Næstsidste uge i Maua - GISP

Uha så nærmer tiden sig drastisk hvor vi skal forlade dette nu hjemlige sted. Men inden da har vi lige lidt sidste-øjebliks oplevelser at berette om. Lørdag var meget stille. Vi trænede, købte ind og bagte udsøgte cookies. Uhh jeg bliver så fed hernede i Afrika.. Hvem skulle have troet det. Sulter man ikke her ikke her om jeg må spørge??!! Nå men kagerne blev skyllet ned med massevis af Desperate Housewives afsnit!

Søndag var en anden snak. Der lagde vi hårdt ud med at tage på Ikweta med Beth og spise frokost. Det var rigtig hyggeligt, hun er en sød dame. Men dog temmelig nervøs af sig, så hun kan virke en anelse febrilsk, men det går fint alligevel:-) Hun holder måske housewarming søndag, så det skal nok blive sjovt hvis det rent faktisk sker. Hun fortalte os glad om den mest absurde toiletkonstellation jeg nogensinde har hørt om! Meget amerikanske Beth ankommer til Maua Methodist efter en meget lang bustur med diarre og skal bare omgående på toilettet!!! Den forkælede/trængende amerikaner stopper så målløs op da hun endelig når sit nye hjem. Det er jo et squat-toilet?! Ha ha straks for kvinden lavet en konstellation af en spisestuestol som hun fjerner sødet på, beklæder den med plastikposer som tragt ned squatkummen. Benene får også plastisk på og et håndklæde udgør sædet. Ha ha det er sku spøjst, og egentlig, hvor slemt er et squattoilet? Virker lidt overdrevet hvis du spørger mig, at hun ødelægger en rigtig fin stol på sine skiderier- men ok må indrømme, det har været kilde til mange latterudbrud!

Efter vores Ikweta frokost, skrev vi så og aftalte at mødes med Moses og Sam kl 20, for at gå på the Beehive, det lokale disko. Kl bliver selvfølgelig 21 inden den første dukker op, og Moses ser vi aldrig noget til. Tja så kender vi dem igen. Men Sam kom og vi mødtes så også med stedets tandlæge, Muts, som er en værre festabe, efter sigende. VI har hørt meget om ham ha ha. Han skulle altid være klar på en bytur, og man er jo altid tryg ved at ankomme med fyren som dørmændende kender;-) Men det var sku sjovt nok. Vi fik et par øl, et par komplimenter fra fremmede kanter, som blev vist bort hurtigt af vores "bodyguards", og en svingom. VI følte os meget trygge i gutternes selskab. De havde gjort det til deres livs(læs: aftens) mission at passe på os, så det var perfekt. Endelig fik vi den bytur vi nu har ventet flere måneder på. Skønt. Men vi måtte jo hjem tidligt, kl 01 for vi skulle jo alle op på job dagen efter. Ja hvem går egentlig også i byen på en søndag?? Undskyld moar;-)

Mandag stod den så på en outreach, til en lokal lille landsby ved navn Ndoleli. Vi skulle være der kl 10, men ak de kenyanske ure går jo anderledes end vores, så vi kom først af sted halv 12. De skulle jo lige drikke the! Det kan I ligeså godt vide hvis I skulle finde på at komme til Kenya. Thepausen er hellig!! Og den starter gerne ca lige efter morgenmødet. Ja ja så har vi jo været i gang i en times tid, så er det vist også oppe over! Nå så efter thepausen kørte vi endelig af sted. Ahh sådan. Men ak igen igen, nu skulle der spises frokost. Ja så vi stoppede undervejs på en MEGET lokal restaurant og fik en skovlfuld bønner og kartofler. Lige noget for mig jo! Mums. Nå så da kl er 13 er vi endelig på vej mod landsbyen. Vi ankommer så til en lang række af ventende mødre og deres skønne små børn. De ventede på at få pussene vaccineret eller tjekket de gravide maver. Vi blev anbragt på vaccinationsstationen, og blev hurtigt sat ind i hvordan man gjorde. Og så gik den helt store stik-parade i gang. Stik-skrig-pause-stik-skrig-pause og videre i den dur. Puha mine ører, men hold da op de var søde og gråden gik jo hurtigt over. Vi fik også lige et par korte kik på de prænatale check, men det var sjovere med nålene, så det blev vores hjertebarn. Det var rart at være til nytte og de var faktisk så glde for os at de har spurgt om vi vil med igen i næste uge. Najs! Men det er dejligt at se at de rent faktisk har et regeringsbetalt vaccinationsprogram til børnene. Det ligner fuldstændigt vores og fungerer som sådan godt. Men mange bliver stadig ikke vaccineret, da de enten ikke ved at læger eksisterer eller ikke "tror" på lægegerninger. Det er lidt trist, men det skal nok blive bedre. De kæmper i hvert fald for det.

Tirsdag tog vi så igen ud på en outreach. Denne gang til en skole i Kiengu. Og for den da, det er sku ligesom på film. 20 små børn der hænger på hver hvid arm de kan opdrive. Smil, grin, råb, dans, sang og en fantastisk velkomst. En af lærerne viste os rundt på skolen, og det var sjovt at se hvordan en skole i Afrika ser ud. Den var meget primitiv, med bare træskure som klasselokaler og simple kridttavler som eneste udsmykning. Søde børn i alle lokaler og den crowd der omgav os blev større og større for hvert klasselokale vi gik ud af. Det var en sjov oplevelse! Og også lidt surrealistisk! Nå men vi måtte jo ryste dem af og gå i gang med arbejdet.

Først skulle de små vejes og det foregik via en vægt ophængt i et træ ude på plænen. Det så sku sødt ud når de hang der i en lille pose fra grenen. Bagefter kom de så ind og blev tortureret af os. Denne gang var der også kvinder der skulle tjekkes for livmoderhalskræft. Det var seriøst spøjst. Dette foregik inde i skolens dunkle kirke, på et helt almindeligt bord. Op med kvinderne, et par puder i ryggen og ja lamper findes ikke, så vi vender lige undervognen mod vinduet for at få lys. Og på mirakuløs vis er det faktisk meget muligt at se kvinders livmoderhals kun i skæret fra en tonet rude. Tja who would have known. Men prøven er så meget anderledes end hjemme. De smører eddike på livmoderhalsen og ser om der kommer hvide prikker. Så kommer de iod på og ser igen efter hvide prikker. Hvis der fremkommer prikker tyder det på malignitet. Det er egentlig utroligt hvor primitive midler man kan komme virkelig langt med. Jeg overraskes gang på gang. Men en oplevelse det var. Og den søde sygeplejeske David var meget sød til at forklare det hele. Og Lucy som står for de her outreaches, er en perle. Hun har sku god humor!! Ja ja nogle kenyanere går åbenbart med strømmen;-)

Onsdag tog vi så på palliativ børneafdeling, og modtageafdelingen for gravide. Men der var simpelthen ingen patienter så hvad gør de hvide, når de trætte af at vente? De finder et projekt at holde sig i gang med. Vi ryddede simpelthen ud i deres lagerrum. Jesus der var rodet og vi er langt fra færdige, men I kan tro der er blevet sorteret kanyler og medicin, smidt ud når det var udløbet, og ordnet flyers. Uha og selv øglelort fra øverste hylde blev der ryddet ud i. Skønt!

Igår pjækkede vi så. Ja undskyld alle forældre, men det gjorde vi. Vi tog en tur til Meru for at tjekke byen ud, men fandt hurtigt ud af at den var hurtigt at tjekke ud. Der sker nemlig ikke en skid, så derfor tog vi i deres store supermarked og købte ind. Det er jo ikke alt der kan fås her i Maua, så der blev købt kød, bacon, god juice og OST!!!!! Ej det har vi ikke set skyggen af før, så det er jo himlen at vi lige kan få en god ostemad med Mettes hjemmelavede boller, inden vi smutter videre!!! Ahh..

I dag stod den så på Zoe igen. Vi tog ud med Halema og så 2 af de unge gutters nye praktiksteder. Benzon og Joshua på et snedkerværksted og Moses og en sidste på et andet værksted. De var i fuld gang med lave sengegærder, sofaer og skabe. Det var skønt at se at ens donation er gået til noget fornuftigt! Halema var meget forhippet på at vi skulle se hvad pengene gik til og derfor skulle vi ud og se det i dag. Når mor og Finn kommer så skal vi igen ud og besøge dem, også de 3 piger der er kommet i lære. Eller det har vi i hvert fald fået at vide, men TIA (this is africa), så man ved aldrig hvad der ender med at ske;-)

I Weekenden smutter vi igen til Ikweta og får lidt luksus. Vi kan liiige nå det inden jeg skal på en anden luksustur med mor, Finn og Bodil hi hi. Skønt!