Profile
Blog
Photos
Videos
I dag sov jeg helt til middag. Jeg havde længe været lidt træt i det. Man skal vel lige vende sig til at stå tidligt op hver dag igen. Selvom jeg havde sovet længe var jeg dog stadig træt i løbet af dagen, men om aftenen skulle jeg til ost og vin sammen med en flok danske piger. Denne gang hos Anne Marie og Christine. Så jeg var nødt til at gå ud og handle ind til det. Her i Paris er mændene meget aggresive og anmassende i deres forsøg på at score. Man skal forvente at der hver dag er mindst en mand der siger 'bonjour madame' og smiler lidt skummelt, når man går forbi dem på gaden. I starten var jeg lidt chokeret over det, men det irriterer mig mere og mere og jeg bliver mere og mere hidsig over deres uendeligt mange halvhjertede forsøg på at score. Det er så træls at man ikke bare kan få lov til at gå i fred inde i sine egne tanker. Og i dag var virkelig ikke dagen! Så da en mand kom over og begyndte at snakke til mig i supermarkedet mens jeg gik og udvalgte de æbler jeg skulle have og tågede lidt for mig selv, afviste jeg ham MEGET bestemt og blev virkelig sur inde i hovedet. Jeg turde dog ikke sige noget til ham rigtigt, for jeg har hørt at hvis man bliver sur på dem bliver de aggresive i deres handlinger også og kan finde på at røre en og det skal de bare ikke prøve på ved mig! TRÆLS!! :O
Om aftenen tog jeg bussen over til Christine og Anne Marie. Jeg havde glemt at spørge dem om hvad koden til døren var. Så jeg stod nok uden for døren i 20 min uden at kunne komme i kontakt med dem. Endelig kom der en mand ud af døren og jeg skyndte mig ind inden døren smækkede i. Vi var nok i alt 10 piger. Sjovt nok havde alle taget en vin med, men kun halvdelen havde taget ost med, så der var ikke så meget pålæg som man kunne have håbet. Men det gik. Senere tog vi videre i byen. Vi tog på en bar på Oberkampf. Vi endte dog på en af de knap så gode barer, men ja okay. Vi havde jo godt selvskab så det gjorde ikke så meget. Christine var en smule irriteret fordi Anne Marie og hendes veninde var gået i byen uden os og taget Christines nøgle med. Inden vi tog hjem spiste vi lidt fastfood på en kinesisk et eller andet. De andre sagde at de ville holde efterfest tilbage i lejligheden, men jeg var lidt træt så jeg ville tage en taxa hjem. Der var dog ingen ledige taxaer at spotte. Så da jeg havde stået og ventet selv i 10 min besluttede jeg at jeg blev nødt til at begynde at gå og så måtte jeg jo se om der kom en taxa forbi, for ellers kunne jeg jo have stået der hele natten. Jeg begyndte så at gå. Jeg havde gået turen før, men følte mig alligevel en smule usikker. Jeg tænkte at det nok var lidt mere sikkert at cykle for jeg var ikke så fuld at jeg ikke kunne styre en cykel. Men automaten ville ikke tage mit kort, så jeg kunne ikke tage en cykel. Hernede har de sådan nogle city-cykler som man kan leje. Så skal de bare være tilbage i en station inden en halv time tror jeg det er. Så jeg måtte fortsætte med at gå lidt. Endelig kom der en ledig taxa forbi. Så jeg fik godt nok en taxa hjem alligevel. Dejligt! :) Jeg var nok hjemme lidt over tre om natten.
- comments