Zoe vol 4.0

I dag var så 4 gang med Zoe. Moses var med os og Halema i dag. Han var vores tolk, så vi kunne følge ordentlig med. Vi dukkede så op kl 9.30 som aftalt, på trods af at mødet var aftalt til kl 9 med børnene- Jesus, Kenyan time, det vænner jeg mig aldrig til! Man kan få en tshirt hernede, der siger "remember the ish" og det siger vist det meste. Alt foregår 9-ish osv. Nå men vi kommer til kontoret og der sidder en ensom Sue og kontoret er lukket ligesom sidst. Vi tænke- Åhh nu er vi blevet glemt igen!! Men nej nej det viste sig at Zoefolkene var kaldt til møde og så må staklerne (børnene- ikke os) bare vente. Vi sad så og ventede til kl 11 før folk havde fået snøvlet sig sammen til at være nogenlunde klar. Vi kører så med Meme (chaufføren) ud til dette smukke smukke landskab mellem bjergtoppe og the-marker lige udenfor byen. Der sad børnene så i skyggen fra træerne på en plæne foran en gammel kaffefabrik blandt køer der vandrede rundt uden indhegning og tyggede drøv. I det vi ankom rejste alle sig op og kom hen alle sammen og gav alle hånden. Endnu en kæmpe forandrig. Tidligere har de nærmest gemt sig bag hinanden af flovhed, men nu kommer de med solthed hen og hilser på. Efter mødet rejste formanden, Benzon, sig også op af sig selv og sagde tak fordi vi ville komme og at han ville bede til Gud om at passe på os. Det var så sødt, sådan en yng fyr, så høflig!

Mødet gik så i gang og efter tur skulle de rejse sig og fortælle om deres dreamcharts. Det var meget sødt, men de var alle sammen meget ens. Det er helt tydeligt at de lever i et voldeligt samfund med druk og overfald, og at de ikke ønsker at være en del af det. DE skulle lave deres egne regler for gruppen og en ting de hutigt blev enige om var at man som medlem ikke må tygge Mirrah, drikke alkohol eller ryge. Det siger da lidt om deres bagland! En yng fyr, Joseph, sagde at det han ikke kunne lide var at se ambulancer komme og hente folk. Andre havde tegnet folk der fik hygget hoved og lemmer af med pangaer osv. Puha synes det er trist at det er deres virkelighed! De siger så også alle sammen at den måde de vil opnå deres drømme på er gennem bøn. Det synes jeg måske ikke helt er nok, men det er meget typisk for Kenyanere at lade alt være Guds vilje.

Halema fortalte dem så også om uddannelsesplanerne for dem. De skal alle sammen have en praktisk uddannelse i form af en praktikplads, hvilket deres mentor Lucy skal skaffe dem sammen med dem. Zoe betaler så udgifterne. Dette kan dog kun ske i omgange, så 4 kan få uddannelse ad gangen. For 10.000 Ksh (700kr) kan 4 børn- og alt efter deres forhandling med praktiskstederne måske op til 7, få en uddennelse!! Jeg blev så overrasket over hvor billigt det kunne gøres, at jeg har besluttet mig for at donere 10.000Ksh til gruppen. Tænk, for det jeg lige har brugt på en weekendtur, kan 4 unge mennesker få sig en fremtid! Jeg er målløs! Jeg tor det er de bedst brugte penge jeg har givet ud længe!! Jeg skal have snakket med deres økonomifyr om det en af dagene. Det er så håndgribeligt når man står lige midt i det!

Til sidst i mødet skulle deres sekretær rejse sig og annoncere reglerne for gruppen. Hun talte skide godt engelsk og gjorde det på engelsk for vores skyld! Ej det var så vildt, mange har jo aldrig gået i skole, og i hvert fald kun kort tid hvis de har lidt på skolebagen. Det var vist den rigtige de valgte til at være deres sekretær:-)

Efter mødet snakkede Halema med en af pigerne. De har nemlig fundet ud af at pigen er gravid, og det stiller dem overfor nogle problemer i forhold til uddannelse af pigen osv. De mener derfor ikke hun kan deltage i programmet når hun kommer længere hen i graviditeten. De spurgte hende om faren og den stakkels pige fortalte at hun ikke havde noget sted at bo, og derfor havde indgået en aftale med en mand. Han betalte 6 måneders husleje mod sex. Nu er han smuttet og hun har 3 måneders husleje tilbage, og derefter er hun gravid og hjemløs, og kan ikke deltage i programmet. Ej hvor er det skrækkeligt! Men de siger de vil sørge for den rigtige hjælp til hende, så hun kan komme ordentlig igennem livet. Det er jo opløftende!

Mens Halema snakkede med pigen snakkede vi med en lokal farmer. Sjov fætter. Han ville bare sige hej, og det samme ville hans børn. Super søde små børn. Han havde sku to sæt tvillinger! Jesus et arbejde he he.

Men det var så vores tur ud i det blå i denne omgang.