Profile
Blog
Photos
Videos
Vi fik tidligt fri fra hospitalet, fordi der ikke var noget at lave. Tog derfor ind til Nanjing Road, som er en shoppinggade på den anden side af floden (Puxi siden). Her fik vi bl.a. set Shanghais højeste tårn, Plaza 66, på endnu en dag med perfekt vejr! Shoppede derefter i diverse butikker og var bl.a. inde i et internationalt supermarked, hvor vi, blandt andre ting, købte noget WASA fuldkornsknækbrød. De solgte også diverse andre danske og andre vestlige varer, men priserne var helt enormt høje - f.eks. lå morgenmadsprodukterne på den anden side af 70 kr. - men 128 kr. som top. Det var sjovt at se alle de kendte varer, midt i Shanghai, men vi nåede frem til, at vi endelig klarede os fint med hvad vi havde og ikke havde noget behov for at få de danske varer, før om 2½ uge. Købte dog også lige en sandwich med rigtig salami og andet godt fyld med til frokosten - super lækkert!
Købte en smoothie og en frozen yoghurt, satte os ind i en taxa og lod os køre tilbage til hospitalet, hvor vi tog skolebussen tilbage til skolen. Var på skolen omkring halv 4, hvorefter jeg besluttede at løbe en tur, mens Louise satte sig ud på altanen og nød solen. Det var dog lidt for varmt til at være godt løbevejr og banen var fyldt med stirrende kinesere, så nåede ikke særlig mange runder, før jeg løb tilbage igen og tog et bad.
Kl. 16.30 var vi i kantinen, hvor vi skulle lære at lave vores egne forårsruller (se billede). Det var ret skægt at prøve og egentlig ufattelig simpelt, så det vil vi begge prøve engang, når vi kommet tilbage til Danmark. Fik også selv lov at spise dem og det blev derfor, sammen med lidt knækbrød, vores aftensmad. De var måske lidt for badet i friture, men ellers smagte de dejligt, så nu er vi de stolte forårsrullemagere.
Efter forårsrullerne, tog vi ned, sammen med Crystal og alle finnerne, med undtagelse af 3, ned og spillede basketball. Rigtig hyggeligt og sjovt, og vi spillede til vi ikke længere kunne se bolden.
Resten af aftenen gik med skolearbejde, litteraturlæsning og afslapning, inden vi smuttede i seng.
- comments