Denne dag startede endnu engang som en af de dage hvor man snoozer ufatteligt mange gange. Jeg havde med vilje aftalt at mødes med Elisabeth inde i kirken kl. 11, så jeg havde en undskyld for at stå op. Jeg har nu i nogle dage ikke kunne sende sms'er af en eller anden uforklarlig årsag. Så det kunne absolut ikke gå for hurtigt med at få et fransk abonnement. Jeg havde på egen hånd forsøgt mig lidt på nettet efter at have fået forskellige anbefalinger af andre danskere hernede. Men jeg kunne ikke få det til at fungere. Det var så derfor jeg tog ind til Elisabeth, så hun kunne hjælpe mig. Det lykkedes da også efter næsten to timer, hvor vi havde prøvet ved samtlige franske telefonselvskaber. Så simkortet er nu bestilt og nu venter jeg bare på at det kommer. De siger at der godt kan gå en uge til 14 dage før det kommer.

Om eftermiddagen skulle jeg passe Oscar og Emma. Men det var jo først kl. 16, så jeg besluttede at tage hjem og spise frokost og hvile mit knæ lidt. Jeg havde ikke rigtigt noget mad, så jeg købte en sandwich med på vejen. Jeg tog metroen som går direkte fra kirken og til en metrostation, La Chapelle, som ligger forholdsvis tæt på der hvor jeg bor. Den vej havde jeg kørt nogle gange om aftenen, når jeg skulle hjem fra kirken, men det var første gang jeg kørte den i dagslys. Det var derfor også første gang jeg lagde mærke til at der på vejen fra La Chapelle til mit hjem ligger en Hells Angels Paris. Så den tur, som jeg ellers før troligt havde gået, fordi det var den korteste vej, går jeg i hvert fald ikke igen om aftenen.

Da jeg så kom hjem med min sandwich fandt jeg Charlotte i køkkenet i gang med at koge æg, som hun ikke rigtigt havde taget tid på. Hun spurgte om jeg ville have en kop kaffe og jeg takkede selvfølgelig ja, da jeg så det som en mulighed for endelig at føre en længere samtale med hende. Vi har ikke rigtig set hinanden så meget, da vi som regel ikke er hjemme på samme tidspunkt og derudover bare ikke rigtigt har styr på hvornår der er andre i lejligheden udover James. Jeg sad altså og spiste min sandwich sammen med Charlotte og drak ikke bare én kop kaffe men to kopper med hende. Det var rigtig hyggeligt endelig at snakke med hende. Charlotte har været her i seks måneder, men der er stadig mange ting hun ikke har set, siger hun, så hun ville da gerne se nogle ting sammen med mig sagde hun og det kunne da være rigtig rart. Vi snakkede i alt den tid jeg var hjemme inden jeg skulle afsted igen, så jeg nåede slet ikke at få mit knæ op. Men nå, jeg vil da virkelig ikke lade mig svække af det lille 'handicap'.

Emma og Oscar legede længe i parken den dag, så de var begge rigtig trætte da de kom hjem.