Profile
Blog
Photos
Videos
Farvel Maua….
Nå så er Maua-tiden ved at rinde ud, og vi skal til at komme videre i teksten desværre. Den sidste tid har været en lang række af "sidst-"er, og det er vel egentlig både godt og skidt. Egentlig har vi efterhånden været her og har det okay med at vi skal til at slutte, men samtidig vil vi savne alle de sjove, skøre, spøjse ting der gør Kenya Kenya, og Maua Maua. Fx hvordan alle holder i hånd, mænd, kvinder, bekendte, fremmede, gamle venner, familie. Tja kort sagt alle. Man skal ikke blive forvirret hvis man sidder ved siden af en man lige har mødt og pludselig fletter fingre, nej nej det er da helt normalt. Så længe man ikke er kærester, så skal man bare go for it. Ja for hvis man rent faktisk er forelskede, for satan så skal man liiige holde det privat! Vi vil savne at man nikker goddag til alle og folk så svarer "Fine", selv når man ikke spurgte. Vi vil savne at alle hilser på alle, ikke som hjemme hvor man helst kigger ned i jorden. Vi vil (måske) savne hvordan Kenyanere bruger tusind år på at sige noget som helst. En pointe skal jo helst gives i 5 varianter, så vi er sikre på at Prins Knud også er med! Vi vil nok også savne alle de små søde børns overdrevne, rene lykke når de ser en hvid og bare MÅ råbe efter os. Vi vil specielt savne alle de søde venner vi har fået hernede, som Moses, Diana, Edwin, Sue, Jim og alle de søde folk på hospitalet. Noget af det jeg vil savne mest er udsigten!!! At vågne op hver morgen til grønne bjergtoppe der omgiver alle sider af en, solen der skinner og blinker i tagene og den friske tynde luft. Der kan København altså ikke hamle op med Maua!
Der er da også ting vi ikke vil savne det mindste. Som lyden af spande der fyldes med vand kl 6 om morgenen, vand der er ikke eksisterende, lange møder uden indhold, folk der kniser bare man kommer i nærheden, voksne der tager fat i en og råber mzungu, lim-drengene i byen der bliver lidt for nærgående hvis man skulle finde på at passere dem. Glæder mig til at kunne spise friske grøntsager igen uden at de skal søndertilberedes og egentlig bare til et veludrustet køkken. Mest af alt bliver det nok rart at få vaskemaskine igen. Puha er træt af at vaske i hånden!
Men har jo lige et fortælle-hængeparti fra den sidste uge. Vi tog jo som sagt på Ikweta safaricamp i weekenden, endnu en dejlig tur i solen. For at komme derhen skal man jo finde et lift og efter flere forsøg hvor folk enten prøvede at tage os i røven eller ikke ville tage tlf, ja så slog Moses til og skaffede os søde Onesmus. Så frem og tilbage kom vi. På hjemvejen havde han oven i købet sin lille datter med, der vist liiige skulle se de sjove Wazungu. Men eller stod weekenden på pool, sol, god mad og vidunderlig søvn. SÅ dejligt. Det var også sjovt at se stedet efter det er blevet rigtig regntid. Stedet var før tørt og knasende af solens vilde hede, og nu var luften friskere og med overdådige frodige buske og træer alle vejne, der bugnede af løv. Selv tornebuskene struttede af velvære. Desværre betød det også mange myg og fluer, men man får jo ikke skønhed gratis. Om søndagen fik vi så selskab af Muts, tandlægen, og Leah en af the interns, som vist gerne ville have været der alene hvis I forstår hvad jeg mener he he. Undskyld! Undervejs på turen fik vi også aftalt en masse Zanzibar-tur med resten af godtfolket vi skal rejse med. Det var rigtig fedt at få styr på!
Hjem igen søndag aften, og så begyndte jeg desværre at få de sædvanlige mavekramper som forpester mit liv fra tid til anden. Mandagen brugte jeg så på at være temmelig dårlig, på trods af heavy selvmedicinering. Måtte oven i købet skippe kirken og morgenmødet. Prøvede godt nok at tage på maternity, som vi jo skulle starte på der, men måtte hurtigt opgive desværre. Så dagen gik med søvn, stort set ingen mad andet end chokolade (sjovt som det altid glider ned) og desperate housewives. Tja det var så den dag..
Tirsdag var heldigvis meget bedre. Der begyndte jeg at få færre kramper og gå over til behageligt ubehag. Så maternity fik et besøg og det var sådan set fint. Vi er godt nok ved at have lidt svært ved at tage os sammen, så vi var nok ikke proppede med spørgsmål. Men det var somend meget spændende at se lidt fra den fødende verden. Midt i stuegangen kom Beth og inviterede os til en aften ude om onsdagen, så kunne vi fejre at hun har fået en større lejlighed. Det lød jo hygge så det tilbud sprang vi på. Samtidig fik vi inviteret os selv med på endnu en outreach onsdag.
Onsdagen kom og vi havde sådan set ikke rigtig hørt hvad tid vi skulle af sted, så da jeg var ved at skulle have min daglige hyggesnak med min søde Martin, tja så blev vi haste kaldt til outpatient. Her bliver man ellers aldrig hasteindkaldt til noget som helst, men det var sooner rather then later så vi skyndte os selvfølgelig derop… Dumme danskere! Der gik selvfølgelig 3½ time før vi rykkede os ud af stedet. Men så kom vi da også derud af.. eller også tog vi ud og spiste frokost, for så lang tid var der jo gået! Nå men vi kørte så ud til området hvor Ikweta også ligger, og drønede i superfart rundt på bittesmå tracks imellem små marker. Der var simpelthen så flot, som tidligere beskrevet. Alt var grønt! På vejen i bilen var der fest og glade dage, da James, lederen den dag, var en rigtig fnisetrold, chaufføeren havde dancemusic på radioen og de sygeplejestuderende var klar på fest. Så det var en underholdende tur:-) Vi ankommer så en lille kirke lavet i blik og en et lille ekstra blikhus uden noglemøbler. Det var så vores nye lægehybel for dagens gerninger. Kan love jer at blikhuse i stegende sol, ikke er jordens mest kølige sted;-)
Desværre kom vi så sent at flere var smuttet, men der var da stadig nogle, så i gang gik vi. Eller nå nej, folk trillede lidt rundt om sig selv, og vores "leder" James var ikke til meget hjælp. Men til sidst kom vi da i omdrejninger. James fik hurtigt forklaret os at det ville være fedt hvis Mette og jeg kunne styre samtalerne med patienterne. Afrikanere stoler åbenbart mere på hvide end på sorte, så hvis de tror at den hvide læge tager sig af dem, så er de i sikre hænder. Derfor sad vi og stillede spørgsmålene, de andre oversatte og patienterne fik det indtryk at det var os der tog beslutningerne. Ha ha det var langt fra sandheden, for det var ikke til at vide hvordan de ville behandle. Alle blev behandlet mod malaria, orm og fik stoppet to slags antibiotika og panodiler i gabet. Tja sådan kan man vel også behandle rygsmerter.. Men det var nu meget sjovt at opleve sådan en outreach og ikke kun vaccinere børn.
Om aftenen tog vi ud med Beth og Sophie. De var også begge med på outreach. Sophie er en amerikansk ung pige som Beth mødte i flyveren hertil. Hun havde postet en masse penge i at hjælpe til på et børnehospice, men ak og ve, det var et scam, så derfor har hun boet random steder, hos familier i stedet. Fx i en masai village hvor hun havde reddet sig, bed bugs, ringorm og meget kløende lemmer. Stakkels pige. Men vi tog i hvert fald ud om aftenen på Ikweta, sammen med to sygeplejersker, Duke og David, super flinke gutter. Der kom også to andre som Sophie havde mødt, Ethan en irer i kørestol og hans ven fra en ny organisation i Kiengu. Det var en hyggelig middag med et par Tusker (øl) til. Skønt.
Torsdag startede så festligt. Det var jo Thanksgiving så Beth og Sophie, ærkeamerikanere, havde selvfølgelig arrangeret en morgenmad for hele Community Health Department. Det var skide hyggeligt og virkelig stort. Alle havde frugt, the, Mandazis, chapatis, samosas mm med. Desuden havde Stanley Gitari, cheffen, sørget for et blus så ham og Moses kunne lave friske omeletter til folket. Mega lækkert. Dejlig start på dagen! Om aftenen bagte vi så drømmekage for sidste gang, og lavede lasagne. Vi havde Diana og Moses til middag for at sige ordentlig farvel. Det var super hyggeligt også. Dejlig dag i det hele taget.
Fredag var så dagen hvor mor og Finn skulle komme. Ej hvor har jeg glædet mig! For at være helt klar, tog vi en halv fridag til praktiske ting, såsom at få vasket alt vores tøj, vores kitler, ryddet op, trænet en sidste gang og ladet alle vores elektriske dimser op. Puha sjov dag;-) men en lille lysstråle skinnede ned på mig om eftermiddagen, hvor sister Eunice, ankom til køkkenet med en lille kuvert til lille mig. Og hvem har skrevet?? Min søde skønne dejlige tante og onkel. Ej hvor det varmede. Mega hyggeligt at få post når man ikke engang har en adresse. Har sku sagt til andre at man ikke kunne sende mig noget, men øv, det kunne man åbenbart godt. Damn;-) Men stort tak til dem!
Mor og Finn ankom så kl 16.30 til Maua, og hvor var det hyggeligt at løbe sin mor i møde nede ved kirken. Hende med våde mor-øjne, klar med et dejligt mor-kram. Skønt! Vi tog så alle 4 til Ikweta hvor vi fik de gamle inlogeret, og så stod den på Tusker, mad og sladder. Vi havde os en dejlig aften, hvor deres chauffør Selle også joinede på et tidspunkt. Han er super flink.
I dag har vi så vist dem denne storslåede kosmopol, Maua. Vi startede med en rundtur på hospitalet, hvor de så alle afdelingerne og grunden, værelset og køkkenet. Det startede her fordi det øsede ned da vi skulle til at køre ud på tur til Zoe-land. Velkommen til regntiden!! Men kl 11 lysnede det og regnen forsvandt, præcist som de på hotellet havde lovet mor og Finn, og vi tog på vores tur rundt i området, hvor Selle vil køre os. Vi tog op til det område hvor de forældreløse børn i gruppen bor og arbejder. Vi viste dem to af de snedker værksteder hvor der er unge gutter i lære, og de var endte med at blive en rigtig fin tur, selvom det bare vr mette og jeg der viste rundt, og ikke de rigtige Zoefolk. Vi spiste så frokost på Shekinahs og gik lidt rundt i byen bagefter. Vi fik købt lidt souvenirs og de fik en fornemmelse for byens hektiske liv. Om eftermiddagen stod den så på færdigpaking, drømmekage og besøg hos Dr. Tsuma. Afslutningen blev med trommehvirvler afholdt på Ikweta med endnu en dejlig middag. Og så er Maua-opholdet også ved at gå på hæld og vi smutter til Tanzania søndag morgen. Hmm så er slutningen nået, skørt! Her sidder vi på Ikweta på mauas sidste dag, og tæmker på alle de gode stunder vi har haft her! Farvel og tak lille stad!
- comments
Per Bjerregaard Knudsen Tak for en lang skøn beretning! Nyd familie turen og dernæst: skynd dig hjem til juuuul!
Gilles Du er virkelig en født forfatter, Signe. Det er rart at læse, at du kom helskindet derfra og at du har haft det godt. Bare jeg også kunne komme og besøge dig!
Gilles Tu es si belle, ma petite.
gilles Du har taget virkelig flotte billeder. Denne rejse bliver en kæmpe milepæl i dit liv. Og jeg var så bekymret for dig. Nu ved jeg, at du styrer det hele majæstisk. Denne stamme du var sammen med, er det ikke MasaÏ stamme? Fortsat god rejse med Bodil og din môôa. Hils alle sammen fra mig.