Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en tør nat på motellet i Jackson i Mississippi gik turen mod KOA Campingpladsen i New Orleans. Vi tog motorvejen til New Orleans for at spare lidt tid, selvom det ikke er meget spændende, man oplever der - og dog. Vi kører faktisk ofte forbi en masse dyr på de store veje - både rådyr, bæltedyr og vaskebjørne har vi set virkelig mange af - desværre bare ikke i live! :( Men denne dag så vi et levende dyr midt på på vejen - en stor skildpadde... Ikke lige det dyr vi regnede med at se på motorvejen - håber kom sikkert over :)
Da vi kørte over statsgrænsen til Lousianna skifter landskabet pludseligt til et stort sump-område! Det er simpelthen det mest fantastiske og smukke natur at kører igennem, synes jeg! Der er virkelig grønt overalt, lange floder snoer sig mellem de flotte, høje træer, hvorfra der hænger "tæpper" af lian-lignende grønne buske som forbinder alle træerne med hinanden. Vejene er bygget langt over jorden pga. vandet, så man kører i højde med trætoppene og har derfor den mest fantastiske udsigt over dette sceneri hele tiden! Og så der bor mennesker i sumpen, hvis huse er bygget på høje piller for, at de ikke får "fugt i fundamentet", som det danske hit med Nikolaj Kåås lyder :) Staten mindede os så meget om vores tur til Florida for to år siden, hvor vi var ude i sumpen og sejle med air-boat og være på kronedillefarm :) Dejligt gensyn!
Midt på eftermiddagen ankom vi til New Orleans fulde af forhåbninger om alle de ting, vi skulle opleve her:
- De kendte og meget spansk- og franskprægede kvarterer,
- Jazz-musik når den er allerbedst,
- Mødes med Mike som vi mødte på Grønland i år
- Ud og se en baseball-kamp og resten af byen,
- og ellers bare hygge på campingpladsen....
.... Men da vi kommer til campingpladsen trak uvejret op endnu engang og himmelen begynder at få den kulsorte farve fra aftenen før. Vi beslutter os for at skifte teltet ud med et hotel endnu engang og fandt Motel 6 kun få kilometer fra midtbyen. På vej derud kom vi forbi en af deres kirkegårde, som er berømte, fordi de er nødt til at begrave deres døde "oven over jorden" i kister, da de ikke kan komme i jorden pga. det høje grundvand. Faktisk spiller vand en stor rolle i New Orleans, og man taler om bykvartererne "over vandet" og "under vandet", da det meste af New Orleans ligger så lavt, at det mange steder ligger under havoverflade. Derfor er de meget afhængige af deres diger, og det var også der den gik galt, da orkanen Katrina hærgede meget af byen i 2005. Folk var blevet advaret i god nok tid til at kunne nå at forlade byen, men normalt holder digerne vandet tilbage og det forventede man også her. Men digerne kunne ikke holde til vandmasserne i 2005 og derfor blev store dele af byen oversvømmede - som de fleste af jer nok husker fra de voldsomme billeder, vi så i tv med folk der sad ovenpå deres tage, og håbede på at blive reddet!
Da vi kom til motellet regnede det et par timer, men herefter blev det tørt og vi smutter ind til byen for at opleve den kendte gade Bourbon Street i kvarteret French Quarter. Gaden er kendt for sine mange barer, musiksteder med Jazz og fest og farver. Sille havde vist forventet det, vi mødte derinde, men inde i midt hoved troede jeg, at vi skulle se en gade som Beale Street i Memphis med hyggelige barer, stemningsfyldte folk og en afslappet stemning, men det var lidt et andet syn der mødte os. Gaden var godt nok virkelig flot, hvis man bare kiggede på bygningerne. Hele kvarteret er meget spansk- og franskpræget med to-tre etage huse med flotte balkoner, men ud over det var den spækket til med neonskilte, souvenierbutikker og masse af barer der prøvede at lokke folk derind med div. drinkstilbud og så er der ting med Jesus og Woodoo over alt. Gaden var fyldt med fulde turister, udklædte gøglere og så turister som os, som bare gik stille og roligt og ville opleve gaden lidt på afstand - nogle endda med børn. Ud for mange af barerne stod der meget letpåklædte piger som gjorde alt for at lokke mændene derind - så der var mange pigekærester som holdte ekstra godt fast i deres mænd, når de gik fordi disse steder hehe. Alle butikkerne spillede så højt, at man måtte råbe til hinanden, da de ikke ville have, at man skulle høre naboens musik i deres butik. Men der var hyggeligt alligevel. Vi var inde på en "fast-food" bar, hvor de serverede rigtig sydstatsmad = friturestegt kylling i lange baner. Det smagte godt og var virkelig en oplevelse. 68 % af New Orleans befolkning er mørke og stedet her var fyldt med mørke med en masse rytme i kroppen. Der stod bl.a. to små børn og bare dansede midt på gulvet, mens forældrerne bestilte mad - det så virkelig fedt ud. Bagefter købte vi os en kæmpe drink (som vist ikke havde set skyggen af sprut) og fandt et par små steder, som spillede den dejlige Jazz, som vi jo egentlig var kommet for at høre J!
Så hjem til hotellet igen - og vi kørte meget forsigtigt, da der virkelig var meget politi på gaden! De siger, at efter Katrina var alle blevet meget utrygge og derfor er der politi på hvert gadehjørne. Mange mistede alt under Katrina og mange havde svært ved at bevise, at de havde ejet et hus eller en lejlighed, og derfor kunne de ikke få noget hjælpe fra staten, så mange bor på gaden og stjæler med arme og ben. Som sagt er politiet overalt og det siges, at de hellere skyder en gang for meget end en gang for lidt… Men vi kom hjem uden at blive stoppet eller noget, selvom det nu kræver sit at finde ud af en by med så mange indfaldsveje, biler og vejbaner i flere etager J
Næste morgen var vi klar til at opleve resten op listen og glædede os til at se mere til den by, som vi jo bar kørt så langt efter at opleve… Men midt i morgenkaffen trak vejret op endnu engang, det begyndte at regne og pludselig var det som om, at Gud han åbnede for sluserne og lod alt vand i verden fosse ned. Der er ikke nogen af os, som har oplevet så meget vand, torden, lyn og blæst på én gang før. Vores hotelværelse var på 2. sal med et stort vindue, så vi kunne følge det på nært hold. Vandet strømmede ned fra himmelen, der kom kæmpe lyn og endnu større brag, bilalarmer gik i gang, gang på gang, efter de store tordenbrag og vi kunne ikke se vejen få meget fra os pga. vand. Vi blev hurtigt klar over, at dette ikke var en normal vejr-situation i New Orleans. Hele dagen kørte der live-tv med "Breaking News"-opdateringer på vejret og billeder der viste, hvordan gaderne én efter én lukkede til af vand (bl.a. den gade som vi tørskoet havde gået igennem aftenen før) og vi så hvordan både folk og biler måtte bugseres væk. De fortalte, at vandmasserne var værre end under Katrina, så det har virkelig været slemt. Knap 1000 var uden elektricitet og i løbet af dagen lavede de også prøve-orkan-varslinger i tv. Hver gang regnen stilnede lidt af og vandet i gaderne havde sunket lidt åbnede Gud endnu engang for vandmasserne og sådan fortsatte det hele dagen. Vi tilbragte dagen på motellet, da de frarådede al udkørsel! Meget vildt at opleve på så nært hold. Vi følte os dog sikre hele tiden og var også tæt på en af de store hovedveje ud af byen, som jo er bygget langt over landjorden, hvis det nu fortsatte.
Så vi mødtes hverken med Mike, da han aldrig skrev tilbage, vi fik ikke hygget på campingpladsen men motellet i stedet for, og vi fik ikke set baseball eller resten af byen, da vi ikke kunne gå udenfor moteldøren pga. vejret. Men vi fik oplevet hvordan det er at bo et sted med så uforudsigelige vejrforhold, og var bare taknemmelige for, at det var i 2012 vi var her og ikke i 2005!
S og H
- comments