Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var vi tidligt oppe, da vi skulle have undervisning kl. 8. Vi startede op med noget undervisning om børn, med en meget amerikansk lærer med en meget stor stemme der talte lidt for højt, i betragtning af tidspunktet på døgnet og lokalets størrelse. Vi fulgte bare de kinesiske studerende og samlet var vi omkring 50 i et klasselokale der var alt for lille og med nogle stole og borde, der bestemt ikke er skabt til europæere :)
Denne undervisning blev efterfulgt af noget om "medical surgical nursing". Dette sluttede kl. 11.30, hvor vi også var lige ved at falde i søvn. Vi konstaterede hurtigt, at niveauet på undervisning, er noget under vores - på trods af at vi er lige langt i uddannelsen. Deres undervisning er meget slavisk, mekanisk og skåret ud i pap, og der efterlades ikke meget til selvstændig tænkning. Derudover er noterne til timen skrevet ned på forhånd af læren og dem får man udleveret inden timen starter, så heller ikke hér behøver man være aktiv, hvilket er ret anderledes i Danmark og knap så motiverende.
Fra 11.30 til 14.40 havde vi pause, hvor vi fik slappet af og spist lidt frokost. Derefter kom turen til noget undervisning i farmakologi, som til gengæld var rigtig spændende og foregik i et klasselokale som rent faktisk var nogenlunde varmt! - det andet lokale var der ingen varme på, og vi har fundet ud af, at det er normalt for kineserne at sidde med overtøj på indenfor og med en lager af te til at holde sig varme med. Jeg tror vi efterligner dem i morgen! :)
Da skoledagen sluttede kl. 16.10 gik vi et tur ned på markedet og købte lidt provianter og lidt aftensmad - bl.a. lidt tofu badet i olie - det var meget stærkt og meget vammelt med alt det olie, så det bliver vidst en engangsforestilling :) Derefter gik turen tilbage til værelset, hvor vi slappede af resten af aftenen.
- comments