Profile
Blog
Photos
Videos
Sikke en nat!!! Jeg vågnede så mange gange ved, at det endnu en gang blæste op og vandet fra træerne dryppet højlydt ned på teltet. Jeg troede hver gang, at nu ville uvejret starte forfra og gennemgik i hovedet, hvordan Sille og jeg samt vores soveposer og liggeunderlag hurtigst kunne komme fra telt til bil uden at blive gennemblødt. Heldigvis blev det ikke til mere uvejr!
Campingpladsen gav gratis kaffe ovenpå uvejret, og efter vi havde hentet en kop, kiggede vi ind til poolen, som dagen før havde været den reneste og fineste pool, vi har set på vores vej (som har krydset mange pools). Poolen var fuldstændig forandret efter uvejret - der var grene, blade, insekter og stole overalt og så bestemt ikke indbydende ud! KOA-fyren smilede og sagde at den ville være lige så fin igen kl 10.00! :)
Efter teltet havde tørret lidt gik turen mod en verden af Chokolade - nemlig "Hershey Chocolate World" (Byen Hershey er kendt for sin store produktion af en masse forskellige chokolader :) ) Vi fik en rundtur i "chokolade-verdenen set fra en lille chokoladebrun-vogn og mødte store og syngende plys-køer på vores vej. Vi så vejen fra cacao-bønnen til chokoladebaren og til sidst det bedste - en lille gratis chokoladebar til hver :) Det var godt, at vi fik den - men taktisk dumt af dem, at gi' os den, da det stillede vores ellers store chokolade-sult. Så da vi efter turen kom ned i den største butik med alverdens chokolade blev det kun til et par enkelte små pakker.
Ud af de virkelig mange slags chokolade, som der laves på chokoladefabrikken, er det faktisk kun ét produkt, som rigtig er kommet frem i Danmark - nemlig chokoladebaren Kit Kat. Vores gæt er, at det andet chokolade er ALT for sødt til os danskere - for selvom vi har en sød tand, er det INTET ift amerikanernes... :) Ekspedienterne kigger også altid mærkeligt på os, når vi siger pænt nej tak til at bestille en stor dessert ovenpå det store måltid, vi allerede har spist :)
Efter en tur i chokoladeland spiste vi en lænker Ceasar-salat til frokost og så gik turen mod Lancaster området her i Pennsylvanien, som også er kendt som "The Amish State", da det er denne stat, hvor der bor flest Amish-folk. Lancaster-området er det område i staten, hvor Amish-populationen et højest og det skulle vi da opleve :)
Vi bookede os ind på et hotel (som faktisk er billigere end den alt for dyre KOA igår :) ), da de lovede regn igen igen. Efter indtjekning og inden jagten på Amish-folket gik turen til en meget mærkelig seværdighed... "Dool-outlet" som er en dukkebutik med tusindevis af dukker. Et paradis for en lille dukkeglad pige eller dreng. Der var dukker i alle former, farver og størrelser. Det var dukker som sov, grinede, grad og vores favoritter - dem der gabte :) Der var dukker i kørestole, med bleer på, i ski-tøj, indianertøj og som var halvt dukke halv bamse - og så alt det søde tøj man kunne få til dem (herunder Amish-tøj med kyse og stråhat, som alt sammen var syet i hånden) og små søde sko - eks. de berømte "clocks"-sko :) På anden sal havde de lavet en hel afdeling med dukker som lignede helt nyfødte børn liggende i deres kuvøser. De så så livagtige ud - og så var der en "sygeplejeske" som kunne hjælpe med spørgsmål, vejning af ens dukke osv. Man kunne også tage sin dukke på frisør-salon eller til spa-behandling... Sindssygt univers... sjovt at opleve! Men de er sgu' skøre de amerikanere :)
Så gik jagten ind på at finde Amish-folk i deres hestevogne og med deres stråhatte og lange kjoler med kyser (det var det folkefærd, vi også så kort i staten Arkansas). Her findes både Amish-folk, som lever uden elektricitet osv. og så findes der også Mennonite-folket, som er lidt mere moderne og eks. kører i biler - dog stadig med kyse på hehe :)
Vi skulle kun få hundrede meter uden for motellet og den første hestevogn med Amish-folk mødte os. I dette område sidder de inde i en lille bitte vogn, hvor imod de i Arkansas sad på en åben ladvogn. En af forklaringerne kan være, at her er en del koldere året rundt - men som Sille klogt sagde, måske også fordi, at der kommet så mange turister her, så de har brug for at kunne sidde lidt i skjul inde i vognen fra vores kameraer.
Vi er desuden blevet lidt i tvivl om, om man må cykle i Amish-samfundet (- nok i hvert fald ikke på de nye elektroniske cykler :) ). Nej spørg til side ... vi så bare en masse børn på noget som mindede om en blanding mellem en cykel og et løbehjul - det lignede et løbehjul med cykeldæk, som børnene kom susende på i bare fødder - og vi taler altså om kilometer-afstande, som de tilbagelagde på et forvokset løbehjul - de må være i god form...!!
Der er nu noget fascinerende ved denne levemåde, hvor de lever det simple liv, bor med hele familien, er mere eller mindre selvforsynende og hvor man har tid til at tage hestevognen ned for at handle... J
Men jeg fik det faktisk helt skidt, da vi kørte rundt efter dem og kiggede og tog billeder. Det er meget anderledes og spændende at se og derfor vil vi gerne have en masse billeder af det - på den anden side er det jo ikke noget, de gør for turisterne. Det er sådan, de lever deres liv, og så virker det lidt krænkende at køre forbi og tage billeder af dem - det ville vi jo heller ikke bryde os om at folk gjorde, bare fordi vi var på vej i Netto eller hjem fra job. Der var også en del af børnene, som med ét forduftede, når der kom en bil forbi eller holdte en hånd op for ansigtet, da de ikke ville fotograferes.
Efter en tur "tilbage i tiden" tog vi til kontrasten - det store stormagasin lige ved motellet... Men også her gik Amish-folk rundt imellem alle andre - man kunne sågar købe Amish-tøj til børnene derinde - fine kjoler med kyser til pigerne og smækbukser og seler til drengene :)
Vi købte nu ikke noget Amish-tøj med lækre jordbær, som vi nød på motellet, inden vi tog på restauranten Appelbees og bestilte deres tilbud med en forret til deling og to hovedretter til 120 kr. i alt... Det er jo billigt - især fordi vi endnu engang har mad med hjem i en "doggy-bag" :)
Vi havde jo booked os ind på et motel, da vejrudsigten havde lovet heftig regn, men vi havde endnu ikke set noget til det kl 19.30 - og når man nu har flottet sig med et motel, så må det altså gerne regne lidt, så man ved, at det var den rigtige beslutning, men himmelen var fin og blå.... Lige indtil vi stod ud af bilen på restaurantens p-plads kl. 19.40... Med et blev alt mørke og det styrtede ned, så vi måtte løbe ind på restauranten, og så gik himmelen ellers amok den næste times tid med meget heftig regn, storm, lyn og torden... Motelbeslutningen var helt rigtig! :)
Resten af aftenen nød vi på motellet, slog mave, lavede blog og så lidt OL, hvor den seje Rikke Pedersen vandt semifinalen i kvindernes 200 m. brystsvømning (vildt at se det herovre og høre de amerikanske kommentatorer skamrose hende - Sejt!) - alt sammen gjorde vi i dejlig tørvejr - og med elektricitet :)
S og H
- comments
ulla og når badeland kommer i Kildedal, så kommer turisterne til Knardrup , ser, glor og fotograferer os :-(