Profile
Blog
Photos
Videos
Ahhh og Grrrr
Så er der gået lidt tid og vi har igen været ude i den store verden og opleve lidt af hvert. Vi sidder nu i vores køkken og ser Mad men. Vi ville egentlig gerne have trænet og gjort rent i hele hytten, men problemet er at der igen ikke er vand, og uden vand intet bad, og intet bad, ingen overdreven svedproduktion tak! Så vi venter og ser om ikke vi snart kan komme i bad. Vi trænger jo gerne i hvert fald hver anden dag jo.. men men men de sidste to uger har været sparsomme på vandfronten desværre.. Vi har altid vand i køkkenet heldigvis, så vi kan godt lave mad osv. Og skulle man blive lidt for hamper så kan der tages baljebad. Men man bliver altså ikke rigtig ren af den slags, så vi sørger nu for at udnytte badefaciliteterne når de virker! Det klammeste er nu engang toiletterne, når 90 unge piger besørger på de samme få toiletter og ikke kan trække ud. Hmm Det er lige før det er lidt for morsomt til tider. Men vi klarer den nu fint, det er jo egentlig luksusproblemer når man ser på hvordan folk her lever til daglig!
Vi sidder her i eftermiddagslarmen fra omgivelserne. Vi har en skole på den ene side med frikvarterslarm! Evangelisterne der prædiker i megafoner i det andet hjørne, "Bihive", en natklub, der larmer om aftenen bag os og de sygeplejestuderende der vasker, hører musik og råber og synger alle vejne omkring os. Man kan ikke sige man føler sig alene her, ha ha, der er altid støj fra den ene eller den anden kant.
Sidste weekend var så overdådigt skøn! Vi trængte til at se noget andet end hospitalet og vores køkken, så vi tog til dette her skønne get-away som de tidligere medicinstuderende på stedet havde fundet. Det er en safaricamp der ligger ved Meru national Park. Det er et sted der er drevet af et midaldrende ægtepar, hvor kvinden er amerikaner og manden er fra Kenya. Han har åbenbart boet i usa i 30 år og i 2012 tog de så til Kenya og har fået sykket to hoteller på benene. Det andet hotel ligger her i byen og er det sted vi engang imellem tager hen og får en aftenøl. Ikke så tit, for vi kan ikke gå alene derhen. Det ligger nemlig på en meget mørk vej og man skal ikke gå alene når man er sådan to unge blondiner som os! Ikke at jeg er som sådan er bange for at gå derude, det er nemlig sådan at ingen ville turde krumme et hår på vores hoved fordi vi er hvide. Alle i byen ved at de ville blive genkendt med det samme hvis de gjorde os noget. De er derimod sikkert ikke blege for at tage vores ting hvis de skulle møde os, så derfor bliver vi hjemme i aftentimerne. Men når vi har lokalt følgeskab tager vi på Ikweta her i byen og hygger lidt. Det er faktisk der Mor og Finn skal bo når de kommer herned, så det skal de bare være rigtig glade for! Det er klart det bedste sted i byen! Der er lidt vestlkig luksus nemlig;-)
Iweta safaricamp hvor vi tilbragte weekenden, er så mere øde. Det ligger op ad nationalparken og er derfor længere nede end hvor vi er her i Maua. Her har vi jo oftest dejligt vejr. Faktisk nærmest koldt om morgenen og aftenen, men om dagen dejlig sol med en kølig brise. Nede i gryden er der brændende varmt, og selvom jeg havde faktor 30 på hele tiden blev jeg stadig lidt rød. Solen er sindssyg her i Kenya så man skal sku passe på! Nå men vi tilbragte lørdag ved pollen sammen med Edwin (som tog hjem om eftermiddagen- han tog lokal transport og det tog ham 3 timer at komme hjem, selvom det i bil kun havde taget 35min! Øv). For sadan da, det var lækkert! I prisen var alt mad også inkluderet, så vi spiste 3 retters både til frokost og aftensmad. Super god mad, og meget friskt! De dyrkede det meste selv i deres drivhus, og er lidt mere omhyggelige med hygiejnen, så vi vovede os til at spise frisk salat! Jesus det var godt at få noget der ikke var tilberedt! Ja undskyld mit hellige sprog, men det smitter sku. Hernede hører vi nonstop om gud og jesus der åbenbart, who would have known, er grunden til ALT! Det er somend meget sjovt og jeg har da aldrig fået bedt så meget til Gud som vi gør hernede. Der bliver holdt i hånd i rundkreds med bøjede hoveder nok til resten af mit liv tror jeg;-)
Nå men om aftenen serverede de så aftensmad ved poolens kant for os. De pyntede rundt om hele poolen med levende lys, så man nærmest skulle tro vi var på romatisk getaway ha ha. Vi så os nødsaget til at stirre hinanden dybt i øjnene og lytte intenst til frø- og cikadekoret i baggrunden. Meget intimt må man sige hi hi.
Næste morgen tog vi så ud på en tur i området ledsaget af en bodyguard og en guide. Vi gik i noget der mindede om ingenmandsland, men blev så overrasket over at folk faktisk bor der!! Pludselig støder man på en lille lerhytte med stråtag, præcis som man forestiller sig Afrikas hytter. Ingenting ejer de, andet end det lille stykke land der ligger udtørret foran en, efter en lang tørke periode. Det er utroligt, man kan slet ikke forstille sig at de små lerskure er nogens hjem, men det er det nu engang. Vi havde godt fået at vide at det var en smule rocky så man skulle helst have nogle ordentlige sko. Vi var ikke forberedt på gåture, så vi havde kun balarinaer og klipklappere med. Men det mente de nu nok kunne gå. Hmm jeg stod efter turen med et par smadrede sko plus et par smadrede fødder. Kæmper stadig med mine vabler! Men smukt var det, da vi nåede en bakketop med en trolig udsigt ud over nationalparken og over Nyembene hills (Hvor Maua ligger). Så vi har nu ikke fortrudt;-) Vi endte vores tur på en Mirrah-farm i nærheden. Vi var i ægte-Mzungu (hvide) stil allerede forberedt på at de ville prøve at lokke penge ud af os. Så vi gik rigtig og aftalte hvordan de i hvert fald ikke skulle snyde os!! Det viste sig så at de bare var rigtig søde farmere, der meget gerne ville vise os deres sted og oven i købet gav os et sukkerør! Ups, så meget for ens pessimisme! Det var en utrolig farm. DE havde ALT! Ja selvfølgelig Mirrah som de gladelig viste frem, men også tomater, papaya (eller powpow), sukkerrør, appelsiner, citroner, passionsfrugter, fiskedamme, og meget andet. Virkelig et flot sted!
Eftermiddagen blev så tilbragt ved pollen! Ahhh . Hvad der ikke var så ahh, var min nattesøvn de to døgn! Grrrr.. Lørdag nat blev fejret med frøkorets gjaldende røst, hvilket desværre holdt begge vores sarte ører for beskæftiget til at sove! Søndag nat var det så de kære myg der havde mæsket sig på hele min krop der udgjorde problemet. 21 stik på mit ene ben, 12 på det andet og så det løse der dækkede en god del af resten af kroppen. Har aldrig været så desperat! Havde mest lyst til at tyde det meste af natten! Og tror da også Mette snart er træt af at høre om mine pinsler;-) Men må nok tilføje Halleluja for malarone!
Vi blev så hentet af hospitalets chaufførs, pensionerede bror og kørt hjem igen (til GRUM overpris, men sådan er det vel at være Mzungu!). Da vi kom hjem var der kommet en ny medicinstuderende, Diana. Hun er mægtig flink. Kommer fra Nairobi og tager sin elective her på hospitalet. Jeg tror det bliver ok at have hende her. Vi skal være her sammen til vi smutter, så vi må da håbe det fortsætter sådan. Mandag holdt Mette og jeg en velkomstmiddag for hende, og inviterede Sue, Jim og Dr. Tsuma. Det var en skide hyggelig aften og tror alle hygge sig. Vi havde rigtig kredset for dem med frikadeller, stuvet hvidkål, kartoffelsalat, fyldt papaya (ja ja det passer nada ind, men det smager himmelsk he he), hjemmebagt brød og drømmekage til dessert. Mmm det var lækkert. Alt i alt en super god aften med masser af latter og hygge.
Tirsdag kom Moses på besøg. Han ringede mandag; "Hvad laver I?? Jeg savner jer?? Skal jeg ikke komme og spise i morgen??" He he han er så sjov. Det er faktisk meget rart at have nogle fra området i nærheden. Man har sku så mange spørgsmål om stedet og kulturen. Og så er det jo rart at have nogle at hygge sig med, så Mette og jeg ikke ender helt mutters. Selvom jeg nu stadig godt kan lide hende;-) Mens vi spiste udtrykte Diana sin uforbeholdne afsky for områdets pangaer (knivene de snitter hinanden med). Hun er fuldstændigt oppe at køre hele tiden, dybt forarget og mener at hele området burde reformeres, så pangaer er ulovlige og ingen er farmere. For så skal de jo ikke længere bruge pangaer. Ha ha total urealistisk. Jeg mindes nu godt min egen forargelse over volden mod egen familie osv her i området. Men man vender sig skræmmende hurtigt til synet, og så tænker man mindre over det. Moses er tidligere Mirrah handler, så han var helt kold over for al hendes snak. Det udviklede sig til en temmelig underholdende diskussion, og mette og jeg fik os en god griner over dem. Jeg synes det er meget fint, Moses var tidligere indblandet i al handlen med Mirrah, men nu er han gift og vil bare gerne have en familie med 2 børn og et godt liv. Så ham og hans kone har en butik i området og Moses arbejder for Zoe projektet med de forældreløse. De lever nu et meget fint og anstændigt liv. Ved iégentlig ikke helt hvad det vil sige at han var med i handlen, men det er da dejligt at se at han er totalt ude af det af egen fri vilje som 26 årig. Eller han er 26 nu, men dengang han gik ud af det. Hyggelig aften:-)
I løbet af ugen har vi så oplevet og lært en masse på medicinsk. Der er for tiden kenyanske 2.års medicinstuderende på afdelingerne onsdag og torsdag, og det gør stuegang til lidt af en affære! Vi er gerne 12 der stavrer rundt og glor og prikker på patienterne. Mette og jeg, Dr. Tsuma og de to clinical interns Irene og Stanley, og nu også 7 stud.med.'er. Jesus det er crowded og man må møve for at kunne høre et ord af hvad der foregår. Deres artikulation og volumen efterlader en del at ønske, så derfor skal man altså holde sig til. Jeg har flere gange oplevet at stå lige ved siden af den der præsenterer patienten, se på både papir og person og stadig ikke fatte noget! DE mumler, taler lavt, journalen er skrevet med hieroglyffer og forkortelser man aldrig har hørt om før. Det er altså ulempen ved håndskrevne journaler! Thank GOD vi både har computere og sekretærer derhjemme!!! Men det er bestemt underholdende at se de stakkels unge folk blive total overrumblet af alle dr. Tsumas spørgsmål og forventninger!
I dag var vi så ude med Zoe igen på en gammel halvnedlagt kaffefabrik. Men den tager vi et andet indlæg:-)
See ya
- comments
Mor Man må sige at I får mange forskellige oplevelser, og spændende at I faktisk får indblik i livet som det leves på forskellig vis rundt omkring i området. Dejligt I lige fik et par dage med lidt luksus, I kan nok trænge til det! Vi glæder os meget til at bo på Ikweta og opleve Maua