Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den fantastiske Route 66-oplevelse gik turen til staten Arkansas og byen Memphis, der ligger på grænsen mellem Arkansas og Tennessee! Vi havde en lang tur foran os kun med to kortere stop - dog to meget oplevelsesrige stop:
1) Vi holdte lige et benzin-stop som voldede lidt problemer, da nogle af benzintankene kræver, at man skal indtaste sin statskode, hvilket vi jo ikke har. En sød ekspedient hjalp os, og imens damen og jeg står og kigger spørge på benzin-standeren, som bestemt ikke ville, som vi ville, kommer Sille brasende mellem os, kaster sig ind i bilen efter kameraet og giver sig til at fotografere... Og det var virkelig også noget af et syn, som hun havde set - Midt i det store hovedvejskryds mellem alle bilerne, kommer hestevogne kørende med kvinder i lange mørke kjoler og kyser, mænd med langt hår og skæg og børn med store stråhatte på... Ekspedienten smiler og fortæller, at det var Amish-folk, og at der faktisk bor en del amish-folk heromkring, og at hun var lige så overrasket første gang, hun så det, da hun flyttede hertil. Hun fortalte i hvilken retning de boede, og vi forlod GPS-ruten mod Memphis for en stund på jagt efter nye Amish-eventyr.
Kort efter møder vi det første fine skilt med, at vi i de næste 15 km kan møde hestevogne. Når man er Amish-folk, lever man uden elektriske hjælpemidler, biler osv. Når mændene bliver gift stopper de med at lade både hår og skæg klippe. Børnene rejser i ungdomsårerne ud i den store verden for en stund, og herefter skal de beslutte, om de vil fortsætte det simple liv som Amish, eller om de vil træde ud af Amish-samfundet. Umiddelbar skulle man måske tro, at de fleste unge vælger "Den store vide verden" med mobiltelefoner, fester, frihed til at vælge sin partner, biler og elektronik osv. men de fleste vælger at forblive i Amish-samfundet. Egentlig også meget forståeligt - for det første må verden udenfor fremstå som meget anderledes og skræmmende efter at man i 16-17 år, har levet som skrev vi 1850. Desuden vil et farvel til Amish-samfundet også betyde et farvel til familie og venner, da de vil slå hånden af en, hvis man ikke forblive Amish.
Nå nok om historien bag - vi kørte ud for at spotte en hestevogn og så også et par stykket stå ved de lidt faldefærdige gårde rundt omkring, men ingen med heste foran og Amish-folk bagpå. Da vi kom til enden af vejen vendte vi lidt slukøret om for at kører tilbage på motorvejen, men lige pludselig spottede vi friske hestepærer og en vogn i det fjerne. Og minsandten om vi ikke kom forbi hele tre stk. Den første med en yngre mand - åbenbart gift afslørede hans lange røde skæg og hår. Fredfyldt kørte han hestevognen, mens han sad på en træladvogn oven på en stak gamle flade papkasser. Han vinkede sødt tilbage, da vi overhalede ham og tog et billede i farten. Lidt længere fremme kørte vi forbi en kvinde i lang sort kjole og sort kyse og lige inden motorvejen, kom vi forbi to unge knægte som vist kørte ras med hestevognen - de var fine blå skjorter og store stråhatte :) Sikke et fantastisk og helt uventet afbræk :)
2) Andet stop var en cowboy-butik - ja nok nærmest verdens største cowboy-butik dukkede pludselig op på en øde strækning som nabo til den ensomme tankstation. Butikken ville være et paradis for alle cowboys og cowgirls. Det var tusindevis af cowboystøvler, cowboyhatte, cowboy-heste-sadler, cowboy-tøj, lir til både cowboy, cowgirl og cow-hest. Der var bælter, spænder, lassoer... Alt! Og damen i butikken fortalte, at det var en virkelig velbesøgt butik, hvor folk ofte stod oven i hinanden for at finde det sidste nye skrig indenfor cowboy-verdenen, - og det er virkelig noget de stadigvæk går i - ikke kun når man danser squaredanse som i Danmark! Nej altid sagde hun - på job, til fest, ned på tanken og derhjemme - og især de unge går med det... Åbenbart findes der så flere steder i USA ud over Nebraska, som ikke lige er med til at smitte af på og sætte stilen i Danmark og resten af verden :)
Vi ankom sidst på eftermiddagen til campingpladsen, hvor der kun var tre teltpladser - så igen ikke noget folk gør så meget i her!
Bilsemad blev lavet af BBQ-resterne over trangiaen inden turen gik ind mod Memphis - Elvis' by som eftersigende skulle være fyldt med fantastisk Blues musik :) Og det må man sige, at den var! Vi kørte ind til Memphis, som også betød at vi krydsede grænsen til Tennessee. På gaden Beadle Street skulle vi eftersigende kunne opleve den amerikanske Bluse-verden på nærmeste hold. Gaden var lukket af i begge ender med tre politibiler hvert sted - det så lidt skræmmende ud - hvilket stedet nu langt fra var. Gaden var nemlig fyldt med farerige neonskilte, masse af både lokale folk og turister. Den mest fantastiske musik strømmede ud af barerne, jo tættere vi kom på gaden! Vi gik op og ned af gaden og snusede stemningen ind og ledte efter det bedste sted at droppe indenfor og få en øl og en gang Blues. Pludselig kommer vi forbi baren Blue Halls og ud strømmer den mest fantastiske musik. Folk står over alt indenfor og vrikker med numsen i takt til de skønne toner, som bandet på den lille scene udsender. I midten står en stor mørk amerikaner og synger den mest fantastiske bluesmusik omgivet af gamle plader, instrumenter og skilte på det brunlige tapet! Har var stedet! Vi bestilte en kæmpe øl i baren og inden længe rokkede vores numser i takt med de andre gæsters. Det var en fed aften med masser af stemning - og så fik vi købt os endnu en cd med dejlig musik med på turen :)
Da musikken ebbede ud gik vi mod bilen igen, men ude på gaden blev vi mødt af en kødrand af tilskuere, der kiggede på 4 unge knægte, der lavede springgymnastik med flik-flak og saltomortaler ned af gaden. Ja der er mange måder at komme frem på og flot så det ud!
Hele vejen tilbage til campingpladsen nynnede vi "Walking in Mempis" dejlig fyldt op af endnu en oplevelsesrig og beriget aften!
Sille og Helle-Mai
- comments