Profile
Blog
Photos
Videos
Lang køretur og sjove facts om USA! :0)
Dagen i går bød ikke så meget - eller det vil sige - vi kørte det meste af dagen, så vi landede forholdsvis tidligt på vores nye campingplads. Men i mellemtiden havde vi da nået at passere hele 5 statsgrænsen. Vi havde overnattet på en camp ude i skoven i West Virginia, og vores nye camp lå helt i Pennsylvania. For at nå dertil måtte vi køre nordøst på og derved tilbage til Virginia, igennem en tange af West Virginia igen nord for Virginia, igennem et smalt sted i staten Maryland, hvorefter vi ankom til staten Pennsylvania :0)
Vi havde undervejs taget et par små afstikkere til en by i både West Virginia og Maryland, for også lige at opleve dem. I Maryland havde vi bl.a. et stop på en sushi-bar, som en time tids senere gav os begge dårlig mave. Jubii.
Vi ankom om eftermiddagen til campingpladsen - den viste sig at være den dyreste vi overhovedet har været på - 318 kr. for én overnatning i telt! Sygt! Det viste sig endda senere, at et motel både havde været billigere og langt bedre tjent! For efter et par timer ved poolen gik vejret amok!! Vi var i gang med at sætte telt op og lave mad over trangia, da bladene pludselig faldt ned fra træerne og en kæmpe thunderstorm var over os. Vi løb rundt som stukne grise - greb computer, tæpper, soveposer, lommelygte og den stadig boblende trangiamad, og kastede det hele ind i teltet med os selv lige bagefter. I over en time sad vi som forstenede inde i teltet mens det buldrede og bragede lige over os. Vi gjorde alt for ikke at komme til at røre ved teltduen, da det ellers ville utæt. Dette lykkedes os også til dels - kun et par små søer lagde sig rundt i hjørnerne. Vi satte os begge ind i midten af teltet med alle vores ting oven på os, og spiste vores trangiamad af gryden. Da det efter en time stadig ikke var stilnet af, lagde vi en strategisk flugtplan, og flygtede med alt hvad vi kunne have i hænderne ind i bilen og smækkede døren bag os. Dér sad vi i et par timer indtil stormen drev over. Herefter vi kravlede tilbage i det fugtige telt og gik til ro :)
Nå men… Nu da denne blog ikke blev så lang, vil jeg (Sille) benytte lejligheden til at fortælle om lidt flere erfarede og pusseløjerlige ting som vi har bidt mærke i på vores tur rundt i USA :0)
Skrald: Det koster ofte mellem 200 - 1.000 dollars (1.200 -6.000 kr.) at smide skrald i naturen her. Forbudsskiltene med priserne på står i vejkanten mange steder. Den højeste bøde vi har set var i et skovområde på grænsen mellem Virginia og West Virgnia - her kostede det 25.000 dollar (150.000 kr.) eller en tur i spjældet at smide skrald.
Nummerplader/rejseadfærd: Hver stat har sin egen nummerplade. Det vil sige, at man altid kan se på en bil hvilken stat den kommer fra. På denne måde har vi observeret, at kun meget få folk forlader deres egen stat, og at nær ingen kommer mere end max 2 stater væk fra deres egen hjem-stat. Vi tror at dette skyldes, at de fleste amerikanere kun har 10 dages ferie om året - og derfor ikke lige tager en tur tværs gennem landet.:) Vi får derfor også mange blikke og kommentarer med på vejen når folk opdager vores nummerplade, hvorpå der står "Califonia" - som jo er meget langt væk. Og vi kan høre, at folk begejstrede og straks fortæller videre til naboen, at de har mødt os. :)
Bil-typer: De fleste amerikanere kører rundt i kæmpe store firhjulstrækkere. Vi ved ikke helt om det bare er moden, eller om det er fordi, at bilen er praktisk - men vi tænker, at den størrelse bil må være gevaldig dyr i benzin på disse lange strækninger! Vi er bare glade for vores lille billige Ford Fokus! :) Man ser også helt almindelige biler herovre, men det er mest i byerne. Til gengæld er der også mange der stadig har nogle fede lækre gamle slidte amerikaner biler - det er guf at se på!! :0)
Adfærd i trafikken: De fleste biler kører stærkere end man må, og virker nærmest irriteret på én, hvis man overholder fartgrænsen. De har også en tendens til ikke at blinke når de drejer, hvilket for os er møj irriterende. Til gengæld må man gerne dreje til højre for rødt i de fleste stater - og dét synes vi ikke er en hel så dum ide endda! :-)
Benzin: Benzinen er halv pris af derhjemme. Meget belejligt! :)
Vejret: Vi har haft nogle voldsomme thunderstorms på vores vej. Det er normalt, at vejret i USA er vildt når det først er vildt. Men vi har hørt flere sige, at der aldrig plejer at være så meget regn og så mange thunderstorms som der er denne sommer. Flere af dem har med et sørgmodigt blik i øjnene fortalt os, at de tror det skyldes den globale opvarmning.
Drikkepenge og tjener-plig: Efter vores mening er tjenerne alt for meget her i USA. Som vi tidligere har fortalt består det meste af deres løn af de drikkepenge som man giver dem. (I drikkepenge giver man mindst 15-20 % af hele regningen, hvis servicen bare har været middel. 10 % hvis servicen var dårlig.). Det gør flere af tjenerne ulideligt søde ved én! Flere stedet har vi oplevet, at de kommer hen til vores bord hvert andet minut for at spørge om der er noget vi mangler. Man når heller aldrig at drikke op, førend de har fuldt vores glas på ny (fordi der er gratis opfyldning). Men det værste er nok, at de næsten altid kommer og tager ens tallerken før man har taget den sidste bid, eller mens man sidder og tygger på den sidste bid. Det virker utrolig provokerende. Især fordi de samtidig lægger regningen. Vi har selvfølgelig ikke reageret på det - for det er jo bare sådan at det fungerer her. Og vi har en teori om, at det skyldes, at de fleste amerikanere spiser ude i stedet for hjemme - og at et måltid for dem bare er noget der skal overstås, og så hurtigt videre!
Toiletbesøg: Det kan godt være at amerikanerne er vant til den - Maden - men det hverken ligner, lugter eller lyder som om deres maver helt kan tåle den fede usunde mad! Det er IKKE sjældent, at man kan sidde på et offentligt toilet, og høre den ene efter den anden komme nærmest løbende ind på toilettet, for derefter at slå nogle gevaldige prutter alt imens de udbryder nogle voldsomme støn og prust, fordi deres mave har sagt stop! Puuuha! :-/
Nå men… Det må være nok for nu! :0)
Helle-Mai og Sille
- comments