I dag forsøgte jeg at stå op i nogenlunde ordentlig tid. Det blev til kl. 10. Da jeg så var oppe ville jeg bare super gerne have et bad, før jeg spiste morgenmad. Men badet var optaget. Jeg tænkte: 'fint, jeg spiser da bare lige noget af morgenmaden så'. Det endte med at jeg havde spist hele min morgenmad. Da jeg så igen gik ud for at gå i bad var det stadig optaget. Højest sandsynligt af en anden person. Typisk, det er bare ikke sådan man får en god morgen. Nå men jeg kom da i bad. Heldigvis.. ^^ Ej, jeg havde egentlig okay god tid. Det var bare træls at skulle vente på den måde.

Om eftermiddagen skulle jeg igen hente Oscar og Emma fra deres franske skole og bringe dem hjem og være sammen med dem til deres mor kommer hjem. Både Oscar og Emma var i fint humør. Det var dog meget koldt, så vi gik direkte hjem. Normalt plejer de at lege i en lille park lige ved siden af skolen. De har begge løbehjul med i skole, så de kan stå på dem på vej hjem. Da vi kom ind i huset havde jeg dog en mindre kamp med Oscar om hvor vidt det var mig eller ham der skulle stille hans løbehjul på plads. Jeg gav mig i hvert fald ikke, så det endte med at han indså at der ikke var nogen vej uden om. Og da vi kom op i lejligheden måtte jeg så igen lige have en lille kamp med ham om hvor vidt han skulle tage sin jakke af eller ej. 'Jeg er for træt' blev han ved med at undskylde. Men det er da den værste undskylning jeg nogensinde har hørt. Hvor meget energi tager det lige at tage sin jakke af? Vor herre bevares altså! Senere måtte jeg igen have en lille kamp med ham om han skulle tage sine bukser på eller gå rundt med numsen bar efter at have været på toilet. Børn, altså! Jeg får nok ikke nogen i den nærmeste fremtid i hvert fald! Derefter sad de begge stille og roligt og fik deres eftermiddagsmad og vi legede lidt til Pia kom hjem. Hun er simpelhen så rar! Hvor er det skønt.

Derfra tog jeg direkte over til den danke kirke. Jeg havde lovet ungdområdgiveren Elisabeth at jeg ville prøve at komme med til kor, for at se om det var noget for mig. Jeg kom der over tidligt, hvor jeg så spiste min madpakke, som jeg havde smurt hjemmefra. Det kunne ikke rigtigt betale sig at tage hjem i mellemtiden. Til kor mødte jeg så nogle nye mennesker og nogle få, som jeg havde hilst på i tirsdags. Der er fire ældre damer, der går til kor. De er alle flyttet til Paris i 60'erne og har boet her lige siden. Så de har jo boet her rimelig længe, må man sige. Det var lidt spændende at hilse på sådan nogle rigtig erfarne damer. Elisabeth fortalte også at Anne Linnet kommer til Paris engang i marts og giver koncert. Det glæder vi os til. Jeg tog hjem så jeg var hjemme ca. 22.30. Det er altså en smule uhyggeligt at gå fra metrostationen og hjem om aftenen. Men jeg må nok bare lære at lade være med at være paranoid. Dermed ikke sagt at man skal undgå at bruge sin fornuft. For det skal man jo altid. :)