Profile
Blog
Photos
Videos
Vi tjekkede først ud fra motellet kl. 11.59 - Ja det er jo med at udnytte det, når man endelig er på motel :)
Vi kørte mod Kansas City, som ligger på grænsen mellem Kansas og Missouri. Kansas City skulle eftersigende være kendt på sin BBQ-mad, så det skulle vi smage, og det blev på en rigtig amerikansk diner i Missouri-delen af Kansas City, med en vaskeægte "kro-mutter" bag roret. Vi kunne knap forstå, hvad hun sagde pga. hendes virkelig amerikanske accent, men hun forstod dog, at vi gerne ville prøve deres BBQ, og ind kom hun med de største tallerkner med en masse kød marineret i deres lækre hjemmelavede BBQ-sauce! Det var Spareribs, kyllingevinger, skært oksekød og svinekød med kartoffelsalat, coleslaw og pomfritter til, og selvom vi virkelig gjorde, hvad vi kunne, kom vi hverken hel eller halvt igennem portionerne. Gudskelov har de det fantastiske koncept her i USA, at man kan få resten med i en "doggy-bag". Så alle de gode kødrester kom i en fin boks og ud i vores køler - så var aftensmaden i hus J
Kansas City var en rigtig hyggelig by med store flotte bygninger, et hyggeligt havnekvarter og et meget fint shopping-område med alle de dyre mærker på rad og række! Efter nogle timer i BBQ-byen gik turen videre mod en campingplads noget længere nede i Missouri, som vi gerne skulle nå lige inden mørkets frembrud!
Undervejs fandt vi dog ud af, at vi kunne komme til at køre på Route 66 igen, hvis vi bare kørte en lille omvej - så afsted med os til Route 66 :) Vi prøver faktisk så vidt muligt at kører på de lidt mindre veje, så vi ikke kun ser de store hovedveje, men også de små hyggelige byer, landdistrikterne og hvad staterne ellers har at byde på. Hvis man kun kører på hovedvejene eller motorvejene, ser man primært Mc Donnals og tankstationer, og det er jo ikke så spændende.
Route 66 var der kun i brudstykker, så man kørte lidt til og fra vejen. Vi kørte på et tidspunkt forbi en lille nedkørsel til Route 66 og orkede ikke helt at vende bilen og kører tilbage, da det allerede have været en meget lang tur og solen var ved at gå ned. Men vi tog os sammen, vendte bilen og kørte ned af den lille afstikker-vej, og det viste sig at blive et af de klogeste valg, vi længe har truffet...
Kun få kilometer henne af Route 66, kom vi til den fineste lille tankstation fra dengang benzin kun kostede 15 cent for en gallon! Den var så fin og fyldt med gamle benzinpumper, rustne skilte, gamle colaautomater og andre små finurlige ting! Vi steg ud af bilen for at tage et par billeder af det, som vi jo netop havde drømt om at se på denne strækning. Pludselig kom en gammel mand frem bag tankstationen og kaldte på os. Han hed Gary, og det var hans lille perle af en tankstation, som vi var stoppet ved! Han spurgte, om han ikke måtte vise og rundt, og der var ikke noget vi hellere ville end at se dette fantastiske sted! I laden stod der gamle veteranbiler, som vi fik lov til at sidde i, og inde på det gamle tankstations-kontor, var der gamle telefoner, bøger, kasser og plakater, som han stolt viste frem. Han fortalte historier om Route 66, om tankstationen og om ham selv og hans kone, som havde været gift i 51 år - siden de var 16 (vi blev lidt forbløffet over, at han dermed kun var 67, da han så noget ældre ud). De havde boet i huset bag tankstationen i 10 år, og det var ham selv, der havde rekonstrueret tankstationen, som nu var gået hen og blevet verdensberømt! Mange tusinde turister kommer dertil hvert år for at opleve den helt specielle stemning og møde den fantastiske "tankpasser".
Jeg tror, at han hurtigt følte en kontakt med os. Han bød os på vand og cola - ja faktisk endte det med, at vi alle sad og spiste en sodavandsis på verandaen, mens vi fik en masse af de gode gamle historier. Han forærede os også en fin gul T-shirts med teksten: "Travellin' Main Street USA - Historic Route 66 - Dream of my life", og man må sige, at teksten var meget passende, da det virkelig var en drøm at opleve dette. Han mente selv, at T-shirtene fik os til at funkle :)
Mørket faldt på og vi skulle til at køre videre, da han selv foreslog, at vi da bare kunne slå teltet op i deres have! Det sagde vi straks ja til - tænk at sove på selveste Route 66 med udsyn til denne lille perle af et historisk eventyr :) Det var en speciel oplevelse at ligge i teltet denne aften - en meget uvirkelig oplevelse! Det var noget af det, vi havde drømt om, vi ville møde på vores vej, men som vi lidt havde mistet troen på, at vi ville opleve efter alle de cowboy-turist-byer, som de sidste par uger havde budt på! Men her var vi sgu' - den var god nok og vi nød hvert et sekund :)
Næste morgen da vi stod op, trissede hans kone rundt og åbnede biksen (= gave-shoppen da benzintanken ikke længere er fungerende), vandede blomster, lukkede katten ud mm. Simpelthen også så sød en ældre og lille bitte dame. Da Gary stod op, kom han ned med en kæmpe småkage og æblegrød til os, som vi mød sammen på verandaen sammen med den kaffe, som konen sødt havde brygget til os!
Vi forsøgte at komme derfor i en time tror jeg, men han ville ikke lade os gå, da han syntes, vi var rigtig specielle, og han ville være ked af, at vi tog afsted! . Vi fik vand og cola og vandmelon - alt gjorde han for at holde på os - sødt! Bagved havde han lavet en masse borde og bænksæt med overdækket tag og der stod en kæmpe fryser der opbevarede "de bedste vandmeloner vi nogensinde ville komme til at smage", som han kaldte dem (det ved vi nu ikke helt om passer :) ). Han havde de vandmeloner til de mange motorcykelister det kom hvert år, da de trængte til noget væskende efter deres kørerturer i varmen! Simpelthen de rareste og mest gæstfrie mennesker vi længe har mødt! Fantastisk sødt!! Sikke en oplevelse :)
Det lykkedes os til sidst at komme afsted ud på route 66 igen for at kører mod udkanten af Memphis i Arkansas, hvor aftenens KOA campingplads var! Det blev en lang kører dag men efter sådan en oplevelse på Route 66 gjorde det bestemt ingenting :)
Sille og Helle-Mai
- comments
Lulle Herlig oplevelse - jeg ville også have holdt på jer... Givet jer øl, så I ikke kunne køre... haha - den skulle han lige have tænkt på!! Så jeres funklende trøjer på FB... fedt minde.. :-) Skøn fortælling, kna høre jeres begejstring. Møz til zøz og hellemai-mus... Fedt I ha rgode oplevelser med amerikanerne, siger Henrik, det har han også selv haft...