Profile
Blog
Photos
Videos
Vi mødtes i Shanghai lufthavn med de andre danske studerende og nogle kinesiske studerende fra skolen, og sammen blev vi kørt i skolens private bus, hen til skolen.
Da vi var ankommet fik vi tildelt værelser og tog med det samme hen og købte nogle provianter i skolens supermarked. Dette selvfølgelig for en utrolig lille mængde penge! Derefter kogte vi noget vand og spiste nogle af de nudler vi havde købt og så var det ellers bare direkte under dynen - primært fordi det var hundekoldt og vi frøs. Her endte vi så med at blive fanget de næste 2 timer, hvor vi, trods en ihærdig kamp mod det, endte med at falde i søvn.
Da vi ikke havde købt noget aftensmad, blev vi dog nødt til at rejse os, selvom det egentlig var mest fristende at blive liggende. Vi havde hørt, at der lidt uden for skolen, skulle være noget lokalt marked og nogle lokale spisesteder, så det blev vores mål at finde dette. Da vi nåede til skolens udgang, ville vi dog lige høre vagterne, hvad tid porten blev lukket (hele skolen er omringet af et stort hegn med dertilhørende vagter), men de forstod ikke et eneste ord engelsk. Det endte med at en kinesisk studerende hjalp os og fulgte med os hen til markedet, hvor vi fik et måltid mad til 7 kr. Derefter gik vi videre til et lidt større supermarked, hvor vi købte lidt småting og på vejen hjem købte vi lidt frugt. Da vi kom hjem tog vi et dejlig varmt - og tiltrængt, bad og derefter var det på hovedet i seng.
- comments