi besluttede, at vores sidste weekend i Kina måtte være anledning nok til at skulle smage en god is. Vi gik derfor ind på Häagen Dass, hvor vi alle fik en meget lækker (og meget dyr) is. Sagde derefter farvel til Paul, som tog tilbage til skolen, hvorefter vi selv tog tilbage til vores hotel og gik i seng med det samme.
- comments