Profile
Blog
Photos
Videos
Praktik i Kina
Vi startede dagen med undervisning i det kinesiske sundhedssystem, med bossen fra skolen, som lærer. Han roste faktisk det danske sundhedssystem og sagde at vi var forbilleder for resten af verden. Lidt overraskende. Han gav egentlig også et meget godt objektivt indblik i, hvordan sundhedssystemet fungerer i Kina - både fordele og ulemper. Det var ret interessant at lære lidt mere om.
Havde derefter frokost fra 10 til 11.30, hvor vi gik hen i kantinen, sammen med nogle af de andre, og hentede noget mad med tilbage, som vi satte os og spiste i opholdsstuen.
Kl. 11.30 fortsatte dagen med Traditionel kinesisk medicin, med en udbygning af teorien bag Yin og Yang. Ret interessant at finde ud af, hvordan det hele hænger sammen. Fik derefter udleveret vores skema for praktikperioden, som i øvrigt er blevet ændret til, at vi kun skal have 3 dage om ugen på hospitalet, mens torsdag og fredag skal foregå på skolen, med undervisning i kinesisk, traditionel kinesisk medicin, urter og Taiji. Dermed kommer vi faktisk kun til at have i alt 12 dage på hospitalet - 6 dage på et børnehospital og 6 dage på et traditionelt hospital. Det gør det lidt sværere at opnå læringsudbytterne for modulet, som de ønsker fra Danmark, men det bør alligevel være nok til, at vi får et meget godt indblik i, hvordan det fungerer i praksis her i Kina, samtidig med, at vi får en masse teori.
Dagen sluttede af med undervisning i urter, som dog ret meget var en gentagelse af det vi lærte i den første uge. Vi blev begge ret frustrerede over, at vi har haft så meget gentagelse af noget vi allerede har lært og vi har følt os en lille smule overset. Vi har derfor ytret vores frustrationer overfor både vores vejleder i Danmark og vores kontaktperson hernede, så det forhåbentlig ikke gentager sig for de næste danske studerende, der kommer herned.
Sluttede undervisningen kl. 14.30, hvorefter vi satte os i køkkenet og fik noget the, sammen med nogle af de andre, inden vi kl. 16 mødtes med Crystal, som vi havde aftalt at tage til Wanda med. Maria, Maria og en anden finsk pige, endte med at tage med, hvilket fungerede rigtig godt, så vi havde en super hyggeligt aften med lækker koreansk mad (det er lidt nemmere at bestille, når man har en kineser med, som kan oversætte). Vi fik i øvrigt alle sammen smagt ko-tunge. Ja, ret interessant, men det bliver nok aldrig rigtig min (Kit) favorit spise. Det er noget lidt sejt kød og smager lidt underligt krydret.
Var først hjemme sent, hvor drengene havde købt kage til os. Det er kvindernes festdag i dag, åbenbart. Crystal fortalte os det, da vi var på vej til Wanda. Derfor var der også tilbud i stort set alle butikker, på kvindetøj o.lign. Det skulle drengene selvfølgelig også lige vide, så den ene Maria skrev en SMS til drengene med et lille hint. Meget sødt af dem!
Smuttede derefter direkte i seng.
- comments