Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle turen så gå til endnu en lækker strand på en tange i North Carolina... Vi tjekkede for en sikkerhedsskyld vejrudsigten, da uvejret jo har det med at dukke op på de mest ubelejlige tidspunkter... Vejrudsigten viste torden, storm, regn og lyn den næste uge ude ved stranden... Hm... Så vi skyndte os at glemme tankerne om endnu et par dage på stranden og ville i stedet sætte kursen mod det andet Washington (DC) - hovedstaden... Meeen det virkede bare ikke helt så tiltagende, synes vi.... Slet ikke da den tredje mulighed var at køre til staten Virginia og udforske dens vingårde og bjerge- så det blev den endelige beslutning :)
Men inden da ville vi nu et smut i kirke. Det er søndag og kirkerne skulle jo eftersigende være noget mere levende herovre, så det skulle prøves og vi fandt i aftes frem til en kirke der lød spændende - takket være Googl). Vi stod tidligt op og klædte os fint på (så godt som vi nu kan med det udvalg vores kuffert har at byde på :) ) og ankom til kirken kl. 8.20 klar til gudstjeneste med trommer, guitar og sang. Udenfor kirken stod der rigtig nok at gudstjenesten var kl. 8.30, der var bare ikke et øje ud over en bil med et gammelt ægtepar i, som kørte hen imod os. Jeg rullede ned og han fortalte, at der godt nok plejede at være noget nu, men at det måtte være aflyst idag- de var også kørt forgæves. Næste gudstjeneste var først kl. 11. Her sad vi så helt nyvaskede og i vores fine kirketøj og så var det aflyst... Æv... Og vente til kl 11 virkede noget uoverskueligt, da vi jo allerede havde checket ud fra hotellet.
Vi besluttede os for at kører mod staten Virginia i stedet og så satse på, at møde en kirke på vejen. Og dem mødte vi endnu engang virkelig mange af... Men enten var der lang tid til gudstjenesten gik i gang eller også var den lige gået igang... Så da vi ankom til KOA campingpladsen i byen Charlotteville kl. 15, sad vi stadig pænt i bilen i vores kirketøj uden at have fundet en gudstjeneste... Skørt!
Vi satte vores GPS-Ida på "korteste rute" i stedet for"hurtigste", da hun så kun tager de store hovedveje. Så i dag førte hun os i stedet tvæst over staterne North Carolina og Virginia hen af nogle noget mindre veje - ja sågar ville hun på et tidspunkt have os til at køre på togskinner... Det er så her, man skal huske, ikke at gøre alt hvad ens GPS siger :)
Vi kørte nu ind i landet igen og langsomt kom vi tilbage til de små, øde westernbyer - Nærmest helt rart at se dem igen :)
Vi havde et enkelt "støvsuge bil og putte nyt olie på bilen" stop, men ellers tullede vi bare derud af, og jo nærmere vi kom campingpladsen og midten af Virginia jo mere tittede bjergene igen frem i det fjerne :)
Vi fik en super dejlig teltplads i flere niveauer med udsigt til skov og pool og midt i det hele er her en stor træstub, hvor vi kort efter ankomst smed os med en kølig rosé-vin og en bog :) Resten af dagen er blevet brugt på bloggen, postkort og en tur i poolen - en lidt længere tur for mit vedkommende end for Sille... Pludselig kommer Sille springende gennem vandet og hopper op på mig og beder mig bære hende ind til kanten.... - Fordi der ligger en lille død edderkop nede på bunden :) Jeg bærer hende selvfølgelig ind til kanten og fortsætter bagefter, hvor vi slap - med at lave en masse kunster i vandet :) Dejligt vi begge er vandhunde... Det er åbenbart bedre end at være en vand-edderkop :)
Nu ligger vi i teltet og lytter til fleretemmigt fællessang, som en lejrskole synger lidt længere ned af vejen. Hyggelig måde at blive lullet i søvn på :)
S og H
- comments
ulla i ER SÅ DEJLIGE!
Lulle Enig med mor ulsen...hilsen her fra veddinge bakker hvor edderkopper også er en stor fare for tre små kyllinger. Forsat god tur til jer. Jeg tæller dage til den 20. August.. <3 ps. Fede sandaler H.M. (str 39) :-) ..