Profile
Blog
Photos
Videos
Dagen i forgårs var meget stille og rolig. Vi forlod vores motel ved 11-tiden, og tog endnu en gang på jagt efter synet af flere Amish-folk. :) Vi kom igen forbi flere flotte og gammeldags hestevogne, håndbyggede broer og vasketøj der hang og tørrede i vinden. Amish-folket er faktisk meget kendt for deres vasketøj. Det hænger og dingler i vinden på en mange meter lang snor som er fastgjort mellem hovedhuset og laden eller et stort træ. Jo længere ud på landet vi kom, desto flere Amish-mennesker dukkede op. Vi så bl.a. en Amish-mand med langt skæg og stråhat, som pløjede marken med en lille vogn og heste foran. Vi så børn lege med hinanden i haverne iført deres brune selebukser, dusede blå kjoler og hvide kyser. Og vi så kvinder hænge vasketøj op i ført deres lange sorte eller blå kjoler og sorte kyser. Landskabet omkring os var den rene landlige idyl - hvilket har været meget kendetegnende for både Virginia, West Virginia og nu også Pennsylvania. Man føler sig helt hjemme her.
Vi besøgte et sted, hvor de solgte håndlavede Amish-møbler, som ville have gjort en hver snedker misundelig. De er meget dygtige med hænderne! Foruden det lækre håndværk solgte de også bøger. Amish-bøger - som handlede om unge piger, der skulle vælge mellem Amish-samfundet eller den moderne verden. Når man læste bagsiden, om hvor forvirrende og stressende deres liv blev, hvis de valgte den moderne verden, var man ikke i tvivl om hvad pigens valg ville blive i slutningen af bogen - og det var helt sikkert også Amish-forfatterens hensigt ikke at gøre nogen tvivl omkring. :)
Efter et par timer på jagt blev vi sultne. Vi forsøgte at finde et Amish-frokost sted - men da de jo ikke ligefrem promovere sig selv i cyberspace kunne vi ikke finde et sådan sted via vores GPS, som vi plejer at bruge når vi leder efter noget specifikt. Vi fandt dog et sted, der var nær ligeså godt. "Country Kitchen" hed det, og var et meget lokalt lille spisested. Her fik vi noget af den bedste mad vi har smagt herovre. Jeg selv bestilte dog bare en græsksalat, da jeg virkelig trængte til noget som ikke var friture og burger. Men den var voldsomt god, og smagte lige som den skulle. Helle-Mai bestilte noget der hed "Sheppairs Pie", som hun var helt oppe at ringe over. "Den smager fuldstændig som 'Mors Lynret'!", sagde hun, mens hun gnaskede løs og smilede over hele femøren. :) 'Mors Lynret' består af svitset hakket oksekød med majs og ærter i, som er bagt i ovnen med kartoffelmos oven på - og så med den bedste brune sovs til.
Begyndte så småt at søge ud af Amish Country igen, og mod et motel et par timer væk. Dette bl.a. til synet at en fantastisk smuk solsikkemark.
Men hvorfor og hvordan var det lige, at vi var havnet her i Amish Country i Pennsylvania? Ja, egentlig havde vores plan jo været at besøge Amish Country i staten Ohio, som ligger langt længere vest på. Det var derfor vi allerede var kørt og nået helt til West Virginia. Men de mennesker vi mødte til vinsmagningen på "Wolf Gab" i Virginia, fortalte os ved et tilfælde at Amish-folket var mere udbredt i Pennsylvania. Manden havde dertil nævnt 3 specifikke byer, men jeg havde haft lidt svært ved at forstå hvad han sagde, da han grinede højtlydt imens, fordi han synes byernes navne var ret komiske. Jeg fortrød bagefter at jeg ikke havde bedt ham gentage byerne - for det var jo lige præcis dem vi gerne ville til. Men jeg havde bare grinet med på hans joke og ladet som om, at jeg havde forstået alt hvad han sagde - som vi tit gør her ovre når deres accent er lidt svær at forstå. ;0) Jeg slog op på oversigten over byer på bagerste side i vores kæmpe bog med kort over USA. Det havde lydt som om han sagde noget med "Paradis" og derefter nævnt en nærliggende by med B. Og Bingo! Der var en by i Pennsylvania med navnet "Paradise" og ved siden af lå byen "Bird-in-hand"! Jeg måtte endda give ham ret - det var nogle lidt komiske navne til en Amish-by. :0) Vi ændrede derfor kurs og satte næsen mod Pennsylvania fremfor Ohio. Og sådan har vores tur tværs gennem USA løbende ændret retning og ruter, fordi vi er støt på tilfældige mennesker som har påvirket vores valg undervejs. :0)
Nå, men.. Vi skulle finde et sted for natten efter vores tur gennem Amish Country. Vi greb vores kuponhæfte og fandt et billigt motel 2½ times kørsel nordpå. Og det tillod vi os selv at tage, da det kun var 30 kr. pr. næse dyrere end en teltplads - og vi skulle alligevel den vej. J Dagen efter ville vi nemlig gerne til Niagara Falls vandfaldet i staten New York. Vi fandt motellet, som lå på en landevej midt ude i ingen ting. Værtsparet var indere, og der var en skrækkelig lugt af krydderiet Masala ved registreringskranken. Det var damen der tog imod os, men hun måtte kalde på sin mand, da hun ikke ville godkende vores ID/danske kørekort. Men vi forklarede dem hvor vi var fra og fik et værelse. Tror sjældent de ser en international turist herude - de virker i hvert fald altid helt overraskede, når man ikke er amerikanere - og deres tjeck-in blanketter egner sig kun til folk med en Zip Code (stats kode)/ altså amerikanere. :0) Der er faktisk flere steder vi ikke har kunne tanke vores bil i en benzinstander, fordi maskinen kræver at vi kan indtaste, hvilken stat vi kommer fra. :)
Ol og afslapning samt en nuddel lavet i værelsets microovn til aftensmad og så i seng - klar til morgendagens store vandfald :)
Helle-Mai og Sille
- comments