Profile
Blog
Photos
Videos
Vi var klar ude på hospitalet kl. 8.30, hvor vi blev taget imod af vores kontaktperson. Hun skulle dog tage sig af 3 kinesiske studerende, så vi brugte ikke synderligt meget tid med hende. Vi prøvede at hægte os på, og ellers blev vi bare hæftet på de studerende, når de blev sat til nogle opgaver alene. Observerede også en lille dreng, som var til behandling. Sygeplejersken stod og gav barnet, som ikke var mere end max. 2 år, nogle ret hårde dunk i ryggen og rystede ham. Vi spurgte, hvorfor hun gjorde som de gjorde, og hun fortalte os, at det er for at få sygdommen ud af barnets lunger. Hun påstod at det var en vestlig ting, men det tvivlede vi nu meget på. Ret interessant at se, men tror aldrig rigtig at vi bliver overbevist om, at en sådan behandling, hjælper noget.
Tog efter hospitalet, sammen med en anden finne, ud til Shanghai Railway station, i håbet om at få fat i nogle billetter til Beijing. Det lykkes dog ikke, da de kun har billetter 4 dage frem i tiden. Det skal åbenbart bare ikke være særlig nemt at få fat i de billetter! Tog derefter hen til et burgersted, der eftersigende skulle være dansk, for at få os en god burger. Det så ikke særlig dansk ud, men dog alligevel vestligt, og vi fik os en god burger og en kop kaffe, inden vi vendte tilbage til skolen. Det lykkedes os denne gang, at tage metro og bus hele vejen til skolen, så vi sparede taxaen denne gang.
Da vi kom tilbage til skolen, prøvede vi endnu engang at booke billetter til Beijing via nettet. Måtte dog, endnu engang, opgive. Opgav dermed fuldstændig at få booket over nettet, så vil i stedet få hjælp fra Grace (vores kontaktperson). Resten af aftenen slappede vi bare af, inden vi smuttede i seng.
- comments