Profile
Blog
Photos
Videos
MAUA….
Så nåede man sku alligevel frem til Maua, der ligger.. tja for enden af vejen!
For at starte fra starten så tog vi flyveren fra CPH til Istanbul, og derfra videre til Dar Es Salaam i Tanzania. Der var vores fly rykket frem så vi skulle vente 8 timer midt om natten- hmm ikke yndlings! Men det rigtig sjove bestod i hvordan vi ville få vores baggage da vi skulle checke ind igen med baggagen, men ikke ville betale visum. Vi troede lykken var gjort da en rigtig sød transfer dude, henter baggegen, tjekker den ind og sender den videre. Og det hele skete endda med et smil i MEGET afslappet tempo. Dog var der så desværre liiige sket det at prisen på et transfervisum var hævet til 40 dollars i stedet for 30- som vi senere fandt ud af var 20! Og tja manden stak af med 40 dollars profit. Men okay vi kom da igennem uden andre problemer, så vi overlever turens første rip-off;-)
Efter 8 timers ventetid, med søvn i skiftehold, tog vi videre til Nairobi, hvor vi greb en taxa til YMCA-hostellet. Der var sku pool og fine værelser- om end en smule primitive. Dog med varmt vand!!!
Fik shoppet et sim-kort, lidt mad, og så hjem og i seng. Lyset blev slukket kl 19.00 så vi fik os da en "kort" lur den nat;-)
Næste morgen drog vi så mod bussen, der skulle køre os til Maua. Turen burde tage omkring 6 timer, meeeen det kan man jo ikke regne med. Vi blev mødt af en super forfalden bus, hvor man skulle være hurtig for ikke at få bagsædet. Mette løb mod sæderne og jeg skulle fragte vores baggage til lastrummet. Hmm men to tasker a 25kg stk, er sku svære at transportere, så en meget lille kenyansk pige vælger at hjælpe. Hun svinger bare tasken over skulderen som om den var let som en fjer. Var meget imponeret. Som betaling fik vi børnearme i hovedet og ryggen HELE tiden, da de valgte at sidde bag os med deres to børn og to voksne på to sæder. Der var trængt regnede vi ud:-)
Turen var hmm bumbet i manglen på bedre ord. Hele vejen var der bump på vejen, svarende til vores vejbump, og selvom de kørte over dem langsomt (de fleste gange!) var det vanvittige bump, der fik en til at hoppe et par cm i sædet. Ikke så fedt for ryggen må jeg indrømme, men det gik:-) på vejen så vi sku elefanter i det vilde. Det var sygt spændende. Der gik bare tre elefanter i vejkanten, og bussen stoppede og selv de lokale sad med vidtopspærrede øjne. Så er man sku kommet til Afrika!! Frem nåede vi da efter denne spektakulære syn-altså hen ad eftermiddagen. Og her blev vi mødt af Thorben og Tom, to andre medicinstuderende fra hospitalet og en lokal, Sam, som guidede os til vores værelse. Sam er kæreste med en af de sygeplejestuderende, som vi bor på hostel med. Stedet vi bor er nemlig et hostel for 90 studerende, som står TIDLIGT op og vasker og larmer he he.
Vi blev hurtigt guidet til de medicinstuderendes fællesrum og køkken og vi aftalte at tage ud at spise den aften, da den studenteransvarlige ansatte her, Claudia, havde sidste dag mandag.
Vi spiste middag på byens store hotel, med Claudia, de tre medicinstuderende, og Sam og Edvind, to unge lokale gutter fra byen. De er bare super søde og hjælpsomme! Det var en dejlig første aften.
I dag har vi så været på hospitalet for første gang, og hold da ferie det var lidt af en oplevelse! Den får I i næste blog-indlæg. Så kan de sarte sjæle vælge den del fraJ
Alt i alt har folk taget super godt imod os, og lige nu sidder jeg her og skriver, mens Karoline, Thorben and Edvind laver mad, Tom har lige serveret the. Vi bliver opvartet he he:-)
- comments
Ulla Hold da op en tur, man sidder helt ude på kanten af stolen under den beretning, godt I nåede frem i god behold, knus
Fie Hvor er det skønt at man kan følge med i alle oplevelserne :) længe leve internettet :) afhængig af sygdomsbeskrielserne glæder jeg mig til næste indlæg ;) .. men hey, greys anatomy blev også et hit så fyr løs ;)
Lotte Ih hvor lyder det spændende det hele, og ja meget kenya agtigt..haha... nyd dit eventyr:) savner dig allerede herhjemme! knus og kram
Per Bjerregaard Knudsen Sådan Signe - det er da en rigtig biltur med det hele!!