Profile
Blog
Photos
Videos
Vi lagde ud med kinesisk fra 8.30-10.00, hvor vi bl.a. lærte at spørge - og fortælle, hvad klokken var. Dette blev efterfulgt af en pause fra 10-13, som vi brugte på, bl.a. at have det ugentlige møde med Grace. Her fik vi aftalt, at vi opsiger værelset fra d. 30. marts til d. 4. april, hvor vi så tager til Beijing. På den måde sparer vi 50 dollars hver. Da mødet var færdigt, gik vi over i kantinen og hentede noget mad, som vi satte os sammen med de andre og spiste i køkkenet.
Kl. 13 mødte vi til Taiji, som var en fuldstændig gentagelse af det vi havde prøvet i den første uge. Lige med Taiji, kan det dog godt være en fordel at have prøvet det før, så det gjorde ikke så meget, og vi har nu fuldstændig lært to dele af en Taiji-serie.
Direkte efter undervisningen, mødtes vi med Grace, hvorefter hun fulgte os over til et kontor, hvor vi langt om længe fik betalt for undersvisningen og værelset - samlet 9500 yuan, hvoraf vi gerne skulle få 6310 yuan tilbage fra den danske skole. Derefter løb vi begge en tur rundt på stadion, hvorefter vi bare slappede af resten af eftermiddagen og spiste lidt brød og yoghurt til aftensmad.
Om aftenen samledes vi alle sammen nede i fællesstuen, hvor vi spillede lidt kort, snakkede og hyggede. Maria, Maria og en anden finner, valgte at tage i byen, men vi havde egentlig ikke den store lyst til at skulle ud, så vi blev tilbage med de andre, som i øvrigt var rigtig gode til at huske på at tale engelsk og i det hele taget tage sig af os. Smuttede i seng omkring kl. 00.30.
- comments
Helle mor Har i fået et akvarium eller hvad viser billedet, er ikke rigtigt til at se. Knus Helle mor