Profile
Blog
Photos
Videos
Vi mødte til endnu en teoridag, som stod på kinesiske urter fra 8.30-10. Derefter satte vi os og fik udarbejdet et diasshow om Danmark, København og vores sygeplejeskole i Danmark, som vi skulle bruge senere til et internationalt studentermøde.
Kl. 13.40 mødtes vi sammen med alle finnerne og Crystal i lobbyen, hvorefter Crystal fulgte os hen til mødet. Der var studerende fra Kina, Japan, Finland, USA, Norge, Indonesien og så selvfølgelig Danmark. Alle skulle vi holde en lille tale om vores land. Vi fik fremlagt vores power point show og hende oversætteren der oversatte fra engelsk til japansk, kaldte os "de smukke havfruer". Så ikke engang i en mængde med flere andre europæere, kan vi undgå at skille os ud! Det havde vi det lidt sjov med.
Mødet sluttede kl. 16.05 og kl. 16.20 skulle vi med bussen, som skulle køre os til downtown. Finnerne havde købt billetter til det samme akrobatshow som vi så den første uge og vi valgte bare at benytte os af et gratis lift til centrum. Det viste sig dog, at 4 finner var for syge til at tage med, så vi endte med at se showet endnu en gang - helt gratis. Slet ikke dårligt.
Tog efter showet ind til en bar, som nordmanden havde anbefalet. Den lå på et hostel, så udefra kunne man overhovedet ikke fornemme at der skulle ligge en bar. Den viste sig dog at være rigtig hyggeligt og havde udsigt direkte ud over The Bund. Her sad vi til lidt ud på natten og hyggede, før vi tog en taxa hjem.
- comments