Nå men nu er det vist også længe siden jeg sidst har fortalt om hvad der sker her i Paris. Det er jeg ked af, men jeg hedder jo trods alt Ann og det skal jeg jo også huske at leve op til. Ej, pjat.. Jeg har som altid bare ikke lige fået det gjort. Ingen gode eller dårlige undskyldninger. Sådan er det bare. Sidste gang var i februar og det er også grunden til at dette opslag og de næste to opslag er skrevet samme dag, men beretter om tiden fra det sidste opslag til nu. Dette er for tiden ind til mit besøg i Danmark. Det næste er om mit besøg i Danmark og så kommer det efter min tilbagevenden til Paris.

Nå men hvad har jeg så oplevet. Jeg er begyndt at tage bussen meget mere i stedet for metroen. I starten tænkte jeg: 'En metro. Det er da smart! Så slipper man bare lige uden om det hele på ingen tid'. Men så kom jeg i tanke om at selve ideen med at være her er jo lige netop at opleve Paris, og det gør man da i hvert falde ikke nede under jorden. Nej, selvom bussen tager ti minutter længere, får man set meget mere, og man får en langt bedre ide om Paris som by. Man skal nogle gange passe på med at man ikke har for travlt og ikke sætter pris på de ting der er omkring én. Det gælder også Jer der hjemme. Jeg fandt ud af at jeg altid bliver træt og deprimeret af metroen. I bussen er der bedre luft, ikke så klemt og man får set meget mere af byen. Så ud over kortere rejsetid kan jeg absolut ikke se nogen fordel i at tage metroen.

Jeg har været flittig til at benytte den danske kirke. Alle mine danske venner har jeg mødt er der igennem og mange af dem er venner for livet. Det er jeg helt sikker på. Jeg har stort set været til alle tirsdagsaftener. For det meste har det bare været hygge, men der har også været forskellige oplæg. Så har jeg også været lidt til kor. Over de sidste par måneder har jeg dog taget mig selv i ikke at være lige så imødekommende overfor de nyankomne som jeg var i starten, hvilket virkelig er en skam for hernede tager venskaber ingen tid at bygge. Jeg har nok bare tænkt at det ikke kunne betale sig fordi jeg ikke er så længe. Det fortryder jeg. Men jeg er glad for de venskaber jeg har. De internationale venskaber jeg har fået fra min sprogskole er dog desværre ved at glide ud i sandet. Mange af dem har forladt Paris igen og det kan være svært at holde liv i dem på lang afstand. Men vi havde jo nok alle lidt set det komme. Men det er da trist. Jeg skriver stadig en smule med Larry. Herlig fyr. ^^ Også nogle af de danske venskaber gled lidt ud i sandet. Bl.a. blev det kun til to kulturelle søndage med Fie. Det var virkelig ærgerligt. Fie er sådan en sød pige og vi kom virkelig godt ud af det sammen. Vi fik også set en del. Men på et tidspunkt kunne vi bare ikke få det til at passe ind i kalenderen længere. Men igen, sådan er det jo og jeg ønsker kun det bedste til Fie fra Skagen frem over. :)

Sprogskolen gik jeg i i to måneder. Så havde jeg ikke råd til længere tid. Jeg var ellers rigtig glad for det! Og det kunne få mig op om morgenen. Men sådan er det jo. Alt koster penge. Næsten hver dag efter skole fik Cecilie og mig en stor café creme på le Bastringue. Det er noget jeg virkelig har sat pris på og det er vist også kun takket være de kaffedates at vi er blevet så gode venner som vi er. Det blev desværre også færre og færre efter vi begge stoppede på skolen og Cecilie flyttede sammen med hendes søde kæreste lige uden for det egentlige Paris. Men vi ses da stadig heldigvis og vi elsker kaffe :D

Det er virkelig noget jeg savner i Danmark. Det der med bare lige at tage en kop kaffe sammen úden at det behøver at være noget omfattende. I Danmark har vi det med at alt altid skal planlægges før. Det er så dejligt befriende at det kan aftales en time i forvejen her nede. Det må da være at leve livet. Jeg forstår bare ikke at det hele skal planlægges i Danmark. Det føles så overfladisk. Jeg kommer virkelig til at savne kaffeaftalerne her i Paris! Og det kan ikke siges nok! :)

Oscar og Emma har jeg passet helt ind til for en måned siden. Emma er stadig sit glade lille væsen. Skøn pige. Men Oscar og mig kan stadig ikke sammen. Vi kører nærmest en lille duel om hvem der kan hade den anden mest. Men så længe det er gensidigt er det okay med mig. Vi er begge klar over at han ikke kan lide mig og at jeg ikke kan lide ham. Det er åbenbart sådan det fungerer bedst for os, selvom det ikke fungerer. Men der er ingen der bliver kede af det, fordi vi bare er indforstået med at det er sådan det er.

Ang. maden så har jeg nu officielt givet op med at lave frikadeller og kartofler. Af en eller anden grund kan jeg bare ikke koge en kartoffel hernede. De bliver altid kogt helt hvide udenpå og er stadig rå inden i. Det er lige meget hvad jeg gør. Jeg får altid samme resultat. Så jeg holder mig til simpel madlavning. Det mest succesfulde jeg har formådet at lave til dags dato er spaghetti og kødsovs. Ynkeligt! I know! Jeg har da også været syg med en slem influenza engang, hvor jeg var nødt til at blive liggende i sengen i tre hele dage. Der levede jeg af knækbrød en hel uge, fordi jeg ikke magtede at lave mad og jeg magtede ikke at gå uden for min dør. Det var godt nok en kedelig kost. Der kunne jeg da godt lige have brugt en til at lave suppe til mig. Men nej, sådan er det når man skal stå på egne ben. Til gengæld er jeg blevet lidt kendt for at lave en brunch i verdensklasse hernede. Det er dejligt selvom det eneste der lige får brunchen ind i verdensklassen er en frugtsalat som tilbehør. Men jeg klager ikke. Det er da et godt ry at have på sig! ^^

I påsken havde jeg besøg af min lillebror Lasse i fem dage. Det var mit første besøg. Dejligt! Vi havde forfærdeligt travlt. Der er jo nok at se i Paris. Vi var også godt trætte den sidste dag. Vi havde bl.a. været på Invalide og et middelaldermuseum ved navn Musée de Cluny. Det var super spændende men også rigtig trættende. Vi var næsten ude at spise hver dag, så det var en dyr uge. Men det var det værd. En dag var vi i Disneyland. Vi var faktisk begge ret skuffede. Parken var pæn ryddelig. Men vi er begge af den type der ikke kan få rutsjebaner vilde nok, så vi var nok lidt skuffede over at kun én rutsjebane var vild og sjov for os. Men vi nød hinandens selskab. Jeg følte det var rart at have besøg af en der kendte mig så godt, for jeg følte helt at jeg slappede af på en anden måde og var mit gamle jeg.

Paris er kærlighedens by, siger de. Men det er vist ikke helt sandt. Ikke for mit vedkommende i hvert fald. Jeg har én gang troet at den ville blomstre. Men i stedet visnede den. Og det er hvad jeg har at sige om det emne.

Den sidste måned inden jeg tog til Danmark havde jeg meget travlt med at læse op til optagelsesprøven på universitetet. Alt inden for det biovidenskablige emne skulle læses i gennem. Men det gjorde mig ikke så meget at skulle læse. At blive dyrlæge er min absolut første prioritet i livet og det var også en periode med knap så godt vejr, Jeg havde lidt stress over det. Men jeg vidste at jeg havde gjort hvad jeg kunne og så gjorde det ingenting for mig. Det var faktisk spændende. Jeg kunne jo heller ikke have bedt om bedre vejr til at læse i, så jeg ikke blev fristet til at gå udenfor. ^^

Jeg har også været rigtig meget i byen. Jeg har aldrig været så meget i byen som jeg er hernede. Næsetn hver weekend. Folk er bare friske og optimistiske hernede. Det er skønt. Jeg har da også gjort dumme ting. Men det får i aldrig at vide. What happens in Paris stays in Paris. ^^ Men ej, vores favorit sted er Bastille. Vi har også været meget på Oberkampf og lidt oppe ved Moulin Rouge. Enkelte gange har jeg været til fest inde i metroen. Det foregår på den måde, at der er en der medbringer en stor højtaler med musik. Og så indtager man bare en metro. Så danses der og festes inde i en metro mens den kører som normalt. Det er bestemt en oplevelse man ikke får andre steder. Det er jeg glad for at have oplevet. Jeg jan kun beskrive det med at det er en oplevelse for sig.

Men hvad har jeg så set? Jo jeg endte med at gå op til Moulin Rouge, som jeg tidligere har skrevet at jeg ville. Jeg vil rigtig gerne ind og se det, men den billigste billet koster 99 euro eller sådan noget. De siger at det er det værd. Men det må vist vente til den dag jeg bliver rig. Så har jeg været ude på Versailles, som er det gamle kongeslot fra Frankrigs storhedstid. En gang har jeg været inde på det og to gange har jeg gået rundt i den enorme have, der hører til. Det er simpelthen så flot der ude at man slet ikke kan få nok. Jeg har nogle gange været oppe på Montmartre, som er den lille bakke, der skyder op over resten af Paris. For det meste omkring Sacré Coeur. Jeg føler der er en helt speciel stemning på Montmartre. En måske lidt historisk stemning. Det var jo engang et bohemisk centrum, hvor der kom mange kunstnere af forskellige typer. Derudover er det et af de steder i Paris, hvor de små snørklede gader på kryds og tværs er bevaret. Det giver det en speciel charme når der så samtidigt er mange bakker med diverse trapper og skal man se det billede vi har af en pariser på sin cykel med en bagette under armen, så må det være der man skal lede. Desværre har jeg ikke tilbragt så meget tid som jeg gerne ville på Montmartre. Så har jeg været i balletten en enkelt gang. Der skulle man have fint tøj på, så det var min mulighed for at have min lange kjole på. Det var inde på Palais Garnier. Det er en super flot bygning med marmor overalt indeni. Selve balletten forstod jeg ikke så meget af. Der blev opført to stykker. Begge var ret kedelige, men musikken var flot. I det mindste var det da ikke opera så det var til at holde ud. Jeg tror det var sidste gang jeg var i balletten. Jeg har heller aldrig været der før, og jeg er glad for at jeg i det mindste har oplevet en ballet. På det sidste har vi forsøgt at stable en tradition på benene med rundbold hver søndagi universitetsparken. Men vi har desværre ikke haft så stort et fremmøde som folk har givet udtryk for. Så vi var den ene gang vi faktisk spillede rundbold nødt til at spørge folk vi ikke kendte og af anden nationalitet om de ville være med. Det var da også super sjovt, men dog lidt mere kompliseret da rundbold jo er et dansk eller skandinavisk spil. Vi måtte så prøve at forklare at det er ligesom baseball bare uden alle de kompliserede regler. ^^ Det fattede de intet af, men det endte da med at gå ret godt og vi spillede rundbold i fem timer. Puha.. Godt gået til de amerikanere vi havde med ;)