Åhh de kære små

Så er vi kommet i gang igen på hospitalet, og denne gang står den på pædiatri. Vi skulle være startet sidste mandag, men desværre var der ikke nogen læge på afdelingen den dag, og hvis man skal forlade sig på interns, skal man altså være mere end almindelig tålmodig. Og til vores første dag tilbage og desuden den første dag på en ny afdeling, så tog vi en pjækkedag. Ja jeg indrømmer det blankt, vi gik efter doctors meeting!

Vi startede i stedet tirsdag, hvor Dr. Njuguna var tilbage igen. Han er en super flink fyr, der gerne svarer på alle ens dumme spørgsmål, og ja vores er til tider dumme, for vi har jo ikke haft pædiatri endnu. Men det er videregivet og han tilgiver os derfor vores ignorans. VI starter så morgenerne hos neonatal afdelingen. Neeej de er så små at det gør helt ondt, nogle af dem. 1,1kg er det laveste jeg har hørt, men det lille pus døde desværre også i torsdags. Pusset havde skrantet allerede tirsdag, så det var næsten uundgåeligt. Men hvor er det deprimerende når manden fortæller os, at hvis de kunne benytte C-PAP (en maske der giver modstand når man trækker vejret), så havde vi let kunne behandle barnet. I stedet er hun overladt til selv at klare ærterne. De håber bare at børnene kan klare sig ud af ilden selv, og ellers er det bare ærgerligt - og det var så bare ærgerligt for lille Sabina. Trist. Hun lå ellers i den gode respirator, hvor man kan kontrollere varmen og ikke bare i en af deres trækasser med el-pærer tændt nedenunder til at give varme. Tough luck! De er ellers søde de helt små, og man bliver chokeret over hvor små fingernegle kan være!

Når vi forlader de helt små, går vi så over på børneafdelingen. Her er der en side til dem med maveinfektioner og en side til alle andre. Puhada jeg bliver helt skruk når jeg ser alle de søde små putternutter, der er pakket ind fra top til tå i fleece og uldtrøjer. Man skulle tro vi befandt os på nordpolen nogengange ha ha. Vi sneg os til et billede af en sød multi-indpakket pige i dag. Ups! Vores plan var ellers at fange den smukkeste lille dreng på film, men han var desværre blevet udskrevet hen over weekenden (altså han satte nok pris på det jo!). Damn! Aldrig har man set et smil så skønt og smukt! Ihh jeg må opspore ham og stjæle ham med hjem. Han kan ligge i tasken sammen med babyelefanten!

Mange af børnene lider af maveinfektion, lungebetændelse, forgiftning med pesticider, malaria og andre har nogle frygtelige sygdomme. Fx en lille fyr der er smittet med stivkrampe- tetanus. FRYGTELIG sygdom. Der ligger også en mand på medicinsk, og aldrig har jeg set så ultratynd en mand- eller kvinde! Hans hud, det der ikke er væk efter liggesår, er trukket slapt hen over hans knogler der stikker ud allevejne. Han har ikke de store chancer for at overleve, så nu er han blevet palliativ. Han har også været syg i lang tid. Heldigvis er den lille fyr på børneafdelingen, lidt heldigere. Han er ved at komme sig, så han kan snart komme hjem. Men at se en lille dreng i konstant krampe er hæsligt synes jeg. Hele hans krop er stiv som et bræt (som navnet antyder) og tror han lider en del. I dag tog jeg mig selv i ikke at følge så groft med på stuegangen, for når man står bagerst i en gruppe på 16, så er det svært at høre når de samtidig snakker med musestemmer! Derfor fik jeg gennem en rude til hans enestue øjenkontakt med ham, og vi legede lige lidt tittebøh. Men så tog jeg mig sammen og koncentrerede mig igen om at høre det uhørlige. Da vi nåede ind til hans seng, siger han så noget på swahili til os og vi smiler tøvende. Vi får så oversat at han har ligget og kaldt på os, men at vi slet ikke var dukket op- hvorfor dog ikke? Nåhh så smelter man lige lidt mere, om muligt. Vi sneg også et billede ud af ham og da vi viser ham kameraet udbruder han fornøjet da vi tager det tilbage, at nu vil han have en bil! Øhh ok ha ha.. den må du lige selv stå for.

Ellers er der rimelig fredeligt for tiden på afdelingen. Det er lavsæson for børne-sygdomme. Tja hvem skulle have troet at det fandtes, men åbenbart er der flest børn der bliver syge lige når regntiderne starter, og flest i foråret. Så bliver der nemlig rodet op i al mudderet og folks vandforsyning bliver kompromiteret. Så er det at der pludselig står væsker ud af begge ender på de små snuttere som ikke har opbygget samme jernimmunforsvar som deres hårdføre forældre. Vi er nok på niveau med snuttene;-)

Ud over stuegang har vi også hygget med gæster herhjemme. Tirsdag kom Moses til middag og vi lavede god gammeldags spaghetti med kødsovs. Mums. Mens vi sidder fredeligt og diskuterer (det sker oftest der bliver diskuteret bare lidt når Moses og Diana er i samme rum) lyder der pludselig en alarm.. ??? Hvad er dog det. Vi løber ud og finder en stor flok hysteriske og panikslagne sygeplejestuderende udenfor vores hostel. Nogen har enten røget eller lavet mad derinde, men ingen kan sige om det brænder. Der slukkes for strømmen og vi står lidt og panikker over vores pas der jo ligger "trygt" på værelset. Mens vi står og tænker så det knager over hvad vi kan stille op, farer der piger ind og ud af bygningen med lygter. Vi spørger om nogen har ringet efter brandvæsnet, men bliver "lettede" da vi erfarer at sådan noget ikke rigtig findes her, så nej! Ok men nogen må jo finde årsagen, så vi tænker, put så må vi jo gøre noget. Vi redder SELVFØLGELIG først vores pas ud fra værelset og går så efter lugten. Det stammer så fra et værelse tæt på vores, men pigen der bor der nægter igen og igen. Vi fatter ikke hvordan hun kan benægte, men da der ingen flammer er, må vi acceptere. Vi har senere lært at hvis de tages i enten det ene eller det andet, så smides de ud af skolen, og så giver det jo mening hvorfor man aldrig ville indrømme! Men der skete intet og alle gik tilbage til sit. Skønt at vide at alarmen faktisk virker, for røg, det var der sku!

Onsdag har vi så inviteret Dr. Tsuma over til kage. Han havde nemlig nogle gaver fra Sue og Jim til os. Da han kommer er han klædt i sit fineste kluns og virker helt forvirret; hvor er alle de andre?? Måtte skuffe manden, der tydelig troede at der skulle være fest. Ups.. vi har nu lovet at angive dresscode til næste gang;-) Men hyggelig aften og vi fik da en ekstra pose nødder til vores morgenmad i hus, plus at Dr. Tsuma opsatte en antænne til tv'et for os. Som vi nu stadig ikke har brugt for signalet sutter!

Ellers er der ikke sket det store. Jeg er blevet svært forkølet- ja man tror det er løgn, men det er faktisk koldt! De sidste par dage har det stået ned i stænger og vi har rigtig mærket regntidens styrke. Men nu skinner solen igen i dag, så det håber vi fortsætter. Og måske man er så heldig at snuen forsvinder?

En skøn ting er at vandet faktisk har været rimelig pålideligt den sidste uge. Tja kun mindre forstyrrelser. Man skulle fandme tro jeg havde et udestående med vand-guderne, for vandet har en skør tendens til at forsvinde hver gang jeg træder under strålen. Mit præ-bad ritual er lidt længere end mettes, så hun når altid ud i tide. Når jeg så kommer derud, så plejer vandetat svigte! Forleden sker det igen. Jeger så glad- der er sku vand! Jeg hopper glad derud, nå ingen vand alligevel, jeg går nedenunder til de andre piger (vi har luret at der oftere er vand nedenunder). Ahh vand, jeg mæsker mig rigtig i mit held og tøffer ind under den iskolde stråle (ja for tiden med overskyet vejr, så er den slem!). Jeg når lige præcis at søbe mit hår ind i shampoo før… ak ja så forsvinder vandet! Argghh!! Typisk, må så løbe iført håndklæde ned i køkkenet og afslutte forløbet i vasken.. Sjovt som Mette er ude for dette i langt mindre grad. Strengt! Jeg har fået nedlagt forbud mod at bade samtidig med hende- af frygt for det uheld jeg vil medbringe;-)