Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en lang køredag forude - denne gang med GPS'en på "korteste vej" så vi kunne nyde det smukke, grønne og bjergrige landskab gennem staterne New York, Vermont og New Hampshire.
Dagen bød ikke på så meget at berette om ud over et virkelig dejligt frokoststop og aftensmadsstop - ja mad er jo altid værd at skrive om :)
Endnu engang spurgte vi vores GPS om et spisested i nærheden, og hun foreslog et sted 200 m. væk, så der kørte vi hen. Lige som de fleste steder her i midt- og nordstaterne ligner restauranterne udefra, at de er lukkede og/eller rigtig skumle. De er helt mørke og man kan ikke se igennem vinduerne. Kun et neonskilt med "Open" afslører, at der er åbent.
Vi tog chancen og gik ind af døren til den mørke og skumle restaurant og sikke et syn der mødte os. Lige så snart man trådte ind af døren, stod man i 1960'erne midt i Grease-filmen. Der var så hyggeligt med røde spise-båse, 60'er musik i radioen og en masse Grease-ting på væggene (eks. "Pink Ladys jakker, læderjakker, billede af John Travolta og Olivia Newton John osv.) Vi fik et par mexicansk burgere og sodavand, og så kunne vi lidt igen og kørte mod staten Vermont :)
Hen af eftermiddagen var vi sultne igen og vi kørte ind på en gammel tankstation. Butikken mindede om en rigtig gammel købmandsbutik. Køleskabene havde trærammer, der var en lille cafe, hvor man kunne nyde en kop kaffe og en kage, man kunne købe cigarer, champagne, souveniers og slik. Aller bagerst i butikken var der en lille delikatesse som solgte ost, pølse og færdiglavede salater. Vi købte to bøtter med pasta-, kyllig- og pestosalat. UHM det smagte godt! Virkelig rart med noget som smagte af pesto igen - og ikke at friture eller ketchup... :)
Efter virkelig mange timer på landevejen (10 TIMER) krydsede vi grænsen til staten New Hampshire og fandt kort efter aftenens KOA campingplads. Vi var begge SÅ trætte. Det første vi gjorde var at smide os på et tæppe på vores plads, åbne en lille pap-hvidvin som lå klar i vores køler og så lå vi der lidt tid og nød, at vi ikke skulle køre mere den dag. Kl. 19.30 råbte en campingmand højt: "Så kan det købes is - kom og få lækker is". Det var alligevel for fristende, selvom vi tidligere allerede havde fået en is :), så op fra tæppet med os og hen efter is.
Der stod tre ansatte på rad og række klar til at betjene os. Den første gav os den is vi gerne ville have (vanilie, chokolade og/eller jordbær), den næste gav os den sauce vi ville have oven på isen (jordbær, karamel og/eller chokolade) og den sidste gav flødeskum på toppen og kom med sjove kommentarer undervejs... Der var et hav af tilbehør ud over dette, som man kunne vælge imellem - krymmel, chokolade-drys i flere varianter, nødder, kirsebær osv. Portionerne er jo store herovre, så vi delte en is... Endnu engang til deres store forundring :)
Kl. 20.50 lå vi inde i teltet godt trætte efter en lang men god køredag - og ikke mindst en god mad-dag :)
S og H
- comments