Jeg skulle om morgenen i skole, men da jeg jo som alle andre onsdage skulle hente Oscar og Emma kl. 11.20 var jeg nødt til at gå kl. 10 fra skolen. Jeg tog metroen og skulle skifte til RER'en der hen. Da jeg så sad i RER'en kom der en sigøgner og delte sådan nogle små grønne sedler ud. Hun lagde dem bare på de tomme sæder, så jeg kunne lige læse den på afstand uden rent faktisk at virke interesseret. På sedlen stod der en kort historie om hvor hårdt hun havde og at hun havde et hvis antal søskende hun skulle forsørge og hvis man gav en skilling kom man i himlen. Det hele var skrevet i entalt. Altså 'jeg'. Så det sjove var at det så irriterede mig grænseløst da der senere kom en anden sigøgner for at samle pengene og sedlerne sammen. Man kan da ikke skrive i ental når man er to. Nå men jeg viste ikke lige hvordan jeg skulle afvise hende pænt, så jeg lod som om jeg snakkede i telefon. Jeg elsker det trick. ^^

Oscar og Emma var rigtig søde den dag og alt gik som smurt. Det er nok fordi det var så tidligt på dagen, så de var endnu ikke trætte. Sådan er det heldigvis altid om onsdagen. ;)

Efter at have afleveret rollingerne i kirken, tænkte jeg at det vist var på tide at se sig lidt om i nogle af alle de skønne butikker i Paris. Jeg vidste at jeg med sikkerhed ikke havde råd til noget og slet ikke turde gå ind i nogle af butikkerne på Champs-Élysées som jeg befandt mig på, så jeg tog bussen til la Muette, hvor der er nogle knap så pricy butikker. Jeg gik op og ned ad gaden og var da også inde i nogle butikker. Mest skobutikker :D Jeg gik ind i en herretøjbutik på et tidspunkt og blev spurgt om jeg søgte noget specielt. Jeg svarede at jeg søgte en skjorte, som skulle være en gave. Jeg blev guidet op af trappen og sådan lidt ind bagved. Det var her de finere skorter var. Det var en meget fin butik, så det ud til. Hun begyndte at hive alle skjorterne ud fra hylderne og lægge dem ud på disken, så jeg kunne se dem. Jeg stod lidt og sagde interesseret at den nok skulle være blå. Da så jeg at de alle kostede 89 euro på tilbud. Så jeg tænkte 'ahh, måske ikke'. Jeg sagde da at jeg lige ville gå ud foran og se på de mindre fine skjorter. De kostede det samme kunne jeg se. Damen blev dog lige lidt inde i det bagerste lokale for at lægge skjorterne på plads igen. Jeg fik lidt dårlig samvittighed over at jeg ikke ville købe noget når hun nu lige havde stået og taget alt ud så jeg kunne se det. Så jeg så mit snit og løb ned af trapperne og småløb ud af butikken, så jeg kun lige hurtigt nåede at sige 'au revoir' til den anden dame, der var nedenunder. Jeg tror heldigvis ikke at damen der havde vist mig skjorterne opdagede at jeg smuttede, men jeg tænkte at jeg kommer der jo heldigvis aldrig igen. :P

På vejen i metroen fik jeg en siddeplads. Der var godt nok noget lidt skarpt jeg sad på, men det tog jeg mig ikke rigtigt af. Jeg fandt dog ud af da jeg rejste mig at det var et søm og at det havde lavet et hul i mine leggins. Typisk :(

Da jeg kom hjem var rengøringsdamen der. Det så ud til at hun også havde støvsuget og tørret bordet af på mit værelse. Det var lidt som om nogle af tingene havde rykket sig en smule. Men det er jo svært at vurdere når man jo som mig selv gør rent ret tit, som den rengøringsfreak jeg jo er. :P Men det var rigtig lækkert og hjalp lidt på mit trætte humør..