Profile
Blog
Photos
Videos
I går havde jeg en hviledag, hvor jeg sad hjemme hele dagen med mit knæ oppe. Det var rart få sparet lidt energi sammen.
I dag skulle jeg være i kirken kl.10 om morgenen. Der var studievejledningsdag, hvor vi fik besøg af en studievejleder hjemme fra Danmark. Først holdt hun et oplæg om optagelse generelt. Derefter fik vi lidt at spise. Der var lasagne med salat og så gik hun i gang med de individuelle samtaler. Der var individuelle samtaler til allersidst på eftermiddagen. Så der var nogle der skulle vente længe. I ventetiden blev der bl.a. spillet tegn og gæt, hvor mit hold selvfølgelig vandt bl.a. fordi vi kunne gætte noget så svært som 'guldfeber'. Spillet døde dog langsomt ud da ventetiden var ret lang. Der blev så serveret kaffe med danske småkager til. Det var de der smørkager eller hvad de hedder. Lækkert! Der var også et enkelt marcipanbrød til hver. Mmh.. :P Herefter sad vi bare og hang. Vi var alle enige om at vi burde lave noget men vi vidste ikke hvad. Vi gad ikke i byen. Kun halvejs i byen. Så vi blev efter et par timer med dovenskab enige om at tage hjem til Sarah og spise lidt ost og drikke noget vin. Det måtte vi så lige købe på vejen.
Det blev til en tilfredsstillende mængde af ost og en overdreven mængde vin. Det var rigtig hyggeligt hjemme hos Sarah. Vi var i alt 5 piger til at starte med. Senere kom Anne Marie, og Mathias kom også sammen med sin ven hjemme fra Danmark. Lidt senere kom Jonas med sin veninde, som vi alle på en eller anden måde havde misforstået til at hun var svensker. Men det var hun ikke. Hun var dansker. Så det var ikke ligefrem nogen succes at snakke wannabe svensk til hende. ^^ Aftenen var super hyggelig ind til alle havde nået det punkt, hvor de havde fået alt for meget vin. En lå syg på toilettet, nogle var for højt gearet og en var lidt sur. Jeg kan desværre ikke rapportere så meget mere fra den aften, men den endte meget brat.
Vi blev bedt om at gå og jeg stod pludselig alene på gaden i Paris i et arrondissement, som jeg slet ikke kendte, og skulle finde hjem i beruset tilstand. Jeg fandt dog metroen uden besvær, da den var ret tæt på. Jeg kom da også af det rigtige sted, hvor jeg skulle skifte til RER'en, som er nogle lidt større og mere direkte tog. Det var den sidste metro jeg havde nået, så stationen var forholdsvis tom. Den station jeg skulle skifte på er RER'ens endestation, så der er fire perroner hvor toget går i samme retning. Jeg tog bare den nærmeste, men da jeg kom ned på perronen var der pludselig en medarbejder der råbte til mig at jeg skulle med fra den anden side. Jeg tænkte bare: 'ja ja' og fik fundet derover. Jeg skulle af ved det første stop. Jeg var meget træt og sad da også næsten og halv sov i toget. Jeg opfangede dog at toget stoppede, men havde ikke opfanget hvad det var for en station. Jeg tænkte derfor: 'så kør dog!' Heldigvis holdte toget stille i rimelig lang tid og jeg fik set at det var her jeg skulle af, så jeg måtte løbe ud af toget. Pyha! Resten af turen hjem gik fint og jeg gik ud som et lys da jeg lagde mig i sengen. :)
- comments