Profile
Blog
Photos
Videos
Undervisning i kinesisk var aflyst, så vi mødte først kl. 11.30, til traditionel kinesisk medicin. Her lærte vi lidt teori om noget terapi kaldet "Tuina". For os mindede det mest om massage, men det måtte vi ikke kalde det. Det går kort sagt ud på at trykke forskellige steder for at afhjælpe forskellige ting. Der er forskellige måder og forskellige steder at trykke, så hvis man skal sammenligne det med noget, mindede det nok mest af alt om noget zoneterapi. Vi fik lov at prøve det på hinanden og få hjælp og guidning til at gøre det rigtigt - det var meget skægt at prøve og faktisk noget man muligvis ville kunne bruge lidt i Danmark også.
Kl. 13 sluttede skoledagen, hvorefter vi slappede lidt af, inden vi tog til Zhoupu med et par af finnerne, for at købe provianter til Beijing turen. Det blev til turbo shopping, eftersom vi havde et møde med Grace kl. 16 og vi først kom af sted kl. 14. Vi nåede dog det hele og fik holdt vores møde med Grace, hvor vi ikke havde synderligt meget at sige.
Da vi kom tilbage, begyndte vi så småt at pakke nogle af vores ting til Beijing turen. Vi har opsagt værelset fra fredag til onsdag, så vi slipper for at betale for det. Derfor skulle vi også tømme værelset fuldstændig, så det var klart, hvis de evt. skulle få lyst til at leje det ud. Man opdager pludselig, hvor mange ting man har, når man skal til at pakke hele værelset ned. Vi afbrød derfor nedpakningen halvvejs for at spise noget aftensmad. Vi endte med at spise brød begge to, da vi havde temmelig meget brød liggende og ikke kunne slæbe det hele med til Beijing.
Da vi havde spist fortsatte vi pakningen til vi var næsten klar, hvorefter vi slappede lidt af, inden vi gik i seng.
- comments