Profile
Blog
Photos
Videos
Startede dagen med noget undervisning om kirurgisk sygepleje, hvilket var ca. som sidste gang - lidt for lavt niveau. Dog fik vi øjnene op for, at kineserne ser etik og lov som værende én og samme ting og egentlig virkede det ikke som om, at de fandt etik så vigtig. Hvilket er fuldstændig modsat Danmark og derfor satte det selvfølgelig også en lille snak igang blandt os danskere :)
Havde pause fra 10 til 13, hvor vi bl.a. spiste frokost med en kinesisk studerende, som vi havde en aftale med. Rigtig hyggeligt og meget praktisk med en oversætter, når man skal vælge mad! :) Kl. 13 blev vi hentet af skolens private bus og kørt til et museum for traditionel kinesisk medicin, hvilket var rigtig spændende at se! :) Var også lige en tur ude i deres have og se de dyrkede urter, og fik oven i købet et lille stykke af en aloe vera-plante. Ret sejt :D
Derefter gik turen videre til et andet sted i Shanghai, hvor vi skulle se noget akrobat show. Showet startede dog først kl. 19.30 og kl. var kun 15.45, så vi gik lidt rundt i nogle butikker og fik noget aftensmad på en restaurant (se billedet). Kl. 19 mødtes vi og gik hen til showet. Jeg tror ikke engang at vi vil prøve at beskrive det show, for det var så sindsygt imponerende og samtidig nervepirrende, at jeg tror vi begge glemte at trække vejret engang imellem. Det var så vildt og en rigtig fed oplevelse, som vi altid kan fortælle om, en anden god gang! :)
Kom tilbage til kollegiet, skrev blog og smuttede på hovedet i seng.
- comments