Profile
Blog
Photos
Videos
Vi undlod at stille alarmen, så for en gangs skyld, fik vi sovet nogenlunde ud. Louise stod op og løb en lang tur rundt på skolens lille stadion - meget aktivt! og derefter tog vi os begge et bad. Louise har været forkølet hele ugen og havde behov for noget til halsen, så derfor tog vi en tur ind til Wanda, hvor vi fandt nogle Halls og desuden fik købt lidt ind. Her fandt vi så også ud af, at det ikke er i weekenden at man skal handle ind i Kina, da der er ekstremt mange kinesere og det bare er et stort kaos af skingre stemmer, skub, masen, lange køer og skrigende børn! - En lørdag i Føtex er småting i forhold til! Derfor skyndte vi os ud derfra igen, men fik dog lige købt en smule mad med på vejen, så vi havde noget til resten af dagen.
Og hold nu fast - vi tog den rigtige bus tilbage til skolen! Alene ved at læse de kinesiske tegn. Det var vi meget stolte over! Købte lige lidt banan, appelsin og tomater ved en lille "bod" udenfor skolen, før vi gik tilbage til værelset, hvor vi brugte resten af aftenen på at Skype med henholdsvis folk fra Danmark og en klassekammerat vi har i Bruxelles. Det var rigtig hyggeligt og dejligt afslappende, ovenpå den stressende tur til Wanda.
I øvrigt fik vi i dag for alvor bekræftet, at det der med at holde for rødt, er en fremmed ting i Kina, og ikke engang fodgængerne kan få bilerne til at stoppe, så det kan godt være en udfordring at komme over gaden! Håber at det måske lidt kan ses på billedet, hvor det lige skal pointeres, at der er grønt for fodgængerne! :)
I morgen venter en dag med undervisning fra 8 til 11.30, så det varer ikke længe, før vi endnu en gang siger tak for i dag og lader dynerne fange os.
- comments
Jytte Bryan Andersen Hej Louisepige har hørt fra mor at du er forkølet og jeg kan læse i jeres blog at det har varet hele ugen. Jeg håber snart du får det bedre. Jeg har igen læst jeres blog om turen til Wanda. Vi havde iøvrigt en meget hyggelig aften hos mor og far i går - fik som sædvanlig dejligt mad. Rigtig god bedring og kærlige knus og kys din mormor