Profile
Blog
Photos
Videos
Hej folkens
Lige en lille update inden vi smutter på ferie i morgen tidlig. Der er som sådan ikke sket det helt store med noget som helst siden sidst, men lidt er vel også noget:-)
Vi var som nævnt på en the-fabrik i nærheden, Keigoi the factory. Den opkøber al theen i området og producerer kenyansk sort the. Den skulle være enormt god, men eftersom mit hjerte ikke banker for the, lader jeg Mette om at drikke den. Vi blev fulgt på turen af Frida, en utrolig sød indehaver af en af souvenir-butikkerne i byen. Hun har nogle super fine ting! Dog er der det "sjove" ved hende at hun har en temmelig slem kropslugt! Hun lugter altid af gammel sved og da hun er meget glad for at kramme, får man tit en stor dosis ha ha. Men virkelig sød og venlig, det må man give hende! Nå men hendes far var åbenbart med til at grundlægge fabrikken, så vi fik allernådigst adgang til stedet. Det er nemlig meget svært at få lov til at komme ind. De er skrækslagne for at vi skal stjæle deres buisiness-secrets, så man må ingen billeder tage når man endelig når derind! Vi fik altså så lov til at bestikke os vej ind, og fik en fin rundtur på stedet og fik forklaret alt om the-produktion. I skal desværre ikke spørge så meget ind til det, for for det første snakkede manden utrolig mærkeligt engelsk og for det andet buldrede maskinerne i baggrunden så man knap kunne høre sig selv tænke. Det var nu sjovt og fabriksarbejderne var virkelig søde til at vise og forklare. En af arbejderne spurgte os hvor vores familie kommer fra, og vi måtte jo så indrømme at Sue og Jim ikke er vores forældre og at vi STADIG ikke er tvillinger! Ok Mette og jeg tvillinger??? DE er ikke vant til at se hvide den er sten sikker! Men De lovede derefter at adoptere os så længe vi er her:-)
I går tog vi så ind til byen og shoppede lidt souvenirs. Jeg købte fx et flot tørklæde til min samling derhjemme. Undskyld Martin-skatter!
I dag havde vi så sidste dag på medicinsk, som gik lidt langsomt. Tror vi er meget ferieklar og gad ikke rigtig i dag (heller ik i dag, ej plat!), så vi smuttede kl 11 for at kunne nå at købe paraplyer inden vi kl 14 skulle ud med Zoe igen. Vi SKAL have nogle paraplyer pga regntidens start, men de eneste der kunne opdrives var børneparaplyer med Tom og Jerry-typer på. Ha ha bitte små, i skønne farver og meget søde! Så kan uvejret bare komme an. Vi stod til aften og så på et væld af lyn i det fjerne. Det er helt sindssygt. Der var konstante blink, ikke som derhjemme hvor der lige går nogle minutter imellem, men non-stop lyn der flyver ned over bjergene!! Det er utrolig flot, men lige om snart er det jo over os og så slutter det meste af morskaben he he. I nat var uvejret så kraftigt at nederste etage på vores hostel havde oversvømmelse. Så i dag har der ligget alle gulvtæpper og kasser med våde ting rundt om på plænene ude foran. Der har været arbejdere hele dagen der har gravet grøfter rundt om hele huset for at undgå at det sker igen i nat. Halleluja for 1.sals værelser!!! Paradoksalt, har vi stadig intet vand, selvom de siger at vores vand mangler pga af tørke.. Hmm den må de længere op i bjergene med nu!
Nå men vi skulle ikke ud til vores sædvanlige gruppe Zoe-unge i dag, men til en house-blessing. Dvs at en af de unge der er ved at slutte de tre år i gruppen, har fået et hus doneret som skal velsignes inden de kan flytte ind, og det skulle Sue stå for. Det var en skøn og hjertevarm oplevelse. Vi kom op i bjergene lige udenfor byen, og stoppede ved en mini-landsby bestående af få huse- eller rettere hytter. Vi gik først hen til familiens gamle hus, hvor de boede 10 mennesker. Bedstemor, mor og 8 børn. Bedste er tudsegammel, men herlig!!!, mor er syg med AIDS og derfor er Doris er ansvarlig for begge de to ældre og sine 7 søskende. De kalder det også forældreløs, selvom man har den ene forældre tilbage, for ofte er den sidste forældre syg eller alkoholiker. Man kan være paternal orphan, maternal orphan eller omniorphan. Det er værst at miste sin mor, da hun oftest er den der tager sig af børnene!
Vi ankommer til denne lille bitte hytte lavet af grene og få brædder på ca. 8 m2. Her boede de 10 mennesker!!! Bliktaget blev holdt nede med trækævler og jeg kan kun begynde at gætte på hvordan uvejret føles indenfor de vægge! Deres senge var alt for få i antal og lavet af halm og gamle sække. Det var alt hvad familien havde. Vi fortsatte så lidt ned af grunden ca 100m. Her havde Zoe så bygget dem et flot træhus med rigtige døre med lås på og cementgulv. Det var stort, ca 18m2, og helt anderledes med rigtig tag osv. Der blev holdt en hel ceremoni hvor de sang og der blev bedt og velsignet i et væk. Da Sue skulle velsigne huset, skulle alle lægge en hånd på huset og så bed Sue en bøn og vi skulle så svare noget bestemt på bestemte tidspunkter. Det var rigtig fint at se. Denne dag ændrede seriøst deres boforhold, og jeg vil aldrig nogensinde høre nogen brokke sig over en lille lejlighed igen! 10 mennesker på 8 m2??? Det er jo umenneskeligt!
De var den sødestefamilie og bedste fik da også informeret Moses om at hun gerne ville giftes med ham. Nå hun var så sød, og børnene var bedårende i deres tilmudrede slidte tøj og søde generte blikke. Jeg ender jo med at tage halvdelen af de stakkels smukke børn med hjem!
Efter turen skulle vi på Ikweta med Sue og Jim, men Jim havde mistet modet fordi det blev lidt sent og vi spiste hos dem i stedet. Pølser, ris og frugtsalat?? Sikke et sammensurium. Men vi blev mætte. Nu sidder vi herhjemme igen og skal pakke til vores tur. Vi tager jo på to ugers ferie. Vi lægger ud med at tage til Nairobi med matatu (minibus). Søndag tager vi så direkte videre til Nakuru og ser på nogle flotte naturområder deroppe- og måske en flamingo og et næsehorn. Derefter går turen til Kisumu ved Lake Victoria et par dage. Derefter tager vi tilbage til Nairobi og ser lidt der i området! Folk der har været der (host lotte og finn) må meget gerne komme med input! Der mødes vi med Edwin, der vil tage os lidt med rundt og vise os byen fra en lokals synspunkt. Der har vi ca 5 dage, men hvis det er for lang tid, tgaer vi et stop i Meru på hjemvejen. Der ligger en gård, som vi godt kunne tænke os at overnatte på. Nu må vi se, intet er booket eller ordnet så vi tgaer dem som sædvanligt, kenya-stile! Vi håber i har det godt så længe.. vi ses
- comments
Susanne Rigtig god ferie. Nyd det. Paraplyer og regn er fint, også med Tom og Jerry. Men lyn...? Vi glæder os til blog fra turen. Det lyder spændende. Mange gode tanker herfra.
Mor Ja god ferie også herfra. I kan nok trænge til lidt ferie efter de sindsoprivende begivenheder beskrevet i forrige blog indslag! Glæder mig til at høre om turen