Starten på en temmelig anderledes rejse!

Så blev det mandag morgen, og vi skulle starte vores første dag på hospitalet. Her starter hver dag med en gudstjeneste, og mandag er den laaaang. Her skal alle ugens begivenheder annonceres og i dag skulle der også uddeles priser til de bedste afdelinger på hospitalet. Lad os bare sige der blev jublet og klappet i mange lange minutter og derefter sagt ohh lord og jesus en del gange. Faktisk var det pænt underholdende, men dog hang det hele tiden over hovedet på os at vi skulle op og introducere os for hele menigheden, der nok bestod af over 100 personer. Så lidt underligt at skulle stå der. DESVÆRRE glemte de os, men blev så forargede over dem selv at de LOVEDE at de nok skulle huske os næste mandag. Hmm that's alright but thanks he he. DE afsluttede det hele med et uhyggelig dårligt kor, der sang to sange, og nogle temmelig insisterende taler om at folk skulle donere penge. Der var overnikøbet sendt donationskort rundt med navne på og det beløb de forventede den person gav. Puha, det var faktisk lidt ubehageligt for viise mennesker, der ikke har så meget at give af!

Efter gudstjenesten, skulle vi snakke med en Dr.Simon som skulle vise os hvor vi skulle være, men da han ikke var dukket op kl 10 gik vi bare til den kirurgiske afdeling. Der begyndte vi den mest forvirrende og kvalmende stuegang i mit liv. Vi var nok 8 læger der skulle gå rundt sammen, og alle hev bare røngtenbilleder og journaler osv frem på må og få. Der var kaos! Efterhånden begyndte man at få fornemmelsen af hvad der foregik, men er ret sikker på det vil tage lidt tid at vænne sig til!

Selve stuegangen var som sagt forvirrende, men mest af alt lå kulturchokket nok i hygiejnen, kommunikationen og skaderne.

Hygiejnen er IKKE i top skulle vi hilse og sige. De piller bare i dybe sår med de bare næver og ingen spritter på trods af at der faktisk er sprit på afdelingen. Vi blev enige om at vi ikke bliver syge på denne her tur! Desuden er der ikke ligefremt rent nogen vejne!

Kommunikationen er også bare i top her.. hmm nå nej. De snakker hen over hovedet på patienterne og hinanden, og mumler så meget at vi er temmelig lost med den tykke afrikanske accent og larmen i baggrunden he he. Det er næsten underholdende! De har heller ikke ligefrem patienttække. Hvis en patient siger "av det gør ondt lige dér!" så sørger de for at få trykket så meget og så længe som muligt LIGE der! Fik sku helt ondt af dem nogle gange de stakkels patienter! De lader også til at de ikke er super veluddannede faktisk. Vi var lidt shockerede da de to øverste ved stuegangen ikke kunne sige hvad forskellen på en tyndtarm og en tyktarms udssende var. Er det ikke basalviden for en læge???

Skaderne var en helt anden sag. Man fornemmer tydeligt hvilke problemer der vejer tungest her! Hustruvold og machette-stiksår. Temmelig sørgeligt! Vi stod overfor en kvinde der var blevet tævet af sin mand med en trækevle, og lægens svar var "Han viste hende bare sin kærlighed!" efterfulgt af et nervøst grin. Tror de synes det er lidt pinligt overfor os og derfor bliver nervøse og siger upassende ting. I bund og grund er det meget trist! Stiksår er en anden tung post. Det er deres handel med Khat der bringer dem i slagsmål. Det skulle ikke være et problem for os der ikke er indblandet, kun for dem selv- bare rolig;-) Men puha det er nogle grumme skader med snit i ansigt osv. Det ligner ikke en kirurgisk afdeling hjemmefra, der er fyldt til randen med kunstige hofter he he.

Blandingen af de mange overvælende indtryk, fik mig da også i den friske luft et par gange undervejs. Synes ikke selv jeg er så sart, men den lugt og de mange grumme indtryk gjorde mig altså mør. Jeg er sikker på man vænner sig til det, og så acceptere at det bare er utrolig anderledes end herhjemme!

Jeg er rigtig lad for at få lov til at opleve det her, for jeg ved at jeg vil sætte så meget pris på det danske system når jeg hjemvender. Og det er jo hele pointen med opholdet at få et realistisk indblik i hvordan det foregår nogle steder i verden. Alle danske patienter burde tage en tur ud i verden og blive så glædeligt overrasket over hvilken behandling de får derhjemme he he.

Nå, men til sidst ville de fortsætte på brandsårsafdelingen, og Mette og jeg blev enige om at vi havde fået nok for i dag og gik ud for at købe internet-stik og hæve penge. DET viste sig at blive en længere ekspedition og heldigvis stødte vi ind i Sam der var på arbejde, og han tog sig tid til at vise os og hjælpe os med alting! Han er sku flink. Endte også med at komme fter arbejde og fikse vores internet på com'en. Og han havde ellers en aftale, men han gjorde det gerne. Men ok, han er kenyan-time og så kommer man gerne i hvert fald en time for sentJ

Alt i alt har folk taget super godt imod os, og lige nu sidder jeg her og skriver, mens Karoline, Thorben and Edvind laver mad, Tom har lige serveret the. Vi bliver vartet opJ