Profile
Blog
Photos
Videos
Hvordan man overlever i Kina:
Punkt 1) Sørg for at have meget tøj på
- Det er rimelig koldt udenfor, og der er ikke megen varme på værelserne.
Punkt 2) Lær at spise med pinde
- Der findes ikke kniv og gaffel, så hvis du vil have mad, er dette et godt råd!
Punkt 3) Bliv ven med en kineser
- De fleste lokale er ikke særligt gode til engelsk, så en oversætter og privat guide er en utrolig stor hjælp :)
Punkt 4) Se altid, hvor du går
- Kineserne har en tendens til at udfordre deres befolkning med forhindringer - f.eks. en brandslukker midt på fortovet!
Punkt 5) Hav altid toiletpapir på dig
- Der eksisterer ikke toiletpapir på nogle toiletter, så dette er ganske praktisk at have med sig.
Punkt 6) Ha' dine lårmuskler i orden inden afrejse
- Toiletterne kræver nogle gode af disse, da de ikke er som Danmarks komfortable toiletter, men derimod kræver at man sidder i hug.
Disse erfaringer har vi gjort os i løbet af weekenden :)
I dag blev vi taget med af nogle kinesiske studerende til et stort shoppingcenter ca. 30 min. fra skolen med bus. Her fik jeg bl.a. købt et varmetæppe og vi købte lidt flere provianter ind - bl.a. fuldkornsbrød! dette er ellers en meget fremmed ting i Kina. Vi satte os derefter fælles - alle danske studerende og de 3 kinesiske studerende og fik et måltid på en restaurant med traditionel kinesisk mad.
Vi var tilbage på skolen kl. 16, hvor vi slappede lidt af, før vi spiste nogle portioner stegte nudler med grøntsager, som vi havde købt i supermarkedet. Det var ganske lækkert og mættende, og så til den lette sum af 4 kr. pr. portion.
Derefter stod den igen på afslapning, inden vi gik i seng.
- comments