Profile
Blog
Photos
Videos
Vi mødte til undervisning i urter fra 8.30 til 10, hvor vi bl.a. fik en lille prøve af tre forskellige urter, hver især, så dem skal vi helt sikkert prøve på et tidspunkt! Fra 10-11.30 havde vi frokostpause. Jeg havde rester fra frokosten i går og Louise spiste lidt brød, før vi mødte til halvanden times undervisning i Kinesisk Medicin. Her lærte vi lidt om at måle pulsen. Det tager studerende i traditionel medicin, et halvt år at lære at måle en puls, så det var ikke noget vi kastede os ud i, men fik da noget spændende teori omkring det (kan uddybes mundtligt), og fik også målt vores puls af læreren, som ud fra pulsen kunne sige, hvilke organer der var vores stærkeste og hvilke der var vores svageste. Tror ikke vi blev helt overbevist, men det var da skægt at høre noget om og prøve.
Kl. 13.15 startede vi Taiji. Tror vi efterhånden er ved at have fanget idéen i bevægelserne, nu er det sværeste bare at føre det ud i livet og få det til at se elegant ud! Det går ufattelig langsomt, men kræver nu alligevel lidt tankevirksomhed at få det til at fungere.
Kl. 15.15 havde Grace arrangeret en frivillig kineser til at tage med os ind og købe billetter til Beijing. Det viste sig at være i Zhoupu (området vi bor i), og ikke i downtown! Hvilket altså gjorde sagen lidt nemmere og lidt mere overskuelig! Dog viste det sig at være rigtig godt at have en kineser med, dels fordi det var et meget lille sted og derfor let kunne være blevet overset af os der ikke ved det ligger der, dels fordi at engelskundervisningen vidst ikke har været det der har fyldt mest på receptionistens skema. Vi fik let og elegant fat i nogle billetter, og var meget lettere, da vi endelig kunne stå med dem i hånden. Det har godt nok også krævet sin kamp! Vi har afgang kl. 20 på fredag og ankommer i Beijing kl. 8 næste dag, så det bliver, hvis alt går efter planen, godt. Købte derefter en masse frugt i en stor frugtbutik, inden vi tog bussen tilbage til skolen.
Da vi kom tilbage, gik vi ned med Maria og Maria og købte noget Gongbao Jiding (ris med peanuts og kylling), som vi tog med tilbage til skolen. Spiste vores mad, samtidig med at vi så "The girl with the dragon tatoo", som Louise havde købt på kopi-markedet. Gik derefter direkte i seng, da vi begge var ret trætte.
- comments