Profile
Blog
Photos
Videos
Tidlig op og afsted - vi havde i følge GPS'en knap 5 timers kørsel til dagens store attraktion - noget jeg har drømt om at se i virkelig mange år, nemlig Niagara Falls!
Kl. 8 trillede vi fra Inder-hotellet med en håndsmurt mad i hånden, med det nyindkøbte - og lidt mærkelige og på en måde lidt praktiske - pålæg... Nemlig kalkunpølse med små ostestykket i... To i én ;) Man kan få alt i USA :)
Vi krydsede grænsen til staten New York lidt før middag og trængte til noget velkendt mad - men der var for første gang på hele turen ingen Mc Donalds, Subway osv. i sigte... Det var en totel syret oplevelse, da de plejer at ligge som perler på en snor... Så det blev til den bedste tankstations-pizza-slize vi nogensinde har smagt til den nette sum af 6 kr! Sådan - billig frokost :)
Vi kørte 5 timer gennem smukke grønne områder med skov og majsmarker. Det var høst-klare majs i staten Pennsylvania og kun halvt-færdige majs fra det sekund, vi krydsede statsgrænsen til New York - mærkeligt!
Midt på eftermiddagen ankom vi til byen Niagara - der var en kæmpe røgsky nedenfor byens højhuse, og jeg udbrød - "se det brænder" og vi bad til, at ingen var kommet noget til. Det var så ikke røg, vi så, men bruset fra Niagara Falls der kunne ses i det fjerne og som dækkede den nederste havldel af de høje huse... Vildt!
Vi havde begge en forestilling om, at vandfaldet ville ligge et stykke ude på landet men nej - Niagara Falls ligger midt i byen på grænsen mellem USA og Canada - kun floden skiller landene ad.
Sikke et syn der ventede os! 750.000 gallon vand (godt 2,3 mill. liter) strømmer hvert sekund ned over klippevæggene... Jo tættere vi kom på vandfaldet, jo mere måtte vi råbe til hinanden, da vandet brusede løs! Der hvor vandet bøjede af og blev til vandfald, var vandet helt tyrkies og gennemsigtigt! Det var uvirkeligt, voldsomt, ubeskriveligt og smukt!
Men vi ville tættere på, så vi tog med båden "Maid of the Mist" hvor alle er iført fine blå regnfrakker - ikke at de gør, man ikke bliver våd - tværdigmod ;) men festligt ser det ud med en båd proppet med blå smølfer ;)
Der er to vandfald - American Falls og så "Horse shoe" falls, som (sjovt nok) er formet som en hestesko :) Vi sejlede tæt på det første vandfald og det var så imponerende at være helt nede ved bunden af så store naturkræfter, - men der ventede os noget endnu vildere. Båden sejlede os ind på midten af "Hestesko" vandfaldet, så vi havde vandfald to-tredje dele rundt om os. Båden vippede, vi råbte til hinanden og greb hinanden, da det var svært at stå fast, da bølgerne fra vandfaldet fik båden til at vippe. Man kunne intet se pga alt det "støv-regn" der var rundt om os. Heldigvis havde vi pakket poser rundt om vore kamera og tasker, så de var i det mindste i tørvejr :)
Det føltes ligesom, jeg tror det gør, når man er midt ude på havet i et kæmpe stormvejr :) Dog varede det kun kort tid og så sejlede vi tilbage igen, forbi det andet smukke vandfald og hen til landgangsbroen, hvor alle vi små smølfer igen gik i land - noget mere våde end da vi gik ombord :)
Meen vi havde ikke fået nok endnu - så hen til trapperne, hvor man kan komme helt tæt på den ene side af vandfaldet og virkelig kunne mærke alt det støvregn som vandfaldet kaster af sig. Endnu engang blev der udbrudt mange "WAUW"!
Efter nogle ubeskrivelige oplevelser gik turen videre mod nattens campingplads - men inden da tømte vi cafeen ved Niagara Falls' cola-maskine, da der virkelig havde været varmt trods de store vandmasser.
GPS'en sagde to timer til campingpladsen ad middelstore veje... Det undrede os lidt, hvorfor hun ikke ledte os ud på de helt store veje, men tænkte ikke videre over det... Indtil vi var 5 min fra campingpladsen, hvor jeg kommer i tanke om, at vi har fravalgt "betalingsveje", og at det nok er derfor, hun i stedet havde ført os ad mindre veje. Godt nok havde vi så nok sparret 40-50 kr. meeen tilgengæld tog det os knap en time længere... Gad vide om vi også kunne have sparret end masse tid om morgenen, hvor vi jo kørte 5 timer... Hm...
Pyt! Tilgengæld har vi kørt i en masse flot landskab og set en masse små hyggelige byer. New York staten er faktisk lidt underlige hvad byer angår, for det er lidt som om, at det er kilometerlange landsbyer man kører igennem med huse i én række ud mod vejen. Ingen butikker, ingen ophold mellem husene - bare huse og postkasser og lidt vin- og majsmarker bag ved :)
Endelig var vi fremme ved aftenens campingplads - en virkelig hyggelig en af slagsene med en lille sø, et pyntet juletræ, et skilt med "Pas på: Frøer og skildpadder kan krydse vejen" og en masse Fastlæggere med alt fra blomsterkrukker, tæpper, græsplæne og farvede lamper udenfor deres kæmpe mobilhome. Ja vores nabo havde sågar et indbygget fladskærms-tv i mobilhomes yderside. Så det sad de udenfor med bålpladsen tændt og nød et glas vin og så en video med noget, som lignede det tyske melodi-grandprix :) Hvor hyggeligt!!
Allerede da det lige var blevet mørkt faldt duggen og alt blev rimelig vådt. Det er første gang, vi har oplevet det, tror jeg. Natten blev en blanding mellem kold, fugtig, varm og kølig... Godt man har dejlige soveposer, tæppet og håndklæder at varme sig under :)
S og H
- comments
ulla og hinanden <3